Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Cykelferie i Veneto, blandt vin og villaer

7 Dage / 6 Nætter
Let

Området mellem floderne Piave og Sile i den italienske region Veneto er som skabt til cykelferie. På denne tur har I base på ét hotel, der danner udgangspunkt for fem fantastisk fine cykeldage.

Placeret i hjertet af Veneto vil I opleve et storslået landskab, der stadig ligger udenfor masseturismen. I vil opleve de fascinerende arkitektoniske højdepunkter som byerne Treviso og Castelfranco Veneto, og ikke mindst den imponerende Villa Emo, der har været i familieeje gennem århundreder og nu er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. I kommer også tæt på den smukke natur, når I cykler på de romantiske stier langs floder og vinmarker i dette område, der også er hjemstavn for de berømte og velsmagende Prosecco og Pinot Grigio vine.

 

Få et tilbud
  • I har base på ét hotel hele ugen - det 4-stjernede Sweet Hotel
  • Fantastiske cykelvenlige ruter i baglandet til Venedig
  • Cykelruter gennem vinområder hvor der blandt andet dyrkes Pinot Grigio og Prosecco druer.
  • Naturskøn cykling langs Piave og Sile floderne

Mere om ruten

Turen er tilrettelagt ud fra, at I er bosat på ét hotel, hvorfra cykelturene foregår som loops – hver dag i en ny retning. Etaperne er overvejende flade. Kun en enkelt af dagene (5) har længere stigninger på en til to kilometer ad gangen. Det meste af turen foregår på sideveje, asfalterede stier og enkelte grusstier, for at undgå mest muligt af den lokale trafik.

Sweet Hotel

Det charmerende hotel i Longa Schiavon er det perfekte udgangspunkt for denne rejse. Det tilbyder rummelige og stilfulde værelser, der er udstyret med elegante badeværelser, balkon, satellit-tv, minibar og meget mere. Nyd de kulinariske lækkerier på de to restauranter, La Veneziana og Brasserie Mediterraneo. En solid morgenmad serveres i den indbydende vinterhave. Efter dine udflugter kan du slappe af på den store solterrasse med liggestole eller tage en dukkert i den smukke pool, som typisk er åben fra maj til september. Om aftenen kan du slappe af med en kølig drink og snakke med de lokale på Café Mar.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

På hotellet finder I jeres velkomstpakke med rutebeskrivelser og kort og får udleveret jeres cykler. 

 

Dagens etape vil bringe jer gennem den smukke provinshovedstad Treviso. En by der stadig går fri af masseturismen. Byen har en venlig atmosfære og den er en af regionens smukkeste med sine integrerede kanaler i bybilledet, de fredfyldte parker og det historiske centrum. Treviso er området, hvor flere småfloder mødes og fletter sammen til Piave floden og så er det også her desserten Tiramisu stammer fra.
Cykelruten går forbi tidligere fæstninger, inden I cykler ind i hjertet af  ”citta dell´acqua”, Vandbyen. Dette kælenavn beskriver fint midtbyen, hvor flere af kanalerne krydser hinanden. Ruten fortsætter forbi domkirken med dens fine kupler, rådhuset i midtbyen og videre ud forbi patriciervillaer med karakteristiske kalkmalerier, inden I atter kommer ud i landlige omgivelser og tilbage til jeres hotel.

 

Dagen begynder med en afslappet cykeltur gennem opdyrkede landområder, hvor I vil komme forbi øde veje, der snor sig ind til majestætiske og ensomme palæer og villaer.
Efter at have krydset Piave floden vil I cykle langs ”Strada dei Vini Del Piave”. Disse vinveje bærer navnet grundet de vidstrakte vinmarker, der omgiver dem. Dette er hvor Pinot Grigio -ruerne dyrkes med stor succes. I vil have ca. 15km. til at nyde dette frodige landskab af vinstokke, inden I drejer af og begiver jer mod hotellet.

 

Denne etape kaster fokus på den charmerende romerby Castelfranco Veneto.
Byen omkranser en stor og velbevaret fæstning, der stadig står flot med sine høje mure i røde mursten. Den er helt kvadratisk og måler 232 meter på hver side. Ud over de fire tårne, der markerer hjørnerne, har fæstningen yderligere to charmerende tårne. Èt på sydmuren, der fungerer som klokketårn for katedralen og et på østmuren. Desuden er hele fæstningen omsluttet af  en voldgrav.
På turen tilbage mod hotellet vil I komme forbi den smukke landejendom Villa Emo, der er et middelalderligt, arkitektonisk mesterværk opført af arkitekten Andrea Palladio i 1500-tallet. Dette er et must at besøge og vi har derfor inkluderet entrébilletten.

