Vis content
Spring til sidefod

Handelsbetingelser

Bering Travel ApS, CVR-nummer 36027924

Herunder kan du læse mere om de betingelser, som er gældende, når du rejser med Bering Travel. Det er desuden vigtigt, at du grundigt læser alt det materiale, du modtager fra os, så du er grundigt sat ind i rejsen, inden du rejser.

Når du bestiller en rejse ved Bering Travel, får du tilsendt et aftaledokument, som beskriver rejsen. I aftaledokumentet vil det fremgå, hvis du har bedt om ændringer til standardturen, som den står beskrevet i vores andet materiale (website og brochurer). Det vil altid være oplysningerne i aftaledokumentet, du får tilsendt, som er gældende for din rejse.

 

Bestilling

Du kan bestille din rejse online på vores hjemmeside www.beringtravel.com. Når du har gennemført din bestilling, påbegynder Bering Travel bekræftelse af din ønskede rejse. Denne bookingproces kan typisk tage 3-5 hverdage. Når du modtager den endelige bekræftelse, udstedes der samtidig en faktura på rejsens pris.

Den først angivne person ved booking betragtes som den kunde, hvortil al korrespondance vedrørende rejsen vil ske.

Alle relevante rejsedokumenter såsom faktura, aftaledokument, praktiske oplysninger etc. bliver sendt på e-mail. Bemærk at du selv skal printe dine rejsedokumenter og medbringe dem på rejsen.

Bering Travel forbeholder sig ret til at fratræde aftalen, hvis rejsearrangementet ikke kan bekræftes af vores leverandører. Du vil blive informeret hurtigst muligt herom. Kan rejsearrangementet kun bekræftes med ændringer til det oprindeligt bestilte, kan du frit vælge at takke nej til rejsen, såfremt du ikke ønsker at acceptere de nødvendige ændringer.

 

Indrejsekrav

Afhængigt af hvor du rejser hen, kan det være nødvendigt med et gyldigt visum. Det er derfor vigtigt, at du i god tid tjekker dit rejsemåls pas- og visumregler. Du finder mere information på vores eller Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er dit ansvar som rejsende at leve op til de krav, som dit rejsemål kræver, og Bering Travel kan som rejsebureau ikke stilles til ansvar for manglende dokumenter, visum mv.

 

Aflysning

Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til en programsat grupperejse, kan Bering Travel aflyse den indtil 30 dage før afrejse (dog forsøger vi altid at give besked senest 45 dage før afrejsen). Når du bestiller tilbud på en grupperejse, vil du få besked om hvor mange deltagere, der skal til, før rejsen afholdes.
En rejse kan ligeledes aflyses på grund af udefrakommende omstændigheder, som vi og vores samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (force majeure-lignende forhold). I ovennævnte tilfælde har du intet krav på erstatning ud over refundering af rejsens pris. Vi vil dog altid forsøge at tilbyde dig et alternativ den aflyste rejse.

 

Afbestilling

Følgende betingelser er gældende, hvis du skulle være i den uheldige situation at måtte aflyse din rejse med Bering Travel.

Ved afbestilling mere end 60 dage inden afrejse: Rejsens pris, fratrukket depositum, refunderes. (pris for evt. flybillet og direkte omkostninger til hotel og eventudbyder refunderes ikke)
Ved afbestilling mellem 60 og 30 dage inden afrejse: 50% af rejsens pris, fratrukket depositum, refunderes. (pris for evt. flybillet og direkte omkostninger til hotel og eventudbyder refunderes ikke)
Ved afbestilling senere end 30 dage inden afrejse: Rejsens pris refunderes ikke.

Vi har en række rejser, som falder udenfor ovenstående afbestillingsbetingelser og frit kan afbestilles indtil 35 dage inden ankomst. Læs mere om det her. Bemærk, at den frie afbestilling ikke inkluderer eventuelt inkluderede flyrejser.

Bering Travel anbefaler altid, at du tegner en afbestillingsforsikring. Du kan vederlagsfrit afbestille en pakkerrejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse, på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder. Denne vurdering foretages altid med hensyntagen til officielle objektive udmeldinger fra fx Udenrigsministeriet. Din ret til vederlagsfrit at afbestille rejsen bortfalder, hvis du ved aftalens indgåelse kendte til den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindeligt kendt. Afbestiller du alligevel, træder Bering Travels almindelige afbestillingsregler i kraft.



