Vis content
Spring til sidefod

Adventure i Sri Lanka

Her er en lille video fra vores Kultur og Vandring Adventure i Sri Lanka. På videoen ser du vores kollegaer Sine og Nanna, som oplever den spændende kultur og de flotte vandreruter.

Populære Adventures lige nu

Adventures i hele verden

Tag fx til Jordan og oplev legendariske Petra, Wadi Rum ørkenen og fantastisk dykning i Aqaba eller tag til Portugal og oplev det bedste surfing ved vestkysten, stand up paddling i grotter ud for Lagos og dejlige yogasessions med vores fremragende yogalærere. Oplev eksotiske Egypten og oplev nogle af verdens bedste dyk i Rødehavet og se derefter historiske Luxor eller tag på vores snorkel-cruise og oplev delfiner og dejlig yoga på en lækker båd i en uge. Der er så mange muligheder!

 

Oplev Adventures på egen hånd eller i grupper

Individuelle adventure rejser
Vi har vores primære fokus på individuelle rejser. Det betyder, at I kan tage af sted, når det passer jer og der er ingen fare for at rejsen bliver aflyst, fordi der er for få deltagere. I bestemmer, hvad der skal ske på turen og vores folk på destinationen har fokus på, at oplevelsen bliver helt som I kunne tænke jer det.

Adventure rejser i grupper
Vi har enkelte ture, som foregår i grupper. Det er fx vores populære Recharge in Paradise-ture, hvor vi besøger dejlige eksotiske destinationer som Portugal, Zanzibar, Marokko, Jordan og Bali. På gruppeturene sender vi oftest danske eller norske rejseledere med, som er til rådighed for jer under hele rejsen.

Hvem kan tage på Adventure rejser

Vores adventure rejser er for alle og man behøver ingen forudgående erfaring for at få en fantastisk oplevelse. Har I børn kan de være med og deltage på deres betingelser. Skal en rejse justeres en anelse, for at den passer til netop jer, så er det blot at kontakte os og få et tilbud ud fra jeres ønsker.

Vores adventure rejse destinationer

Adventure i Portugal

Vores adventure rejser i Portugal foregår primært i Algarve. Her har vi vores Surf, SUP & Yoga Retreat og vores Recharge in Paradise i Algarve, hvor der er fokus på vandring og yoga. På begge ture bor vi i Lagos og nyder hinandens selskab imens vi nyder alt hvad Algarvekysten kan tilbude – og det er virkelig meget. Lagos har det hele lige fra flotte grotter på Stand Up Paddleturene, den hyggelige Praia de Batata eller den store Meia Praia-strand. Tæt på Lagos er der fantastiske muligheder for vandring og når vi surfer foregår det ved vestkysten. Alle kan være med på turene og vi glæder os til at tage jer med på turen.

Adventure i Grækenland

Her har vi vores populære tur ”Vandring og Yoga på smukke Zakynthos”, hvor vi bor i Alykanas og vandrer sammen i fem dage. En gang om dagen er der en dejlig yogasession, hvor der er fokus på stillinger, som gavner os på vandreturene. Oplev den græske gæstfrihed i fuldt flor, når de søde ejere af hotellet forkæler os med dejlig mad.

Adventure i Sri Lanka

Vi har arrangeret Adventures i Sri Lanka i årevis. Vi begyndte med yogaferier og cykelferier, men nu er det også muligt at opleve fantastiske vandreture. Alle vores ture til Sri Lanka inkluderer også et stort kulturelement, fordi vi mener, at selvom man fx er på vandreferie, så er det godt at komme hele vejen rundt og virkelig få oplevet det smukke land.

Adventure i Jordan

En anden fantastisk spændende destination er Jordan og her har vi vores adventure rejse ”Berings bedste af Jordan”, hvor I oplever det hele. På turen oplever I legendariske Petra, den imponerende ørken Wadi Rum og den fantastiske dykning i Aqaba. Dykning i Jordan er særdeles spændene og den Jordanske konge har sunket alverdens sjove ting udfor kysten ved Aqaba, så dykkerne har noget at hygge sig med. Der er fx et skib, et fly, en tank og flere andre ting. Det er et paradis.

Adventure i Marokko

Her har vi også flere spændende adventure rejser. Fx kan I tage på Surf & Yogaferie i Marokko, hvor I bor i en surf camp hele ugen, surfer hver dag, laver yoga hver dag og tager på flere forskellige dagsture så som Paradise Valley og besøg i Agadir. Vi har også vores spændende ”1001 nats yogaeventyr i Marokko”, hvor vi bor på Atlas Kasbah lidt udenfor Agadir og laver yoga hver dag med vores dygtige yogalærer. Tag på Berings Store Marokko-eventyr og oplev alle de bedste ting i Marokko lige fra Marrakech til Sahara og vandring i Atlasbjergene.

Adventure i Nepal

Berings store Nepaleventyr sørger for, at I oplever flere sider af Nepal. Turen starter i Kathmandu, går videre til Pokhara med trekking i de fantastiske bjerge, hvorefter I drager videre til Chitwan National Park og oplever vilde dyr. Det er en tur for hele familien, hvor alle kan være med.  

Kontakt os

Det kan være svært at vælge hvilken adventure rejse, der er den helt rigtige for jer, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi står altid klar til vejlede jer bedst muligt sørge for, at I får den aktive ferie, I drømmer om.

Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.