 

Denne dag starter med en transfer, der tager jer til Valdobbiadene. Denne hyggelige by er hovedsædet for Prosecco-området og ligger omgivet af vinmarker i alle retninger. Den lille hyggelige plads midt i byen med dens mange caféer er et oplagt sted til en kop ægte italiensk cappuccino, inden turens længste stigning (ca. 2 km) skal cykles. Belønningen er dog anstrengelserne værd med udsigten over de uendelige vinmarker, der møder jer på toppen.
Ruten vil herfra bringe jer gennem flere af de små unikke vinlandsbyer, der ligger her. I én af disse landsbyer vil I blive inviteret til en vinsmagning af den herlige og berømte mousserende vin (inkluderet). Efterfølgende er der kun et par kilometer tilbage til hotellet. 

 

Turens sidste cykeletape er fantastisk naturskøn og bringer jer atter i retningen af Treviso. Et tidligere togspor, der i dag er lavet om til cykelsti, guider jer frem til naturreservatet ved Sile floden. Her følger I stier langs floden og krydser denne, inden det sidste stræk mod hotellet byder på et fantastisk landligt sceneri, der kendetegner dette område.

 

 

Efter morgenmaden er der udcheckning fra hotellet og individuel hjemrejse.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

  • 6 nætter på Sweet Hotel****
  • Morgenmad alle dage
  • Leje af standardcykel (læs mere herunder)
  • 1 x Villa Emo entré (Dag 4)
  • 1 x Prosecco vinsmagning (dag 5)
  • Transfer til Valdobbiadene (dag 5)
  • Detaljeret beskrivelser af de beskrevne ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre.) (på engelsk)
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline, der gælder under hele turens længde
  • Rabat på éntre til hotellets spa-område (kun for voksne)
  • Mulighed for at få GPS-data til brug i egen GPS
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her

Mulige tilvalg

  • Opgradering til Elcykel (vælges når turen bookes)
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Italien t/r
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-

Cykler

Du kan vælge mellem de her cykler på turen.

Unisex 21-gear cykel
Dereilleur-gear med frihjul

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.

43cm
46cm
51cm
56cm
7-gear Unisex Cykel
Indvendige gear med fodbremse

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.

46cm
51cm
56cm
21-gear herrecykel
Dereilleur-gear med frihjul

Herretourcykel i høj kvalitet med klassisk diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 165 cm - 205 cm.

56-51 »skrånende« cm
60cm
64cm
PLUS Herrecykel 27-gear
Dereilleur-gear med frihjul

Sporty, lettere og mere præcis premium-cykel med diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 205 cm.

46cm
50cm
51cm
55cm
60cm
63cm
Unisex Elcykel - 8 speed
Indvendige gear med frihjul

Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.

46cm "XS"
46cm
51cm
56cm

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

Bemærk, at cykelhjelm ikke følger med og det er nødvendigt selv at medbringe denne.

Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

Flyrejsen fra Danmark til Venedig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra lufthavnen til hotellet
Den hurtigste måde at få et overblik over, hvordan I kommer fra lufthavnen til hotellet får I ved at kigge på Rome2Rio (link).

Fra lufthavnen tager I en shuttle ind til Venezia Mestre (hovedbanegården) - hvorfra I kan tage et tog til Treviso. Det tager knap 30 min og koster ca. 3 €.

På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på togstationen. Det sidste stykke kan klares i Taxa for ca. €25.

Der er morgenmad inkluderet alle dage. 
Frokost findes let på ruten, hvor der ofte er små landsbyer med caféer eller restauranter. 
Aftensmad er ligeledes let at finde i gå afstand på hotellerne.
Det vil også være muligt at besøge hotellernes egne restauranter hvis I skulle have lyst til dette. 

Det personlige velkomstmøde med efterfølgende cykeloverdragelse finder sted på ankomstdagen mellem kl. 17:00 og 19:00 på Best Western Plus Executive Hotel and Suites (også for gæster fra andre hoteller). For præcis tid og eventuelle ændringer henvises til turmappen, som er deponeret på dit ankomsthotel.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2

Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Forår (marts til maj):

Om foråret er vejret i området fra Torino til Alba, Asti og Barolo mildt og behageligt. Temperaturen ligger typisk mellem 10-20°C. Marts kan være kølig med en smule regn, men efterhånden som april og maj skrider frem, bliver det varmere og mere solrigt. Naturen springer ud, og vinmarkerne begynder at grønnes, hvilket skaber smukke landskaber at cykle igennem.

Højsommer (juni til august):

Højsommeren byder på varmt vejr med temperaturer ofte mellem 25-35°C. Det kan blive meget varmt i juli og august, og der er mindre nedbør i denne periode. Solen skinner næsten hver dag, hvilket giver fantastiske betingelser for cykelferie, men det er vigtigt at holde sig hydreret og tage pauser i skyggen. Om aftenen bliver det dog køligere, hvilket giver en behagelig afslutning på dagen.

Efterår (september til oktober):

Efteråret er en ideel tid til cykelferie i dette område, med temperaturer mellem 15-25°C. Vejret er stabilt og mildt, og vinmarkerne er smukke med deres gyldne og røde farver. September er generelt tørrere, mens oktober kan have flere regnfulde dage. Dette er også høstsæsonen for druer, så området er livligt med aktivitet, og duften af vinproduktion hænger i luften.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 5.990,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.