Jeg kan anbefale Wicklow Way til dig, der allerede har en forkærlighed for de mere ”kolde” lande, hvor en regnbyge eller fem ikke betyder så meget, og til dig, som elsker smukke udsigter, gæstfrie mennesker og et land rigt på kultur og historie.
Jeg har før både vandret i Skotland og på Færøerne, og det er der, jeg har haft mine bedste vandreoplevelser, så for mig var det helt oplagt at sige ja tak, da jeg fik mulighed for at prøve Wicklow Way i Irland. Jeg elsker den lidt rå natur med de grå klipper, grønne bregner og den bløde mos, der vokser på næsten alle sten, man kommer forbi – og kombineret med det til tider omskiftelige vejr, synes jeg bare, at der er en helt særlig stemning i disse lande, som man fx ikke finder på samme måde under sydens sol. Jeg kan anbefale Wicklow Way til dig, der allerede har en forkærlighed for de mere ”kolde” lande, hvor en regnbyge eller fem ikke betyder så meget, og til dig, som elsker smukke udsigter, gæstfrie mennesker og et land rigt på kultur og historie.
Jeg gik i øvrigt Wicklow Way som (kvindelig) solorejsende, og det var helt fantastisk. Jeg følte mig på intet tidspunkt utryg eller nervøs. Alle mennesker, jeg mødte, var utrolig søde, og det var nemt at finde vej.
Jeg flyver med SAS direkte fra København til Dublin. Da jeg ankommer til lufthavne, står min transfer klar og venter på mig i ankomsthallen, han har et skilt med mit navn på, så det er super nemt. Han kører mig til Tinahely (en tur på ca. halvanden time), hvor jeg har min første overnatning på Madelines Accommodation. Dagen forinden havde jeg modtaget en sms med en kode til den keypad, der både sad ved hoveddøren og døren til mit værelse. Tjek ind var derfor super nemt. I Tinahely er det muligt at købe ind til snacks og frokost til turen. Det er ikke muligt at købe frokost på selve ruterne, og der går et par dage, før jeg igen ankommer til en by med indkøbsmuligheder, så det er vigtigt at købe nok ind i Tinahely.
17km – 485m op og 416m ned
Jeg havde aftalt, at min transfer skulle komme og hente mig allerede klokken 8, så jeg kunne komme tidligt i gang med at vandre. Det betød dog også, at jeg ikke kunne nå at få morgenmad. Jeg laver derfor en sandwich med peanutbutter – det samme som min frokost kommer til at bestå af. Min transfer tager mig til The Dying Cow pub et stykke væk fra Tinahely – det er her min første dag på Wicklow Way starter!
Turen er en blanding af asfalt og grusstier, og tager mig igennem smukke, idylliske irske landskaber fyldt med bregner, stengærder og grønne bakker med får, der går og græsser i solen.
Jeg overnatter på Kyle Farmhouse, og om aftenen blev jeg kørt tilbage til Tinahely for at spise aftensmad.
24km – 774m op og 874m ned
Dag 2 var forholdsvis stille og roligt, hvilket var godt for lige at få gang i benene. I dag begynder det dog at gå op, og ruten byder på tre toppe/stigninger i min højdeprofil, som jeg kan følge med i på min app. Stigningen betyder dog også, at jeg begynder at få nogle flere flotte udsigter, end jeg havde på Dag 2. Meget af dagen foregår dog også i skyggen af store nåletræer, når jeg vandrer gennem grønne skove med mos på stenene og små vandløb, der sætter lydsporet for dagens tur. Især den sidste del af turen var noget helt særligt, da jeg kom igennem en skov, der var så smuk og eventyrlig, at det ikke var svært at forstå, hvorfor Irland har så mange fortællinger om feer og andre magiske væsener. Det sidste stykke går stejlt nedad mod Glenmalure, hvor jeg kan skimte mit overnatningssted i det fjerne – så tæt på, og alligevel så langt fra.
Det sidste stykke er lidt hårdt for mit ene knæ, så jeg er glad, da jeg ankommer til Glenmalure Lodge, hvor jeg kan få noget af drikke i solen. Det er nemlig også her, at jeg skal overnatte til i morgen. Man må ikke drikke vandet på hotellet, men det er ikke noget problem, for de giver gladeligt gratis flaskevand i receptionen.
17km – 582m op og 580m ned
Dag 4 er helt fantastisk, og på mange måder nok min yndlingsvandredag på denne tur. Jeg starter turen direkte hvor jeg slap ved Glenmalure Lodge. Jeg har en enkelt stor stigning i dag, før det går nedad mod Glendalough, og så igen op inden jeg slutter ved den lille by Laragh. Turen går stejlt op allerede fra starten, og jeg kan godt mærke, at jeg allerede har gået en del kilometer dagene inden. Som de andre dage, er der også en del vandring gennem skov, men indimellem åbnes der lige op mellem træerne, og jeg får et glimt af den smukke udsigt ud over bjergene. Da jeg nærmer mig Glendalough, tager jeg en lille omvej, og får en smuk udsigt ud over Glendalough Upper Lake – det er også ved bredden af Upper Lake, at jeg vælger at nyde min frokost – en peanutbutter sandwich og en dåse cola zero. Det er så skønt at sidde der med vandrestøvlerne af, solen i ryggen og udsigt over den smukke sø.
