Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Vandreferie Hadrian's Wall

8 Dage / 7 Nætter
Moderat

Hadrian's Wall Path blev åbnet i 2003 og viste sig at være en øjeblikkelig succes blandt vandrere fra både Storbritannien og udlandet. Ruten følger Nordeuropas største overlevende romerske monument, der blev bygget på ordre fra kejser Hadrianus mellemv år 122 og år 128 e.Kr. for at beskytte den nordlige ende af Romerriget.

Stien krydser landet fra kyst til kyst fra Wallsend, nær Newcastle, gennem det bølgende grænselandskab i Northumberland, videre til den historiske by Carlisle og til sidst til de flade sletter ved Solway-kysten.

Hadrian's Wall Path var den allerførste ”National Trail” i England, der fulgte forløbet af et UNESCO World Heritage Site. For at sikre, at murens integritet på ingen måde blev kompromitteret, var der en arkæolog til stede hver gang et skilt eller et vejmærke blev banket i jorden. Det betød, at det tog 10 år at åbne Hadrians Wall-ruten for offentligheden. Det er fire år mere, end det tog den romerske hærs 2. og 6. legion at bygge selve muren. Men alle, der nogensinde har gået på stien, vil kunne bevidne, at det var alt arbejdet værd. En fantastisk vandreferie.

Den mest dramatiske del af turen befinder sig i midten af ruten, hvor landskabet er mest imponerende, og hvor der stadig er store dele af muren tilbage. Her ligger også nogle af de bedst bevarede fæstninger. Det er let at forestille sig, hvordan disse forblæste heder har set ud for mange år siden, da muren, kun afbrudt af forter og tårne, snoede sig gennem det bølgende Northumberland-landskab.

Da romerne var væk, forfaldt muren, og mange af stenene blev brugt til at bygge de kirker, klostre og priorater, man ser rundt omkring i England i dag. Murens arv lever dog videre i navnene på byerne langs ruten; Wallsend, Wallhouses, Walton og endda Oldwall er blot nogle få eksempler.

Få et tilbud
  • Vandring langs den fantastiske mur, der blev bygget på ordre fra kejser Hadrianus mellem 122 og 128 e.Kr. og som nu er en del af UNESCOs Verdensarvsliste
  • Gå på opdagelse i de gamle ruiner, der er at finde langs muren
  • Oplev det dramatiske Nordengelske landskab
  • Bliv betaget af naturen i Northumberland National Park

mere om ruten

Turen er en af de lettere ruter i England, og går hovedsageligt langs godt trådte stier igennem fint terræn. Bemærk også at vores udgave af turen går fra øst til vest, som er det den officieel guidebog til turen foreslår. Det er dog også muligt at vende turen om, så man starter i vest og slutter i øst. Det er der nogle der foretrækker, da der er en teori om at man så ofte har vinden i ryggen, når man går. Hvis I ønsker at gå fra vest til øst skal I blot gøre os opmærksomme på dette.

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

I ankommer til Tynemouth, hvor I har jeres første overnatning, inden turen starter i morgen.

Hotel (eksempel): No. 61
 

Turen starter i Wallsend nær Newcastle upon Tyne. I kommer forbi Segedunum - et romersk fort med et interessant museum, der er værd at tage et kig på, hvis tiden er til det. Ruten følger floden Tyne ind i byen til den ombyggede centrale kaj, forbi Millennium Bridge og videre til Baltic Arts Centre og den karakteristiske Sage Building. Ruten fortsætter derefter langs floden til Newburn eller Heddon on the Wall i udkanten af Newcastle.

Hotel (eksempel): Heddon Lodge
 

I dag følger I stien, som fortsætter behageligt gennem Tyne Valley Country Park, før den går op til byen Heddon og videre gennem det bølgende landskab. Tårne og milepæle bliver en del af landskabet. De sidste 3km er præget af en nedstigning gennem et charmerende parkområde til North Tyne Valley og de maleriske landsbyer Wall, Chollerford og Humshaugh.

