Mere om ruten
I går ad vinbøndernes stier, afsides vandrestier, gamle trækstier og ruten er dejligt varieret. Det er vigtigt at have en god grundform og at være sikker på fødderne, når det går op og ned langs bjergryggene. Vandringerne varer maksimalt seks timer pr. dag med distancer op til 24km.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til jeres første hotel i Rüdesheim. Resten af dagen kan I bruge på at se jer omkring i byen.
Hotel (eksempel): Trapp
I dag krydser i bjergene (via kabelbane) og når den midterste af Rhin-dalene, hvor I kan nyde den smukke panoramaudsigt og se Nahe-flodmundingen. I vandrer forbi jagthytten Niederwald og videre til Assmanshausen, som er berømt for de udsøgte rødvine og smukke huse. I vandrer videre til Lorch, hvor I kan atter kan nyde rødvin og smukke bygninger.
Hotel (eksempel): Im Schulhaus
I vandrer ad varierede stier langs bjergryggen og nyder den smukke panoramaudsigt over Rhindalen. Ruten fører jer ned i den historiske by Kaub eller via bjergene til Dörscheid. Slotsruinen Nollig, Gutenfels slottet og dagens højdepunkt er det smukke toldslot Pfalzgrafenstein, som ligger på en ø i Rhinen.
Hotel (eksempel): Loreleyhotel Fetz
Hjertet af mellemrhindalen venter jer i dag med snoede stier, smukke udsigter og legendariske slotte. Den bedst kendte sten langs Rhinen, Loreley-stenen, er også med på dagens program ligesom udsigten til de tre slotte Katz, Maus og Rheinfels. Efter vandringen når I frem til St. Goarshausen, hvor I overnatter. Bemærk, at overnattningen i dag også kan foregå udenfor byen.
Hotel (eksempel): Hotel Café Herrmanns Mühle
I dag vandrer I langs uspolerede stier i et smukt landskab, forbi gamle slotte. I krydser Filsener Lay, som er et af de flotteste naturreservater i regionen. Liebenstein-slottet og Sterrenberg – de såkaldte ”fjendtlige brødre” akkompagnerer jer igennem dette vinområde.
Hotel (eksempel): Rheingraf
I løbet af ruten til Braubach kommer I forbi Liebeneck-slottet, Dinkelhold-møllen og det imponerende slot Marksburg. Vi anbefaler, at I tager jer tid til at besøge sidstnævnte slot og går på opdagelse. Vinbyen Braubach byder jer velkommen indenfor bymuren efter dagens vandring.
Hotel (eksempel): Maass
Rejsens sidste etape byder på adskillige højdepunkter: Slotte, naturreservater, skove og den blomstrende Bienhorn-dal. I løbet af vandreturen kan I nyde de smukke udsigter, den smukke natur og en spændende sektion gennem Ruppertsklamm-ravinen – en stor oplevelse! I krydser Rhinen via den imponerende bro ’Pfaffendorfer Brücke’ før I afslutter denne vandretur ved ”Deutsches Eck” i Koblenz.
Hotel (eksempel): Brenner
Vandreferien langs Rhinen er nu slut og det er tid til at rejse hjem eller videre ud i verden.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på mellemklassehoteller og landsteder
- Morgenmad alle dage
- Transport af bagagen fra hotel til hotel
- Vinsmagning (dag 2)
- Nøje udarbejdede rutebeskrivelser og kort (på engelsk)
- Mulighed for at få GPS-data til brug i egen GPS
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Tyskland
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Administrationsgebyr (145,-)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Frankfurt (nærmeste lufthavn) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk eller t2t.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 48 timer)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Kør selv
Det tager ikke mere end 7 timer at køre fra den tyske grænse til Rüdesheim am Rhein, så denne tur er oplagt, hvis man vil køre selv.
Få overblik over turen her: Rome2Rio
Det er muligt at parkere ved eller tæt ved det første hotel. Hvis der ikke er ledige parkeringspladser er der også mulighed for at parkere ved en offentlig parkeringsplads tæt på hotellet.
Fra Koblenz tager det cirka 1½ time med tog og bus at komme tilbage til hotellet/bilen i Rüdesheim. Se turen her: Rome2Rio
Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Rüdesheim Station.
I skal forvente en rejsetid på 11 t. 07m og ca. 2 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
Ønsker du at rejse med tog, kan du bestille et tilbud på turen inkl. togrejse. Bemærk at det ikke er muligt at bestille et tilbud på en togrejse, der ligger mere end 3-6 måneder ud i fremtiden. Herunder har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt forberedt.
Læs mere her og se flere rejser til Tyskland, hvor tog er en god transportmulighed.
På denne rejse overnatter I på små mellemklassehoteller og landsteder. Morgenmad er inkluderet alle steder.
Det er muligt at købe ekstra nætter før eller efter turen. Dette vælges på bookingformularen.
Morgenmad er inkluderet i prisen. Der er mange steder, hvor I kan købe frokost og aftensmad i løbet af turen.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
På denne tur er det muligt at medbringe hund. Skulle dette have interesse, så tilvælges det på bookingformularen og så booker vi den med på jeres tur. - Det er muligt, at der vil være et lille ekstra gebyr på medbringelse af hund på nogle hoteller. Dette betales lokalt på hotellerne.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er, afhænger af alder; således:
Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat
Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.
Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)
Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.
Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.
Bemærk
Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til [email protected].
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"