Her kan du læse en lille dagbog fra Christinas vandretur på Madeira.
REJSEDAGBOG FRA MADEIRA
Christina var på Madeira i marts 2022 og her kan du læse om hendes oplevelser.
Her kan du læse en lille dagbog fra Christinas vandretur på Madeira.
Vi ankom til Hotel Costa Linda i Porto de Cruz, som ligger lige ud til vandet. Landskabet er dramatisk, og man kan høre lyden af de store bølger, der slår ind mod klipperne, og klipperne, der ruller frem og tilbage med vandet. Det er så utroligt smukt, at vi fik et superior-værelse med en stor balkon. Sandro kom og holdt velkomstmøde kl. 19.00, vi fik udleveret rutemateriale og god information. Der var tre andre, som skulle med på turen. Vi var meget sultne og fandt en sindssygt god restaurant, der hedder A Pipa, den var meget bedre og billigere end den fiskerestaurant, der hørte til hotellet. Vi delte tun, blækspruttegryde, salat og et regionalt hvidløgsbrød, der hedder bolo do caco. Det var virkelig godt! Anbefalinger til billige og gode rødvine på flaske er Chimé og Monte Velho. Det er vigtigt at downloade GPX-filerne inden turen.
Gennem den sydlige del af øen til den vilde og smukke nordkyst
Efter morgenmaden lavede jeg en madpakke og pakkede min rygsæk. Vi blev hentet kl. 0900 af Pedro og kørt til Machico. Utrolig hyggelig lille by, dejligt at starte dagens første tur med et lille bad.
Dagens højdepunkt var helt klart slutningen af turen, hvor vi gik langs den dramatiske, vilde og smukke nordkyst. De frodige og grønne klipper tog pusten fra mig.
Anbefal stave, uldne overdele og en let regnjakke. Det tog lige under 5 timer med en lille frokostpause.
Vi stoppede først i Santana for at drikke kaffe og se de traditionelle huse på Madeira.
Vi var nødt til at afkorte dagens vandring på grund af et jordskred.
Dagens vandring var virkelig dejlig og let. Vi gik langs de gamle vandkanaler langs bjergsiden. Det er så smukt, grønt og frodigt. Der var ikke meget op og ned i dag, og det tog ca. 4 timer. Vi tjekkede ind på hotellet, og det regnede kraftigt, så vi tænkte, at det var tid til at prøve Poncha, den traditionelle drik på Madeira. Poncha er en drink med en masse sukker og en masse rom, jeg synes, at den med Maracuja (passionsfrugt) var den bedste og ikke så stærk som de andre. Vi fandt en poncha-bar og fik lidt for mange ponchas!
I dag var vi højt oppe, og det var ret koldt, vi var oppe på 1200-1400 meter over havets overflade. På vandreturen i dag var vi omgivet af laurbærtræer. Det var en smuk vandretur gennem en tågeskov, og der var ikke meget op og ned. Tågen fulgte mig på det meste af turen i dag, og det var lidt koldt. Jeg fortrød, at jeg ikke havde taget mere tøj med. Indimellem lettede skyerne, og jeg kunne gå ud til flere udkigspunkter, som på portugisisk hedder Mira Douro. Der var en smuk udsigt over bjerge og grønne dale. Vi ankom til Porto Moniz, som er en dejlig lille by, der er kendt for sine naturlige pools.
Det var ret fladt i starten af turen, og det var rart at få lidt sol på kroppen.
Der var en lang nedstigning til sidst, og de andre tog en taxa ned til Calheta efter den lange, flade rute langs vandkanalerne. Jeg besluttede mig for at gå, det var hårdt, og jeg vil ikke anbefale det til nogen med dårlige knæ! Det tog ret lang tid, og det var tungt at gå så stejlt ned. Der var masser af smukke planter og træer på vejen ned, og jeg mødte en lokal bonde, som sagde, at alt vokser her, og han havde lige plantet mange nye papayatræer. Da jeg endelig nåede Calheta, gik jeg direkte ned på stranden for at svømme og strække mig lidt ud. Hotellet er det dejligste, jeg nogensinde har været på, det var virkelig varmt og hyggeligt. Vi drak øl og solede os på toppen af hotellet efter turen.
Jeg kan anbefale restauranten på hotellet!
I dag havde vi mulighed for at forkorte turen med en time, men jeg valgte at gå hele turen (jeg var den eneste, der valgte det). Jeg gik gennem den lille bjergby Eira do Mourao til Cabo Girao. Igen en dejlig tur gennem et frodigt blomsterparadis.
Jeg mødte 85-årige Augostino, som var ude at gå en lille tur, og han sagde, at han gik hver dag. Imponerende udsigt i Cabo Girao! Jeg tog bussen til Funchal.
I dag sov vi længe og spiste en dejlig lang morgenmad. Vi gik ned til gondolen og tog den op til Monte. Der var langt ned, og det var lidt skræmmende at tage gondolen, men meget flot! Vi gik langs vandkanalerne et stykke tid, før vi gik stejlt ned til den botaniske have. Vi stoppede for at få lidt frokost og vin, før vi gik ind i haven. Det kostede 6 euro, men det var bestemt det værd. Jeg var ikke klar over, hvor imponeret jeg ville blive over de enorme kaktusser. Jeg elsker Madeira, og det er ikke sidste gang.
Hjem til Norge!
