Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Cykelferie langs Algarvekysten, 8 dage

- Dejlige ruter og lækre hoteller hele vejen -

8 Dage / 7 Nætter
Let

Bemærk: Det er muligt at booke denne rejse med flyrejsen inkluderet. Afgangene er hver lørdag mellem 16. april og 15. oktober. Se turen inkl. flyrejse.

Som den sydligste region i Portugal har Algarve et herligt lunt klima og en fantastisk kyststrækning, der går fra Sagres i vest, hvor Atlanterhavet slår rundt om klipperne ved det majestætiske fyrtårn til Vila Real de Santo António i øst, der ligger helt op til landegrænsen mellem Portugal og Spanien.
Ecovia do Algarve er en cykelrute, der tager jer de 237 km fra vest til øst. Denne cykelferie bringer jer gennem en anderledes kultur og natur end den, der ellers ses i Portugal. I kommer både gennem helt små charmerende kystbyer og de større og mere betydningsfulde byer i Algarve. Desuden kommer I forbi fantastiske badestrande og unikke vådområder, hvor vadefugle, heriblandt flamingoer, holder til. En helt fantastisk cykelferie i Portugal.

Få et tilbud
  • Cykling - fra vest til øst langs den naturskønne Ecovia do Algarve
  • Overnatninger undervejs på lækre hoteller
  • Den smukke naturpark Ria Formosa med dens rige fugleliv
  • Charmerende små fiskerbyer og lokale specialiteter
  • Cykling mellem saltudvindingssøer og hvide saltbjerge
  • Veltilrettelagt rute på mindre befærdede veje og grusstier

Mere om ruten

Ruten går via stier i naturbeskyttede områder og tager jer ad mindre veje og grusstier. Ruten er relativ flad, med enkelte lettere bakkede strækninger.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

Denne smukke landsby er placeret helt ude i det sydvestligste hjørne af Europa og ligger ved naturparken Sudoeste Alentejo og Costa Vincentina. Sagres er en traditionel sydportugisisk landsby fuld af historiske monumenter. Det er anbefalelsesværdigt at tage ud til det store fyrtårn, hvor udsigten over Atlanterhavet er eminent. Ligeledes er Sagres Fortet, beliggende ved Ponta de Sagres en flot oplevelse.

Hvis I ønsker det, kan I tilvælge transfer fra Faro lufthavn på bookingformularen.

Hotel (eksempel): Hotel Memmo Baleeira

 

Om morgenen får i udleveret jeres cykler. Allerede på den første cykeltur kommer I til et helt særligt højdepunkt, nemlig det berømte fyrtårn på Kap St. Vinzenz, Europas sydvestligste punkt. Fra de næsten 75 meter høje klipper, der stikker lodret op fra Atlanterhavet, har I en fantastisk udsigt over havet og kan lytte til bølgernes brusen. I fortsætter over bløde bakker til fiskerbyen Salema og fortsætter til stranden i Burgau. På vej ind i Lagos møder I de imponerende klippeformationer Ponta da Piedade, der er et af de mest brugte postkortmotiver fra Algarve.
Turen ender i Lagos, der er en af de sydligst beliggende større byer i Portugal og den mest historisk interessante i Algarve. Desuden har den nogle skønne badevenlige strande og et rigt udvalg af virkeligt gode restauranter og caféer.


Hotel (eksempel): Hotel Tivoli Lagos

 

Stranden ved Meia giver jer i dag den første mulighed for at tage en dukkert i det forfriskende hav. Her ved lavvande kan du observere de utallige strandgæster på udkig efter delikatesser. I Odiáxere er et besøg i kirken fra det 16. århundrede en fin oplevelse, og i Alvor er en spadseretur gennem markedet Morabito de São Pedro og gennem de smalle gyder i det historiske centrum virkelig hyggeligt. Bestil dagens fangst på en af de mange fiskerestauranter. I fortsætter cyklingen langs kysten og nyder den fantastiske udsigt over havet. Hold en pause på den smukke sandstrand Praia da Rocha, inden I i ro og mag ankommer til dagens mål Portimão om eftermiddagen.


Hotel (eksempel): Turim Presidente

 

I første omgang fører cykelstien jer langs floden Arade ind i landsbyen Ferragudo med dens smukke kirke og en fantastisk udsigt over flodmundingen. I fortsætter forbi oliven-, cypresser-, appelsin-, figen- og  korkegetræer til Lagoa. Her anbefaler vi, at I smager en traditionel portugisisk kage og besøger den lille kirke Nossa Senhora da Rocha, der ligger på en afsats over havet. Langstrakte sandstrande følger jer på vejen til et af Algarves mest kendte feriesteder Albufeira, der også er jeres mål for dagen.


