Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Yoga, spa og havudsigt i Agadir

8 Dage / 7 Nætter
Let

Denne yogaferie er for jer, som leder efter rejse, hvor man bor lækkert, dyrker yoga to gange om dagen, nyder lækre spabehandlinger og ellers bare har en masse tid til at hygge sig, slappe af og nyde omgivelserne. I skal bare ankomme til lufthavnen i Agadir (eller Marrakech), hvorfra vi tager over og sørger for en dejlig uge med yoga og afslapning.

Gør klar til lækkerhed! Hotellet ligger lige midt på en fem kilometer lang og smuk sandstrand med Atlasbjergene som bagtæppe. Den lækre yoga shala ligger simpelthen perfekt (se billederne i toppen af siden) lige ved vandet med udsigt over havet. Der er yogasessions morgen og aften.
Udover lækre værelser, en dejlig pool (opvarmet), skøn strand, uovertruffen yoga shala har hotellet også et spa, hvor det er muligt at få alskens behandlinger. Det kan være Hammam (dampbad), massager, forskellige asiatiske behandlinger og meget andet. Der er desuden fire restauranter på stedet, som serverer lokal økologisk mad - selvom man naturligvis også kan få diverse italienske retter. 

Hvis man kan lide at surfe, så er der også rig mulighed for dette her.

Få et tilbud

Paradis Plage Resort*

Paradis Plage er et drømmeparadis, der ligger mellem Atlasbjergene og en fantastisk sandstrand, der strækker sig over flere kilometer.
Som det første Ecoresort i Marokko er Paradis Plage en pioner inden for bæredygtige ferier med en miljøvenlig tilgang.
Denne fredelige oase ligger kun få kilometer nord for Agadir, langt fra byens travlhed, og tilbyder en afslappende strandferie, hvor man kan nyde masser af aktiviteter som yoga og surfing eller en beroligende massage i det unikke eco-spa.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

I ankommer til lufthavnen i Agadir, hvor I bliver hentet og kørt til hotellet. I bliver indkvarteret på jeres værelse og kan herefter slappe af og nyde de dejlige omgivelser.

I løbet af ugen er programmet helt enkelt. I dyrker yoga to gange om dagen i fem dage. Der er yoga hver morgen og hver aften og hvilke yoga 10 yoga sessions, I vil deltage i arrangerer I bare direkte med hotellet.

Vi har inkluderet en række spabehandlinger i prisen og hvornår I ønsker disse arrangeres også direkte med hotellet.

Resten af tiden kan I slappe af, nyde stranden, prøve surfing, tage til markedet i Agadir eller tage på dagstur til Paradise Valley. Der er mange muligheder.

 

Så er yogaferien i Marokko slut for denne gang. I køres til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem til Danmark eller videre ud i den store verden.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulig tilvalg
  • SPA-pakken
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Agadir t/r
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at I overnatter i dobbeltværelse. Det er også muligt at bo alene mod et tillæg. Dette vil fremgå, hvis du vælger "enkeltværelse" på bookingformularen.

Er I tre personer som vil dele værelse, så er det nødvendigt at opgradere til en Premium Suite. Dette kan vælges på bookingformularen.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 1-3 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Agadir er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen hos www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

SAS har direkte fly fra København til Agadir fra november til marts hvert år. Fra april til oktober er der ingen direkte fly fra Danmark til Agadir, men det er fx muligt at flyve til Marrakech og derfra lade os arrangere en transfer til Agadir. Transferen kan tilvælges, når du bestiller rejsen.

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 1-3 dage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Agadir er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.

Yogaen på turen er Vinyasa Flow, Hatha og Yin Yoga. Vinyasa Flow kombinerer åndedræt med kroppens bevægelser og udføres i flydende danslignendene bevægelser, som forbrænder kroppens affaldsstoffer og giver sindet fokus. Hatha-yogaen er fokuseret på Asanas - yoga stillinger - og giver indblik i din krop, imens du finder den rette balance i de forskellige asana.

På turen er der morgen- og aftenyoga. Morgensessions er generelt hårdere end aftenyogaen, fordi kroppen skal varmes op. Om aftenen er der fokus på at afslappe kroppen efter dagens aktiviteter. I prisen er der inkluderet to yogasessions hver dag i fem dage - 10 i alt. En session varer 1t 15m og I kan selv vælge, om I være med morgen eller aften. De 10 sessions kan fordeles frit i løbet af ugen.

Yoga kan fravælges: Rejser I sammen med personer, som ikke ønsker at lave yoga på ferien, kan dette fravælges på bookingformularen.

Spa-oplevelsen kan tilvælges på bookingformularen

  • 2 timers hammam og massage
  • 50 minutter afslappende massage med dufte og olier
  • 20 minutter Hydromassage-bad med naturlige olier
  • 20 minutter 'Body Envelopment'
  • 50 minutter massage med runde sten samlet på stranden ved hotellet

Hvornår du ønsker behandlingerne aftaler du med hotellet, når du ankommer.

The price of the journey includes breakfast every day. It is possible to purchase evening meals - select this on the booking form

I overnatter i Junior Suite dobbeltværelser. Værelserne har alle terasse/balkon, udsigt til havet eller poolen og har bad/toilet på værelset. Værelserne er flot indrettet. I galleriet øverst på denne side har vi kun inkluderet billeder af Junior Suite værelserne. Dette er det inkluderet kategori B.

Bemærk: Alle juniorsuiter har dobbeltsenge, så hvis I har brug for to enkeltsenge, er det nødvendigt at opgradere til Premium Suite.

Premium-suiterne har et stort soveværelse med kingsize-seng og et separat opholdsområde, alle med udsigt over Atlanterhavet, swimmingpoolen og haven. Disse suiter har en terrasse. Dette er opgradering kategori A.

Alle værelser har GRATIS Wifi, fladskærms-tv/satellit, dvd, telefon, køleskab, minibar*, hårtørrer, aircondition, mikroovn, bruser, pengeskab og køkkenudstyr*.

Danske statsborgere behøver ikke visum til Marokko.

Du behøver intet forudgående kendskab til yoga for at tage på denne tur.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

Se også disse rejser

fra
DKK 5.990,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.