mere om ruten
Dette er en moderat tur der inkluderer enten lettere, mellemlange vandreture eller hårdere, kortere vandreture. Selvom erfaring ikke er nødvendig, er det ønskværdigt. Dog er godt helbred og rimelig fysisk form vigtigere. Der kan forekomme noget vandring på løs og stejl bund, og der kan forventes længere/hårdere dage. En vandredag varer normalt tre til seks timer, og daglige stigninger vil sandsynligvis være omkring 300m til 700m, Enkelte dage med med mulige stigninger på 800m til 1.000m. Selvom alle stier er brede nok til hestevogne og objektivt set ikke er farlige, så er der en 200m strækning på dag 4 og nogle små 5m stræk på dag 2, 6 og 7, som potentielt kan være udfordrende for folk med højdeskræk. Når det er sagt, så er turen på dag 4 en af de mest populære vandreruter i Albanien med 30.000 vandrere om året - og der er aldrig sket et uheld - vi nævner det blot for at have det hele med.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
Velkommen til Balkan! Der er inkluderet transfer fra Tirana eller Podgorica (lufthavn/by). Turen til Shkodër tager et par timer. Her får I jeres materialer (roadbook, kort, telefon, GPS), en gennemgang af turen og svar på eventuelle spørgsmål. Hvis tiden tillader kan det anbefales med en gåtur i byen, gennem gågaden, der er omkranset af borgerskabets byhuse, giver indblik i byens prestigefyldte fortid.
I kan gå i basaren og nyde den summene stemning og købe tørrede frugter og andre snacks. Dessuden er der kun en kort taxatur til et besøg på Rozafa-slottet, hvorfra udsigten er storslået, og giver en forsmag på de kommende dages vandring gennem de albanske alper. Hvis I har mere tid, kan I leje en cykel (ca. €5/dag) og besøge landsbyerne Shiroke og Zogaj ved Shkodërsøen, hvor I kan spise fisk og plaske i Balkans største sø. Der er masser af restauranter til at finde et godt aftensmadsmåltid inden morgendagens tidlige vandrestart.
Måltider inkluderet: Ingen
Hotel (eksempel): Tradita
Dagen starter tidligt med en naturskøn køretur gennem Drin-kløfterne til Komani-søen (58 km/2 timer). Herfra snor det store vandreservoir sig som en norsk fjord gennem stejle klippevægge og er den mest attraktive rute ind i de albanske alper. En unik bådtur på en specialbygget færge, bringer jer forbi fjerntliggende landsbyer, hvor lokale hopper af og på, inden I ankommer til Fierze (46 km/3 timer). Med bil fortsætter I længere ind i højlandet i Valbona National Park, og I gør et let-frokost-stop i den lille by Bajram Curri. Tidligt på eftermiddagen når I Valbona-dalen og dens tårnhuse bygget af sten. Efter den lange transport venter en opvarmningstur følger en krystalklar bæk gennem gamle bøgeskove, der er spækket med de sødeste vilde jordbær. De forrevne tinder, der tårner sig højt op over jer gør det klart hvorfor det kaldes De Forbandede Bjerge. Om aftenen bliver der serveret en solid middag og så er det tid til et velfortjent hvil inden morgendagens vandring.
Måltider inkluderet: Morgenmad/frokost/aftensmad
Transfertider: 3 timer bil og 3 timer båd
Hotel (eksempel): Vila Dini
Efter en kort transfer (10 min) til startstedet begynder vandreturen til Kukaj, en isoleret landsby, hvor der kun bor to familier. Nedenfor ligger bunkere, der engang beskyttede grænsen, nu spredt i flodlejet. Den snoede sti fører jer over frodige enge med en bred vifte af forårsblomster og gennem lys bøgeskov op til hyrdehytten Rama i 1.650 m. I den kommunistiske periode, da dette var et forbudt område, plejede bygningen at være en militærbarak. Nyd det vilde og romantiske bjerglandskab, en forfriskende drik eller udvid turen ved at klatre højere op til en gammel grænseovergang til Montenegro. Turen går atter ned til Kukaj og derefter til jeres overnatningssted. Når dagslyset forsvinder, kan I beundre det alpine skær over middagen på den idylliske veranda.
I dag er det muligt at vælge mellem tre forskellige ruter, som er enten 9km, 12km eller 18km.