Afbrydelse af rejse

Såfremt du af forskellige årsager afbryder en rejse, vil der ikke ske tilbagebetaling af ikke-benyttede ydelser (som fx hotelnætter, bagagetransport, halvpension etc.). Eventuelle ekstra omkostninger i forbindelse med hotel, transport og andre ting i forbindelse med afbrydelse af rejsen, bæres af kunden selv.

 

Afbestillingsforsikring

Når du booker en rejse hos Bering Travel, kan du tilkøbe en afbestillingsforsikring. Denne koster 7% af rejsens pris. Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker, om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk. Du kan læse mere om afbestillingsforsikring hos Gouda Rejseforsikring ved at trykke her.

 

Ændringer

Ønsker du at ændre rejsedatoerne for din rejse, vil vi forsøge at efterkomme dit ønske, så vidt det er muligt. Alle flybilletter, der indgår i pakkerejser kan ikke ændres, når de er udstedt. Dette gælder også, selvom du endnu ikke har betalt den udstedte faktura. Den del af pakkerejsens pris, der udgøres af flybilletten, vil derfor gå tabt, hvis rejsen ønskes ændret efter bestilling.
Ændring af rejsedatoer koster 350kr plus evt. direkte omkostninger til hoteller/arrangement etc.

 

Betaling

Rejser uden flybillet Når du har foretaget en online bestilling eller accepteret et tilbud og modtager fakturaen for den bestilte rejse, indbetaler du beløbet på vores bankkonto eller via vores online betalings-løsning inden den angivne frist. Modtager vi ikke pengene inden "betales senest-datoen" på fakturaen, anser vi rejsen for annulleret og din booking slettes.

Rejser med flybillet Når du accepterer et tilbud på en rejse, hvor en flybillet er inkluderet (købt via Bering Travel), skal flyrejsen betales sammen med depositum.

Depositum Når du bestiller en rejse mere end 30 dage før afrejsedatoen, skal der betales depositum til Bering Travel, når rejsen er bekræftet. Depositummet er normalt 20% af rejsens samlede pris. Ved specielle ønsker til rejsen, opkræves typisk et højere depositum. Hvis du har bestilt en rejse inkl. flybillet, vil du skulle betale flybillettens pris plus 20% af landarrangementets pris i forbindelse med depositum-indbetalingen.

Vælger du at betale med kreditkort, skal du anvende vores online betalingsløsning, som du finder link til nederst på hjemmesiden. Du kan betale med følgende kort: Dankort, MasterCard, VISA.

Du skal først foretage betaling for rejsen, når du har modtaget din faktura. På fakturaen finder du både link til og informationer om, hvordan du foretager en online betaling og en bankoverførsel. Her finder du ligeledes information om betalingsfrister. Alle priser er inkl. moms.

Betalinger via kreditkort vil blive trukket straks efter modtagelse.

I tilfælde hvor moms er relevant, er dette inkluderet.

 

Flybilletter

Såfremt du udover den anførte rejserute har særlige krav til din billets fleksibilitet, skal de være anført i deltagerbeviset. Ændringer af rejserute, forlængelse eller vederlagsfri annullering kan kun ske, såfremt dette er anført på deltagerbevis/faktura. Vi gør opmærksom på, at det er meget vigtigt, at dit for - og efternavn(e) på deltagerbeviset og især på alle billetter stemmer overens med dit for - og efternavn i dit pas. Mellemnavne må ikke benyttes som efternavne, og kan helt udelades i flybilletten. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem for - og efternavn(e) i pas og billetter, kan afrejse nægtes uden ansvar for flyselskab og arrangør. Afvisningen vil blive betragtet som afbestilling fra kundens side med deraf følgende afbestillingsgebyrer til følge.

 

Krav til rejsende

Det er dit ansvar at sørge for gyldigt pas (minimum gældende 6 måneder fra indrejsedatoen) og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer. Du skal også holde dig underrettet om eventuelt ændrede hjemrejsetider, møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig anvisning oplyste steder ved ud- og hjemrejse samt optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove tilfælde kan overtrædelse af dette føre til, at du af Bering Travel eller vores repræsentant bortvises fra den videre deltagelse i turen.