Hotel (eksempel): Linden House
 

I dag når I til Northumberland National Park med vidtrækkende udsigter og bølgende hedelandskab. Ruten stiger først jævnt forbi tårne og det romerske fort Brocolitia; derefter bliver den mere stejlt bølgende, når I når Whin Sill-skrænten. Udsigten over det åbne hedelandskab, South Tyne Valley, Pennines og selve muren, der følger højderyggene forude, er betagende. Ruten passerer det velbevarede Housesteads Fort og fortsætter på en lignende dramatisk måde til Twice Brewed.

Hotel (eksempel): Vallum Lodge

Dagen starter i Twice Brewed, hvor det, hvis der er tid, er muligt at udforske de romerske forter Vindolanda eller Housesteads. Når I er klar til at gå videre, fortsætter ruten med at følge skrænten over de barske klipper i Winshield, der er lige så imponerende som den foregående sektion. Den passerer resterne af Great Chester's Fort og Roman Army Museum og fortsætter til de smukke landsbyer Greenhead og Gilsland.

Hotel (eksempel): Country B&B

Lige efter Gilsland når I til fortet Birdoswald, hvorefter ruten fortsætter højt over den stejle Irthington-kløft, før den begynder en gradvis nedstigning ved landsbyen Banks. Et rigt landbrugslandskab og parkområder erstatter hedelandskabet, mens ruten falder støt gennem landsbyerne Walton og Irthington, før den når floden Eden på det sidste stykke ind til den historiske grænseby Carlisle

Hotel (eksempel): Courtfield

I er klar til at begive jer ud på jeres sidste vandredag, inden I må sige farvel til muren. Den sidste del er en komplet kontrast til alt det, der er gået forud; først langs Edens bredder og derefter over de pandekageflade saltmarskområder i Solway Firth. Bjergene i Lake District er synlige mod syd, og Skotland ligger lige på den anden side af vandet mod nord. Nyd de fantastiske udsigter, inden turen slutter i Solway.

Hotel (eksempel): Wallsend

I siger farvel til Hadrian's Wall, og begiver jer hjemad eller videre på eventyr alt efter, hvad jeres planer er. 

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg
  • Enkeltværelse
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til England t/r
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Edinburgh, Newcastle eller Manchester er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra Edinburgh til Newcastle
Det er muligt at tage toget fra Edinburgh til Newcastle - det tager omkring 1 time og 30 min. Få et overblik over turen via dette link:

Rome2Rio

Fra Manchester til Newcastle
Det er også muligt at flyve til Manchester, hvor man kan tage toget videre til Newcastle. Det tager omkring 2 timer og 30 min. Få et overblik over turen via dette link:

Rome2Rio

Fra Newcastle Lufthavn til Newcastle
Du kan tage toget fra lufthavnen og ind til selve byen. Det tager omkring 50 minuter. Få et overblik over turen via dette link:

Rome2Rio

I overnatter på nøje udvalgte hoteller og B&Bs.

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Frokost kan medbringes selv - I kan evt. tilkøbe en lille madpakke på de forskellige overnatningssteder, hvilket vi anbefaler, da I ikke altid vil være i nærheden af cafer eller butikker på ruten.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

På en vandretur på Hadrian´s Wall, fra Tynemouth til Solway, kan du forvente varierede temperaturer gennem foråret, sommeren og efteråret.
I forårsmånederne, marts, april og maj stiger temperaturen gradvist til behagelige 10-15 grader. På turen vil du opleve moderat nedbør og behagelige vindforhold i form af milde briser.
I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturen sit højdepunkt mellem 15-25 grader, nedbøren vil fortsat være moderat og det samme med vindforholdene.
Efterårsmånederne, september og oktober byder på mildere temperaturer mellem 10-20 grader med moderate vindforhold og øget nedbør sammenlignet med de andre perioder.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 7.990,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.