Måltider inkluderet: Morgenmad/frokost/aftensmad
Hotel (eksempel): Vila Dini
Endnu et højdepunkt i de albanske alper, venter i dag. Efter en kort transfer til landsbyen Rragam. Her møder I muldyrsporteren, som er dagens bagagetransport. Derpå begiver I jer ud på vandringen over Valbona-passet (1.811 m). Der vil være et par stejle segmenter, så hold jævnligt pause nær og få godt med vand. Når I når passet, kommer de omkringliggende toppe til syne, og den vidtrækkende udsigt over begge nationalparker fascinerer selv den erfarne vandrer. Nyd det maleriske landskab under frokostpauseen forud for nedstigningen til Theth, hvor den eventyrlige bøgeskov giver læ for eftermiddagssolen. Nær landsbyen tynder skoven ud og udsigten til Arapi-bjerget (2.217 m) får plads, og snart når I de første huse i Theth. En bred sti fører jer gennem landsbyen til endnu et indbydende guesthouse.
Hotel (eksempel): Pashko
I dag kan I vælge mellem to ruter:
Enten den stejle Karavanevej der fører til et kalkstensområde dybt inde i dalen, eller hyrderuten der tager jer til en afsides højalpin eng med usigter over hele dalen. Begge ruter tilbyder fantastiske udsigter til de omkringliggende tinder. Ved turens afslutning vender I tilbage til samme overnatningsted i Theth.
I dag kan I vælge mellem to ruter, som er 7,5km eller 9,5km.
Måltider inkluderet: Morgenmad/frokost/aftensmad
Hotel (eksempel): Pashko
Dagens vandring byder på oplevelser i Theth. Besøg den ikoniske kirke, og dyk ned i historien om "Kanun" - et tidligere lovkodeks for højlandet, ved det nærliggende tårnhus, der tilbød beskyttelse til familier i stridstider. I går videre langs vandkanaler op til Grunas-vandfaldet. Kig ned i den 50 m dybe Grunas-kløft, før I starter anden del af vandreturen, der fører langs floden nedstrøms til Nderlysa, hvor der venter en let frokost i en lokal, smuk have. Aftenens overnatningssted er et enklere, men meget indbydende gæstehus i en stille landsby. Her kan I bruge tiden til at smage på morbær, druer og blommer i haven, spørge indtil jeres værts biavl eller tag en dukkert i de nærliggende gletsjerformede stenbassiner.
Måltider inkluderet: Morgenmad/frokost/aftensmad
Hotel (eksempel): Prek Bjeshka
Vandreturen fører jer gennem en kløft til en karstkilde kaldet "Blue Eye". De modigste kan tage en dukkert i det iskolde vand - virkelig en skjult oase at slappe af ved. Turen kan forlænges til den nærliggende, forladte landsby Kapreja. Efter frokost (ved 13-tiden) er der transfer fra overnatningstedet. Turen er en naturskøn køretur over Thorja-passet ind i Boge-dalen og langs Shkodërsøen (2 timer). Efter en kort pause i Shkodër forsætter transferen til et centralt hotel i Tirana( ca. 3,5 timer). Hovedstaden repræsenterer den moderne, meget anderledes side af Albanien. Afslut dagen med en god middag og en drink i det smarte "Blloku"-distrikt. En herlig afslutning på en uges oplevelser i de albanske alper.
Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost
Hotel (eksempel): Vila 60
Efter morgenmad er der udcheckning fra hotellet.
En transfer vil kører jer til lufthavnen i forbindelse med jeres flyrejse (40 min). Har I tid, kan det anbefales at bruge et par timer i hovedstaden og nyde stemningen, historien og de sidste seværdigheder inden hjemrejsen.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
Inkluderet
- 7 nætter på hoteller og guesthouses
- Morgenmad alle dage
- 6 frokoster
- 5 aftensmåltider
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne (max 15kg pr. person)
- Detaljerede beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre - på engelsk)
- Alle beskrevne transfers
- Transport fra/til lufthavnen (Tirana)
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. person)
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Tilvalg
- Halv pension
- Enkeltværelse
- Transport fra/til Albanien
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Administrationsgebyr (145,-)
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Tirana eller Dubrovnik er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Norwegian flyver direkte fra Danmark til Tirana.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Private værelser med eget bad på centralt beliggende byhoteller, bjergpensioner og gæstehuse. I højlandet skifter I fra et hotel i Valbona til et enklere, men meget indbydende gæstehus i Nderlysa.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Derudover er der inkluderet 6 frokoster og 5 aftensmåltider.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
På din vandreferie i de Albanske Alper fra, Shkodër til Tirana, kan du forvente varierede temperaturer i sommer- og efterårsmånederne.
I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturen sit højdepunkt mellem 25-30 grader, men du vil opleve milde vindforhold, da Adriaterhavet bringer milde briser med sig på din rute. På særligt varme dage, anbefaler vi at starte de daglige etaper tidligt på dagen, så du har mulighed for at undgå middagsheden. På denne tid af året kan du forvente en moderat nedbør.
I efterårsmåneden, september falder temperaturen til mellem 20-25 grader, nedbøren øges let og du vil opleve moderate vindforhold.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"