Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

Oplev alperne i Frankrig, Italien og Schweiz

8 Dage / 7 Nætter
Meget udfordrende

Mont Blanc-massivet består af Mont Blanc (4.807 m) og er uden tvivl et af de smukkeste bjergmassiver i Alperne. På denne vandreferie vil I både opleve Mont Blanc-massivets franske, italienske og schweiziske ansigt. Scenerierne er storslåede med utallige alpine toppe og fascinerende gletsjere, der smukt pryder panoramaudsigten til selve Mont Blanc massivet. Bagagen bliver fragtet for jer på denne tur, så I bærer kun jeres dagsrygsæk frem til overnatningsstederne i de små traditionelle bjerglandsbyer. Dette er en klassiker, når det gælder vandreferie i Frankrig.

Læs: Er du bange for Mont Blanc? Se de farlige steder her

Turen er selvguidet og I vil modtage de relevante informationer på ankomstdagen i Les Contamines. Overnatningerne foregår i bjerghytter med sovesale. Vi kan opgradere overnatningerne til 2-3 stjernede hoteller, hvor I overnatter i dobbeltværelser - se nærmere under fanebjælken 'Praktisk info'.

Få et tilbud
  • Selv-guidet vandretur fra hytte til hytte rundt om Mont Blanc.
  • Oplev Mont Blanc massivet fra tre forskellige lande.
  • Italiens gigantiske klippevægge.
  • Schweiz' bølgende dale.
  • Frankrigs enorme gletsjere.
  • Halvpension på turen (i Chamonix B&B)
  • Mulighed for opgradering til dobbeltværelser på hoteller og guesthouses

mere om ruten

Her kan du se et kort over ruterne

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Afhængig af ankomsttidspunktet er det muligt at vandre en lille rundtur i dag på 3-600 højdemeter, der vil bringe jer de første fine udsigtsoplevelser.
I overnatter i den traditionelle og charmerende franske landsby Les Contamines, hvor aftensmaden er inkluderet.

Hotel (eksempel): La Gelinotte (dobbeltværelse)

Dagen starter med en kort transfer til Notre Dame de la Gorge. Herfra vandrer I over Bonhomme- og Croix du Bonhomme-passene, der leder jer til Chapieux-dalen. På dette stræk vil I blive mødt af bjergtagende udsigter over Aiguille des Glaciers (3816), der smukt troner op fra de grønne sætere. I overnatter i en bjerghytte*, hvor aftensmaden er inkluderet.

Hotel (eksempel): Auberge de la Nova (sovesal eller dobbeltværelse)

*I de tilfælde hvor dobbeltværelser i Les Chapieux er udsolgte, booker vi istedet et  dobbeltværelse på 2-stjernet hotel i Bourg St Maurice.
Fra 1. juli til 25. august kører der en shuttlebus fra Les Chapieux til Bourg St. Maurice. Den koster ca. 6 € pr. person pr. vej. og tager ca. 25 min. 
På andre datoer, vil det være nødvendigt med en privat transfer T/R. Denne koster kr. 1.500,- pr. booking, og vil være nødvendig for at turen kan lade sig gøre. 
Hotel (eksempel) i Bourg St. Maurice:  
Hôtel Arolla**  (dobbeltværelse)

Dagen byder på vandring over la Seigne passet, der ligger ved den fransk-italienske grænse. På toppen af passet vil I stå ansigt til ansigt med Mont Blanc-massivets flotte klippevægge og isklædte toppe. Her forlader I Frankrig og begiver jer ned i den italienske Véni-dal. Fra La Cantine til Val Ferret tager I en bus for efterfølgende at vandre det sidste stykke op til bjerghytten Elena, der er tæt beliggende på Pre de Bar's-gletsjeren.
Aftensmad er inkluderet, hvis man tager turen i sovesale. Hvis I booker turen med opgradering til dobbeltværelser hele turen er aftensmad ikke inkluderet denne dag - der er rigeligt med spisesteder at vælge imellem.

I går ind i Italien via Col de la Seigne.

Hotel (eksempel): Refuge Elena (sovesal) eller Hotel Bouton d'Or*** (dobbeltværelser)

Dagens vandring går op til det store Ferret-pas, der markerer grænsen mellem Italien og Schweiz. På grænsen ligger Mont Dolent (3.823m). Dette bjerg er specielt kendt, da det ligger med en bjergside i både Frankrig, Italien og Schweiz. Efter passet er der storslåede udsigter til forskellige bjergpas i horisonterne. Herfra snoer stien sig kraftigt nedad mod floden Dranse. Turen fortsætter gennem den charmerende schweiziske bjerglandsby La Fouly. Det sidste stykke går med lokal bus til Champex, hvorfra der er ca. 45 min. vandring op til den familiedrevne og charmerende bjerghytte Relais d'Arpette, hvor aftensmaden er inkluderet. 