Hotel (eksempel): Vila Gale Cerro Alagoa

 

 

I fiskerbyen Olhos de Água er der en fantastisk strand, hvor I kan tage en pause. Mærk havbrisen i ansigtet, og nyd det fine sand mellem tæerne. I Vilamoura passerer I en af landets største lystbådehavne, hvorefter i cykler derefter gennem fyrreskove mod naturparken Ria Formosa. Naturparken indrammer et fascinerende lagunelandskab, der konstant er i forandring på grund af strømme, vejr og ikke mindst vandforholdende. Det imponerende landskab er hjemstavn for et bredt varieret fugleliv. Derop dukker Algarves hovedstad Faro op i det fjerne. Oplev det berømte historiske centrum med dets lækre restauranter og livlige gyder.


Hotel (eksempel): AP Eva senses

 

 

I fortsætter ad cykelstien gennem naturparken Ria Formosa. lanterhavet afspejler sig i saltsøerne. I Olhão kan du tage en kaffepause på det travle marked og nyde at observere de lokale på deres daglige ærinder. Herefter fortsætter I ind til fiskerbyen Fuseta med de karakteristiske hvide huse. Dagens cykeltur slutter på den ærværdige romerske bro i Taviras centrum. Nyd aftenen i en af de smukkeste og mest karakteristiske byer i Algarve.


Hotel (eksempel):  Ozadi Hotel

 

I dag er naturparken Ria Formosa med sine laguner igen jeres ledsager. I cykler gennem fyrreskoven ved stranden Monte Gordo og klitskoven ved Vila Real de Santo António indtil Guadiane – grænsefloden mellem Portugal og Spanien. I følger floden et stykke mod nord, inden I fortsætter over bløde bakker, forbi appelsin- og olivenlunde tilbage mod Tavira. Det er muligt forkorte turen ved at tage regionaltoget retur fra Vila Real De Santo António til Tavira, cyklerne tages fint med toget - billetten købes lokalt. 
Dagen i dag kan også benyttes til ren afslapning. Området i og omkring Santa Luzia og Tavira byder på et spændende mix af interessant arkitektur, som den syv-buede romerske bro, der krydser floden Gilhão og intet mindre end 37 kirker i byen. Tæl selv efter. Desuden kan man cykle mellem de karakteristiske saltudvindingssøer, med deres varierende farver, eller slentre en tur langs de fine strande som fx Praia do Barril ved Santa Luzia. Santa Luzia, er desuden kendt som Blækspruttestaden, da byens fiskerihistorie har gjort den kendt for netop blæksprutter. Enhver restaurant med respekt for sig selv, har en udgave af ”atlanterhavs-sprutte” på deres delikatessemenu, og det smager helt fantastisk.


Hotel (eksempel):  Ozadi Hotel

 

 

Efter morgenmaden er der ud-checkning og individuel hjemrejse.

På bookingformularen, kan I vælge om I ønsker transfer til Faro lufthavn inkluderet i rejsen.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg

  • Opgradering til el-cykel (990kr pr. cykel)
  • Transfer fra/til lufthavnen
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Portugal t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne

Cykler

Du kan vælge mellem de her cykler på turen.

Unisex 21-gear cykel
Dereilleur-gear med frihjul

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.

43cm
46cm
51cm
56cm
7-gear Unisex Cykel
Indvendige gear med fodbremse

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.

46cm
51cm
56cm
Unisex Elcykel - 8 speed
Indvendige gear med frihjul

Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.

46cm "XS"
46cm
51cm
56cm
21-gear herrecykel
Dereilleur-gear med frihjul

Herretourcykel i høj kvalitet med klassisk diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 165 cm - 205 cm.

56-51 »skrånende« cm
60cm
64cm
PLUS Herrecykel 27-gear
Dereilleur-gear med frihjul

Sporty, lettere og mere præcis premium-cykel med diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 205 cm.

46cm
50cm
51cm
55cm
60cm
63cm

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

Bemærk, at cykelhjelm ikke følger med og det er nødvendigt selv at medbringe denne.

Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

Flyrejsen fra Danmark til Faro er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Faro kan vælges på bookingformularen.

På denne tur overnatter I på fem forskellige hoteller i 3-4 stjernet niveau, og morgenmaden er inkluderet på turen. Alle hoteller har swimmingpool.

I dagsprogrammet for turen, kan I se hvilke hoteller, vi oftest benytter.

Enkeltværelser
På bookingformularen er det muligt at vælge enkeltværelser. Det er vigtigt at bemærke, at hvis man rejser alene, så er enkeltpersontillægget allerede lagt til prisen, så der skal man lade valget stå på "standard dobbeltværelse". Bemærk, at der vil være et tillæg, hvis man rejser alene og vil bo på værelse med Premium View. Kontakt os, hvis du ønsker mere information om dette.

Der er morgenmad inkluderet på turen.
Det er let at finde restauranter og caféer til både frokost, kaffepauser og aftensmad. 

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2

Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 7.790,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.