Da jeg er færdig med min frokost, går jeg videre langs de populære stier mod besøgscenteret og videre igen mod Laragh. I Glendalough er der en del flere turister, end jeg har mødt på noget andet tidspunkt indtil videre. Her er et besøgscenter, flere cafeer og et par butikker, som sælger souvenirs – selv stopper jeg også op og køber en lille magnet med et får – man er vel i Irland. Efter en lille pause i Glendalough gik jeg videre mod Laragh. Den sidste stigning på Dag 4, og sikke en stigning det var! Den gav sved på panden og ømme ben, men hold nu op, udsigten over Upper og Lower Lake var det hele værd! Resten af turen går igennem hyggelig skov, inden jeg ankommer til Laragh, hvor jeg skal overnatte på Riverside B&B. Laragh er en fin lille by med en super god restaurant, en lille butik og en outdoor-butik, hvor jeg køber noget insektspray – i øvrigt et godt tip herfra, hvis du overvejer en tur til det irske. I sommerperioden kan der være en del fluer og mitter, og så er det rart med noget spray.
10km – 425m op og 281m ned
Dag 5 er med sine 10 km den korteste rute på hele turen. En rigtig fin tur, men sammenlignet med dagen før, kan den godt virke lidt mindre imponerende. Det er også den første dag, hvor det regner – lidt imponerende, at jeg har gået så mange dage i træk uden regn i Irland. Det er muligt at forlænge turen ved at gå til den lille by Roundwood, men jeg vælger at gå direkte til min overnatning ved Lough Dan Lodge. Mine ben er trætte, så en stille dag er godt for mig. Mit værelse er ikke klart, da jeg ankommer omkring klokken 12, da tjek ind faktisk først er fra klokken 15, men jeg får lov til at sidde ude i solen, der er brudt frem mellem skyerne, og spise min frokost og læse i min bog. Da jeg kommer op på mit værelse, opdager jeg, at jeg har været så heldig at få et værelse med badekar, og jeg er lykkelig. Det er lige hvad min trætte krop har brug for! Om aftenen er der en transfer ind til Roundwood, hvor jeg spiser mad og får købt lidt snacks til de næste par dage.
20km – 598m op og 736m ned
Jeg starter ud med en transfer fra Lough Dan Lodge til starten af Wicklow Way, og her begynder min Dag 6 – eftersignende skulle det være den flotteste strækning på hele turen, og selvom Dag 4 stadig står skarpt i min hukommelse, må jeg indrømme, at Dag 6 kommer tæt på, når vi snakker smukke udsigter! Efter et par timers vandring kommer jeg til den berømte Lough Tay, der med sit mørke vand og sin hvide sandstrand på toppen er kendt for at ligne en pint Guinness – hvilket måske er meget passende, når man tænker på, at landet omkring søen er ejet af selve Guinness-familien. Der er en del andre turister på denne del af stækningen, men jeg skal ikke langt væk fra Lough Tay, før det igen tynder godt ud i menneskemængden, og jeg igen har meget af omgivelserne for mig selv. Det er en smuk dag, og jeg føler mig heldig. Jeg føler mig også overraskende frisk, måske er det karbadet dagen før, men jeg beslutter mig i hvert fald for at tage en lille detour til toppen af Djouce Mountain, hvor jeg nyder min frokost, imens jeg kigger ud på den smukke udsigt.
Efter min tur til Djouce Mountain går det stejlt nedad, indtil jeg kommer til en fin lille flod, der ender ud i Powerscourt waterfall. Her begynder det at gå op igen, og jeg ringer til min transfer, der skal hente mig ved Crone Wood – det står der nemlig i programmet, at jeg skal, når jeg når til Powerscout waterfall. En time efter ankommer jeg til Crone Wood, og min transfer kommer næsten på slaget for at tage mig til The Coolakay Guest House, hvor jeg skal overnatte. Om aftenen bliver jeg hentet af en transfer og kørt til Enniskerry, hvor jeg spiser aftensmad med to søde mennesker fra Canada, der går samme tur som mig, og som jeg har mødt flere gange undervejs.
22km – 435m op og 598m ned
Så er det tid til min sidste dag på Wicklow Way, og for første gang på turen vågner jeg op til mørke skyer på himlen, men det er okay, jeg har pakket regnjakken. Jeg starter dagen ud med en transfer til Crone Wood, hvor jeg sluttede i går. Det er en rigtig fin tur, men der er flere steder, hvor jeg lige skal være lidt opmærksom på, hvor jeg sætter mine fødder i regnen. Jeg kan fornemme de flotte udsigter i horisonten, men skyerne er tætte og hænger lavt, så desværre tager de også en del af mit udsyn. Det ender med at blive en våd dag, men det er okay, jeg er høj på snart at have afsluttet, så humøret er højt, selvom benene er trætte og våde. Da jeg ankommer til Marley Park, vælger jeg at gå ind på en lille cafe, hvor jeg holder dagens første og eneste pause – det er tiltrængt og dejligt at sidde der med min mad og vide, at jeg klarede det – jeg nåede i mål! Jeg forsøger at finde starten af Wicklow Way, som er markeret med et fint skilt. Desværre har der været koncert aftenen før, så skiltet kan jeg ikke komme ind til. Jeg finder dog hurtigt min bus mod Dublin og hotellet Harrington Hall, og som jeg sidder der og kigger ud på Dublin, kigger solen frem igen og himlen bliver blå.
Man kan både tage en bus og en taxa til lufthavnen, det er super nemt, og tager ikke særlig lang tid. Jeg flyver direkte fra Dublin til København med SAS. Hvis man har mulighed for det, vil jeg anbefale at man forlænger sit ophold i Dublin med en dag eller to. Det er en spændende by, og man har ikke tid til at opleve særlig meget, når man ankommer på den sidste vandredag. Jeg startede med at vandre omkring klokken 9, og var i Dublin omkring klokken 16:30.
Det har været en helt fantastisk tur, hvor jeg har været utrolig heldig med vejret. Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til Wicklow Way og Irland.