Hotel (eksempel): Le Relais Arpette (sovesal) eller Hotel Splendide*** (dobbeltværelser)

I dag når I Fenêtre d’ Arpette (2.750m), som er turens højeste punkt. Dette pas er som taget ud af en film med dramatiske klippeskråninger til begge sider og en smal passage med en snørklet sti, der leder over passet og ned ad den rustikke bjergside på den anden side. Vandringen er krævende, men udsigten og oplevelsen er storslået, som I bevæger jer ned i dalen langs Trient-gletsjeren. Skulle vejret blive for usikkert, er der en alternativ og lidt kortere rute via Cold de Bovine passet (5-6 timer - +800m/-1135m).
Der er aftensmad og overnatning i bjerghytten Col de la Forclaz, der ligger hyggeligt placeret i de grønne bakker med udsigt til de sneklædte bjergtoppe. Eller ved opgradering i det nærtliggende Trient*.

Hotel (eksempel): La Forclaz (sovesal eller dobbeltværelse)


*Hvis I overnatter i Trient er der fra La Forclaz yderligere ca. 20 min. vandring -230m og 1,5 km. Denne strækning, modregnes dermed vandringen på dag 6. (Eksempel i Trient): Auberge du Mont Blanc (sovesal eller dobbeltværelse)

På sjettedagen starter I med at vandre op til Balme-passet, der fører jer fra Schweiz tilbage til Frankrig. Denne opstigning skaber en god kontrast til tidligere opstigninger, da det her er en sti, der snoer sig i hårnålesving op gennem grønne sætere. Fra passet er der smukke udsigter både ned over den schweiziske side og den franske side. Mulighed for flere forskellige naturskønne ruter ned til landsbyen Argentière.

Hotel (eksempel): CAF du Tour (sovesal) eller Hotel Le Dahu** (dobbeltværelser)

Ved sovesal er aftensmaden inkluderet. 
Ved dobbeltværelser er kun morgenmaden inkluderet - og I skal selv købe aftensmad lokalt.

Med Mont Blanc massivet i ryggen kan I gennem denne dags vandring nyde panoramaudsigten af  Aiguilles Rouges-massivet. Dalenes grønne nuancer, Mont Blancs hvide gletsjere og de rødlige farver i Aiguilles Rouges-massivet – ord kan ikke retfærdiggøre den maleriske natur, der omgiver jer, så husk at nyde de sidste seks timers vandring, der tager jer gennem det fantastiske landskab til landsbyen Les Praz, inden I afslutningsvis ankommer til Chamonix. Det sidste stykke ned til Chamonix er det muligt at tage en eller to kabelbaner, hvis man vil have denne oplevelse med. I burde være retur i Chamonix ved 17-tiden. 

Hotel (eksempel): Hôtel du Clocher**

Efter morgenmad er der udcheckning og hjemrejse.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

  • 7 nætter i bjerghytter med overnatning i sovesale (kan opgraderes til dobbeltværelser)
  • Bagagetransport mellem hytterne (15kg pr. person)
  • Transfer om morgenen på dag 2
  • Morgenmad og aftensmad alle dage på nær i Courmayeur, Argentière og sidste overnatning i Chamonix hvor blot morgenmad er inkluderet
  • Kort og detaljeret vandrebeskrivelser for hele turen (kortmaterialet er IGN TOP 25 kort 1:25000)
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Mulige tilvalg

 

  • Enkeltværelse
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Frankrig t/r
  • Transfer fra La Nova til Seloge (dag 3)
  • Bustransfers som nævnt i dagsprogrammet (Der er tale om lokale busser til få euro pr. person - husk at i Schweiz bruger de Schweizer Franc)
  • Kabelbaner (billetter købes ved kabelbanerne, hvis man ønsker denne oplevelse - Det er muligt at vandre uden brug af kabelbaner)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillings- og rejseforsikringer.
  • Eventuelle turistskatter på overnatningsstederne

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Bemærk at transporten fra Danmark til Les Contamines i Frankrig ikke er inkluderet i rejsearrangementet og I skal selv sørge for transporten t/r til destinationen.

Den letteste måde at få et overblik over, hvordan I kommer fra en given lufthavn til det første hotel i Les Contamines er via Rome2Rio. Linket går til en søgning fra Geneve lufthavn til Les Contamines, men den kan ændres, så den passer med den lufthavn, I har i tankerne.

Flyrejse
I kan nemt søge, bestille og betale jeres flyrejse på fx momondo.dk eller t2t.dk. Vi anbefaler at I booker rejsen hos os, inden I køber flybilletterne. 

SAS og easyJet flyver direkte fra Danmark til Geneve, hvorfra der er tog til St. Gervais les Bains - Le Fayet og Chamonix (www.sbb.ch).