 

Prisændringer

Ifølge lovgivningen kan Bering Travel som rejsearrangør forhøje den aftalte pris som følge af stigende transportomkostninger (herunder brændstofpriser), ændrede skatter, afgifter, gebyrer og valutakurser. Eventuelle prisstigninger skal varsles senest 20 dage før rejsens påbegyndelse. Prisændringer vil blive beregnet efter følgende principper: Ved ændringer af flypriser kan samtlige afgifter og skatter øges med det aktuelle beløb, såfremt dette overstiger kr. 100. Ved valutaændringer på mere end + 5% eller - 10% i forhold til prislistens udgivelsesdag, kan prisen justeres. Prisændringen vil alene omfatte omkostninger vedrørende landarrangement. Generelle prisnedsættelser som følge af ekstraordinære prisfald på flybilletter vil komme alle kunder til gode, uanset hvornår rejsen er bestilt eller betalt.

 

Reklamation

Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til Bering Travel eller vores stedlige repræsentant, så snart manglen konstateres, således at vi straks kan forsøge at afhjælpe forholdet. Krav angående mangler, der ikke har kunnet afhjælpes på stedet, skal være rejsebureauet i hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning.

Bering Travel yder ikke kompensation for vandredage, cykeldage eller andre aktiviteter, der ikke kan gennemføres, som de står beskrevet i turens rejseplan, når dette sker som konsekvens af dårligt vejr eller andre vejrmæssige forhold.
Dette gælder også ved pludseligt opståede situationer som følge af dårligt vejr – herunder f.eks. jordskred.
I de tilfælde hvor vejrmæssige forhold nødvendiggør transport, der ikke er beskrevet som en del af rejseprogrammet, afholder Bering Travel ikke udgiften herfor.

 

Pas, visum, vaccinationer

Kontakt det pågældende lands ambassade for oplysning ang. visum. Udenlandske statsborgere bør søge oplysninger om de krav, der stilles til eventuelt visum. Du skal som rejsende endvidere ved bestillingen oplyse om evt. fremmed statsborgerskab, så vi kan give fornøden vejledning. Undlades sådanne oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor arrangør/rejsebureau.
Kontakt venligst din læge, Statens Seruminstitut eller Rigshospitalets Rejseservice for oplysninger om vaccinationer.

 

Agentforbehold

Bering Travel optræder udelukkende som agent ved enkelte rejser og produkter, f.eks. cykling og vandring på egen hånd, flybilletter uden ophold, flodbåde, krydstogt og flere. Det vil fremgå tydeligt i aftalegrundlaget fra rejsearrangøren, om der er tale om et agentforbehold. Ved produkter hvor Bering Travel optræder som agent, vil den pågældende leverandørs rejsebetingelser og handelsbetingelser være gældende sideløbende med vores betingelser. Der vil altid være henført til leverandørens betingelser i aftalegrundlaget.
I forhold til afbestilling er det altid Bering Travels betingelser, som er gældende.

 

Bagage

Hvis bagage går tabt eller beskadiges, er Bering Travel kun ansvarlig, hvis dette er forårsaget af Bering Travel og blev rapporteret straks efter forekomsten, dog kun op til maksimalt 200 EUR pr. person. Vi påtager os ikke ansvar for følgende: genstande, som normalt ikke transporteres i bagagen (f.eks. bærbare computere eller andre elektroniske enheder), betalingsmidler af enhver art, kosmetiske skader og skader på håndtag og hjul samt skader på bagage, hvis samlede vægt overstiger 20 kg.

Vi anbefaler, at du som rejsende sikrer, at du har forsikring med tilstrækkelig bagagedækning, da refusionerne ved f.eks. forsinket, bortkommet eller skadet bagage ofte er begrænset til relativt lave beløb. Du bør som rejsende selv undersøge dine forsikringsforhold.

 

Prisgaranti

Vi forsøger altid at være billigst, når vi prissætter vores rejser. Når vi skriver, at der er prisgaranti på en rejse, så betyder det, at der, så vidt vi ved, ikke findes et rejsebureau i Danmark, som tilbyder rejsen billigere end os. Hvis du kan finde den samme rejse hos et andet dansk rejsebureau, så vil vi som minimum matche prisen. Prisgarantien gælder for landarrangementet (altså hotellet og aktiviteten), ikke flybilletter. Prisgaranti gælder kun på rejser, hvor det står beskrevet på rejsebeskrivelsen.
 

Garanti gennem Rejsegarantifonden (gælder ved køb af pakkerejser)

Bering Travel har i tilfælde af dennes konkurs stillet garanti for refusion af dine betalinger hos Rejsegarantifonden, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte.

Bering Travels medlemsnummer er 2529.

 

Bering Travel tager forbehold for trykfejl i program/prisliste.

Senest opdateret d. 11.03.2025

Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.