Mere om ruten
Ruten følger markerede bjerg- og vandrestier. Turen er egnet til alle med et almindeligt godt fysisk helbred. Det er ikke nødvendigt at kunne klatre. Større stigninger klares med kabelbane og det er muligt at forkorte dagsturene ved at bruge offentlig transport eller taxa. Vi anbefaler at børn er mindst 14 år for at tage på denne tur.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til det første hotel i Kitzbühel. Hvis I ankommer i bil, er det muligt at stille bilen på en gratis offentlig parkeringsplads tæt på det første hotel. Parkeringen kan ikke reserveres på forhånd.
Hotel (eksempel): Hotel Resch***
Vandringen starter fra Kitzbühel, hvor I går stille og roligt under Kitzbüheler Südberge. I passerer små landsbyer og gårde med smukke blomster. Aurach i Tyrol emmer af atmosfære og det er ikke uden grund, at den berømte Kitzbüheler-kunstner Alfons Walde valgte byens kirke og torv, som motiv igen og igen. I vandrer videre til Jochberg, hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Gasthof Jodlbühel***
Dagen starter med en transfer til starten på dagens rute. I vandrer over frodige sætere og fortsætter turen opad i de smukke bjerge. Husk at nyde roen og den fantastiske natur. Via Gauxjoch går I videre til Trattenbachalm og Hartkaserhöhe. I vandrer her langs grænsen mellem Tyrol og Salzburg. Hvis I vil undgå nedstigningen fra Resterhöhe kan I benytte kabelbanen i stedet (ikke inkluderet i prisen). Fra Resterhöhe tager I bussen til Mittersill.
I dag kan I vælge mellem to forskellige ruter. Den korte er 4-5 timer og den lange er 5-6 timer.
Hotel (eksempel): Hotel Heitzmann****
I starter dagen med en transfer fra Mittersill til Matreier Tauernhaus. Hvis I har lyst, kan I også vælge at vandre fra Hintersee over Felbertauern og St. Pöltener-hytten og ad den vej komme frem til Matreier Tauernhaus.
Vandringen starter med en gradvis stigning over enge og gennem lærkeskove til Venedigerblick. På det højeste punkt har I en fantastisk udsigt over gletsjerlandskabet ved Großvenediger. I vandrer videre langs stien til Innergschlöss og over de smukke sætere og ender tilbage ved Matreier Tauernhaus, hvorfra I tager bussen til Matrei.
Hotel (eksempel): Hotel Hinteregger***
Efter morgenmaden og en kort bustur, starter dagens vandring i Mariahilf. Langs dunkle skovstier vandrer I op i højden til de første sætere og Gsieser Törl, som blev flittigt brugt af smuglere mellem i 1920’erne og 1930’erne. Herfra har I udsigt over dalen til Dolomitterne. På vej til landsbyen Gsiesertal kommer I forbi flere bjerghytter fx Oberberg, Kradorferalm og Messner-hütte, hvor de serverer lækker lokal mad.
Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***
Ruten fører jer længere og længere sydpå og nu er Dolomitterne kun et stenkast væk. Fra Gsiesertal-dalen går ruten stille og roligt opad til Frondeign. Vandringen går mestendels gennem dunkle skove. Hvis I foretrækker en lidt hårdere vandring i dag, kan I gå ruten mod Schuieralm. Stien snor sig ned til Wahlen. Dalen bliver bredere og byder på en fremragende udsigt over Neunerkofel, Haunold, Dürrenstein og Höhlenstein-dalen.
I starter jeres vandring ved Auronzo-hytten. I tager bussen derop (er ikke inkluderet i prisen). I vandrer langs den sydlige del af De Tre Tinder mod Lavaredohütte og derfra langs en lille sti til Paternsattel. Her, 2.454m over havets overflade, kan I nyde den storslåede udsigt til De Tre Tinders 500m høje nordlige klippevægge. I vandrer videre til Lange Alm og ender tilbage ved rutens begyndelse.
I kan vælge mellem to forskellige ruter..
Hotel (eksempel): Aparthotel Germania***
Vandreferien er ved at være slut, og det er tid at finde vej hjem eller videre ud i verden.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter i Guesthouses og 3-stjernede hoteller
- Morgenmad alle dage
- Bagagetransport fra hotel til hotel
- Transfers som beskrevet i programmet
- Detaljerede rutebeskrivelser og kort på engelsk
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Transport fra Danmark til Østrig
- Busbilletter (Mittersill, Gsiesertal og de tre tinder, samt udsigtspunktet
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Administrationsgebyr (145kr)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Salzburg, Innsbruck eller München er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Hvis I kører selv
Hvis I selv kører til turens startpunkt kan I parkere på en offentlig parkeringsplads tæt på det første hotel. Bemærk, at det ikke er muligt at bestille parkering på forhånd.
Transfer tilbage til første hotel
Hvis I har brug for transport fra turens sidste hotel tilbage til bilen, kan vi arrangere en transfer for jer på lørdage og søndage. Se bestillingssiden for priser.
Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til KitzbuehelStation.
I skal forvente en rejsetid på 14 t. 45m og ca. 6 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
Overnatning er på gode og hyggelige Guesthouses og 3-stjernede hoteller.
Vi kan arrangere ekstra nætter før og efter turen.
Vi har inkluderet en fyldig morgenmad på hotellerne.
Det er let at finde aftensmad og frokostmadpakker i de byer, hvor I overnatter på turen.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"