Fra Geneve Lufthavn til Les Contamines
Den letteste vej fra Geneve lufthavn til Les Contamines er med en direkte transfer som fx www.resortrides.com kan arrangere - I kan uforpligtende forespørge en hurtig pris på deres hjemmeside.

Det er også muligt at tage en bus fra Geneve lufthavn til Les Contamines, med skift i St. Gervais les Bains - Le Fayet (www.sat-montblanc.com). Husk at tjekke om busserne kører den dag, I har valgt at ankomme.

Fra Chamonix til Geneve Lufthavn
Der kører shuttle mellem Chamonix og Geneve lufthavn flere gange om dagen, og billetter kan bookes online: (www.easybus.com) eller (www.chamexpress.com)

Den letteste vej fra Chamonix tilbage til  Les Contamines er med tog eller bus via St. Gervais Les Bains - Le Fayet. (En Taxa på denne strækning koster ca. 80€)

Kør selv
Der er mange, som vælger at køre selv fra Danmark til Chamonix/ Les Contamines. Det tager 12 timer at køre fra den dansk-tyske grænse til Les Contamines, hvor det er muligt at parkere gratis (ikke overvåget parkering).

Hvad er absolut lettest?

Det letteste vil være at lade os arrangere transporten med privat transfer. I vil blive mødt i Geneve Lufthavn og kørt direkte til det første hotel i Les Contamines. Det samme gælder hjemrejsen, hvor I vil blive hentet på hotellet og kørt til Geneve Lufthavn, så I er fremme senest to timer inden flyet letter.
I kan booke transferen den ene vej eller begge veje, når I bestiller turen.
Herunder kan I se priserne.

Geneve Lufthavn til Les Contamines
1-4 personer: 1.690kr i alt for bilen

Chamonix til Geneve Lufthavn
1-4 personer: 1.690kr i alt for bilen

Bemærk: Når I bestiller turen kan I kun tilvælge transfer for 1-4 personer. Hvis I er flere skal I blot skrive i beskedfeltet, at I ønsker transfer og hvor mange personer, I er. Så vender vi tilbage med en pris på dette.

Overnatningerne i Les Contamines og Chamonix foregår på 2-3 stjernede hoteller i dobbeltværelser. Resten af turen foregår overnatningerne i sovesale i små charmerende bjerghytter. Morgenmad og aftensmad er inkluderet hele turen på nær Chamonix og i Courmayeur (hvis man er på dobbeltværelse-versionen) hvor der kun serveres morgenmad. Det er muligt at købe en madpakke med fra de fleste hytter (hør om mulighederne ved indcheckning). Alternativt kan man proviantere i de små landsbyer, inden man begiver sig ud på dagens trek. I løbet af dagen er der langt mellem indkøbsmuligheder.

Opgradering
Det er muligt at opgradere turen, så overnatningerne foregår i dobbeltværelse på 2-3 stjernede hoteller, guesthouses og bjerghytte. Med denne løsning er der halvpension alle dage på nær dag 3 i Courmayeur og dag 7 i Chamonix. Her er kun morgenmaden inkluderet, men disse byer byder på masser af fine restauranter. Selv om man bor i dobbeltværelse er man ikke garanteret eget badeværelse, men vi forsøger at inkludere det, hvor det er muligt.

Opgradering til dobbeltværelser vælges på bookingformularen.

Ekstra nætter
Det er muligt at booke en ekstra overnatning både før og efter turen.
Prisen for ekstra nætter er:
For dobbeltværelse på 2-stjernet hotel i Les Contamines inkl. halvpension kr. 790,- pr. person/pr. nat.
For dobbeltværelse på 3-stjernet hotel i Chamonix inkl. morgenmad kr. 890,- pr. person/pr. nat.

Morgenmad og aftensmad er inkluderet i prisen og spises i bjerghytterne, hvor man overnatter (på nær Chamonix og i Courmayeur B&B). Der er frisk vand i hytterne, og det er muligt at købe sodavand m.m.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.

En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.

Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Her kan du læse nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet om turen rundt om Mont Blanc. Listen opdateres løbende:

Spørgsmål: Hvor mange højdemeter foregår turen i? 
Svar: I kommer til at vandre mellem 1.300m og 2.200m over havet. I gennemsnit vandrer man i 1.800m højde. Turens højeste punkt er 2.700m og det højeste beliggende overnatningsted vil være i 2.000m.

Spørgsmål: Hvornår får vi vandrematerialerne?
Svar: Vandrematerialer udleveres, når I ankommer til det første hotel. Inden ankomst har I fået voucher og liste over overnatningsstederne.

Spørgsmål: Får vi en pakkeliste?
Svar: Når I har bestilt turen får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om turen - herunder en pakkeliste.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
One call to vacation bliss
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Jeg ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 9.490,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.