Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Højalpin vandring over Alperne på legendariske E5

- Langs den legendariske vandrerute over Alperne -

8 Dage / 7 Nætter
Meget udfordrende

E5 er en af de mest populære vandrestier og kaldes ikke uden grund for "den smukkeste af alle overgange over Alperne". I vandrer fra den grønne Allgäu-region gennem Tyrols uendelige bjergverden ind i den fortryllende Passeiertal-dal i Sydtyrol hele vejen til Merano. Undervejs oplever I forskellige bjergområder, bjergmassiver og alpine landskaber.  Her venter guddommelige naturskuespil med brusende vandfald, meget dybe dale, omfattende alpelandskaber, højdedragsstier og imponerende bjergpas. Altid ledsaget af stejle tårnhøje tinder, takkede klippenåle, langstrakte udsigter og glitrende hvide gletsjerområder. Igen og igen indbyder bjerghytter til en pause og anstrengelserne ved op- og nedstigninger belønnes med utrolige bjergpanoramaer. Krydsningen af Alperne til fods: en drømmetur og et ønsket mål for enhver bjergbestigningsentusiast! En perfekt vandreferie.

Få et tilbud
  • Alpevandringer gennem tre lande
  • Udsigt til gletsjere og snedækkede bjergpanoramaer
  • Imponerende bjergpas og utrolige højdedragsstier Höhenwege
  • Brølende vandfald og dybe dale
  • Kultur- og kurbyen Merano

mere om ruten

Alpevandringer med en vandretid på mellem 4 og 5 timer. I visse dele af vandreturene vandrer I i højalpine områder, og det kræver vandrerfaring. Det er vigtigt at være sikker på fødderne og i god form. Det er desuden vigtigt ikke at have højdeskræk. De første to vandredage er af alpine karakter, mens I på alle andre dage har mulighed for at vælge en mere afslappet alternativ rute i dalen og eventuelt afkorte ruten med offentlige transportmidler.

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Brug eftermiddagen på en spadseretur i Oberstdorf, eller snus allerede nu til alpeluften på Nebelhorn for at komme i det rette humør.

Hotel (eksempel): Hotel Müggelturm

Gennem de vidunderlige Allgäu-alper ad en imponerende Via Ferrata gennem Sperrbachtobel og støt opad til Kemptner Hütte. Ved passet over Mädelejoch krydser I grænsen til Østrig, hvor der venter en nedstigning med en fantastisk udsigt ned i Lechtal-dalen. Via en spektakulær kædebro når I til Holzgau, hvor I kan beundre de farvestrålende malede huse på landsbyens torv.


Hotel (eksempel): Hotel Styrolerhof

Langs afsidesliggende alpeveje vandrer I dybt ind i det dejlige alpeområde, der ligger i hjertet af Lechtal-alperne. Ruten fører jer til bjergpasset ved Leutkircher Hütte, hvor I nyder en pause i den hyggelige bjergbestigerbase. Derefter går I ned mod den kendte skidestination St. Anton am Arlberg.

Hotel (eksempel): Sporthotel St. Anton

Dagen starter med en kort togtur til Landeck, hvorfra en tur med kabelbane fører jer op til en højde på 2000 meter. Bjergstien over Venet er betagende, 360° panorama over snedækkede bjerge og takkede toppe. I bestiger to bjergtoppe og tager derefter et hvil på bjerget omgivet af ko-klokker. En fantastisk eng- og skovvej fører jer til Wenns i Pitztal-dalen.

Hotel (eksempel): Alpenhof

Efter en kort bustur vandrer I ad panoramastien støt opad til Braunschweiger Hütte. Efter en pause her fortsætter I til feriens højeste punkt, Pitztaler Jöchl i knap 3000 meters højde. En dejlig vandresti fører jer gennem Rettenbach videre nedad, indtil I klarer de sidste højdemeter ind i Ötztal-dalen med bus eller kabelbane. Alternativt til den alpine rute kan I udforske Pitzenklamm-ravinen ad Luis Trenker-stien, langs floden Inn og ind i det klippefaldstruede område Sautner Forchet. Via den idylliske sø Piburger See og den spektakulære bro Wallner Brücke langs den brusende flod Ötztaler Ache går I ind i dalen.

Hotel (eksempel): Viktoria

I vandrer på de gamle smuglerveje via Timmelsjoch til Italien. De fantastiske stier fører jer gennem den solrige Timmelstal-dal til passet i 2500 meters højde. En vidunderlig nedstigning gennem det imponerende alpine landskab og blomsterenge, omgivet af stejle, tårnhøje klippevægge. På vej ned i dalen vandrer I gennem den øvre Passeiertal-dal og nyder den sydtyrolske gæstfrihed over en velfortjent middag.


Hotel (eksempel): Tirolerhof

I frihedskæmperen Andreas Hofers fodspor stiger I op til Pfandleralm. Langs skovstier til Riffel, hvor en betagende højdesti begynder: panoramaudsigt så langt øjet rækker. Efter en pause ved Hirzerhütte tager I ned i dalen med kabelbanen og tager bussen til Merano.
Ønsker man en kortere etape er det muligt at tage pussen til Saltusio, og herfra vandre de sidste 9-10 km langs floden Passirio til Merano. Denne del er relativ flad.  


Hotel (eksempel): Flora

Vandreferien på E5 er nu slut. I forlader hotellet i løbet af formiddagen. Det er muligt at få ekstra nætter i Merano efter turen. Dette kan vælges på bookingformularen.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra/til Tyskland
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Ture med lokale busser (forvent ca. 15 euro pr. person)

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Friedrichshafen eller München og hjem fra Verona er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Bemærk, at denne rejse er meget velegnet til kør-selv eller til at tage toget.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transport efter turen
På bookingformularen kan man vælge transfer fra Merano tilbake til Oberstdorf. Transferen kører fra et centralt sted i Merano (ikke nødvendigvis fra hotellet I bor på). Transferen er for minimum 2 personer og kører dagligt. Det er nødvendigt at bestille plads på forhånd.

Sådan kommer du frem og tilbage

  • Nærmeste ankomstlufthavn: Friedrichshafen eller München
  • Nærmeste hjemrejselufthavn: Verona (eller Friedrichshafen/München, hvis I bestiller transfer tilbage til Oberstdorf efter turen)
  • Fra lufthavn til første hotel: Offentlig transport fra Friedrichshafen eller München. Få overblik her: Rome2Rio
  • Fra sidste hotel til lufthavn: Offentlig transport til Verona lufthavn. Få overblik her: Rome2Rio
  • Fra sidste hotel til første hotel: Transfer kan bestilles på bookingformularen, når I bestiller rejsen. Mødetid til transferen er 7:45 og den kører kl. 8 fra et centralt sted i Merano. Man skal selv gå hen til mødestedet.
  • Parkering: Ved første hotel eller parkeringshus tæt derpå. Dette kan ikke reserveres på forhånd.

Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Oberstdorf Station.

I skal forvente en rejsetid på 14 t. 59m og ca. 2 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

På denne rejse overnatter I på fine 3- og/eller 4-stjernede hoteller. Det er muligt at tilvælge ekstra nætter før og efter turen. Dette vælges på bookingformularen.

Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost finder man i byerne inden man begiver sig af sted og aftensmad kan spises på hotellerne eller på restauranter tæt derpå.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 4,

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 9.990,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.