Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Vandring rundt om Zugspitze

- Storslået vandring rundt om Tysklands højeste bjerg -

7 Dage / 6 Nætter
Moderat

Mount Zugspitze (2.962 m) er det højeste bjerg i Tyskland, og et af de mest populære bjerge i Alperne - med fordelen, at det let kan nås med kabelbane. Denne uges vandreferie bringer jer rundt om basen af bjerget og der vil være rig mulighed for at se Zugspitze i forskellige vinkler, samt nyde den storslående natur der i det hele taget pryder området.
I vil vandre gennem fantastiske kløfter, over smukke alpine sætere og overnatte i fredfyldte landsbyer.

Hund
På denne tur er det muligt at medbringe hund. Skulle dette have interesse, så noter hundens race og højde under bemærkninger i bookingformularen, så booker vi den med på jeres tur. - Det er muligt at der vil være et lille ekstra gebyr på medbringelse af hund, til betaling lokalt på hotellerne. Det drejer sig typisk om 10-15€ pr. Nat.

Højdepunkter på denne vandring rundt om Zugspitze

Få et tilbud
  • 7 dages selv-guidet vandretur mellem 4 tursistklasse hoteller på turen rundt om Tysklands højeste bjerg -  Zugspitze
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Storslåede panoramudsigter over smukt alpelandskab.
  • Vandring der både tager jer gennem smukke kløfter, langs smukke bjergsøer og over alpine sætre
  • I bliver udstyret med veludførte vandrebeskrivelser, kort og et 24-timers nødnummer

mere om ruten

Ruten er i den lette ende af en niveau 2. Vandringen foregår på gode stier og skovveje i bakket terræn. Vandredistancerne er mellem 3-5 timer om dagen. Vandrere i almindelig god form vil sagtens kunne klare denne vandring.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

Individuel ankomst til Garmisch Partenkirchen, med indcheckning på hotellet og velkomstmøde.

Kategori A - Hotel (eksempel): Vier Jahreszeiten
Charme - Hotel (eksempel): Staudacherhof****

Jeres første vandredag byder på vild og idyllisk vandring gennem Partnach-kløften, hvor vand fra Wetterstein massivet samles til en lille flod. Efterfølgende går turen gennem det bølgende landsskab af alpine sætere til overnatningsstedet ved Klais eller Mittenwald. Mellem disse to byer kører en lille lokal togbane, og billetten købes direkte på stationen.


Kategori A - Hotel (eksempel): Post Mittenwald
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Post****

Dagen byder på endnu en smuk kløftvandring, hvor I følger stenmure, hugget ind i klippevæggen, såvel som træbroer der krydser vandet i op til 40 meters højde. Som kontrast til de rå klipper fortsætter vandringen ud i den brede Leutasch-dal med sine små landsbyer og blomstrende enge, med flotte udsigter af Wetterstein massivet i baggrunden.

Kategori A - Hotel (eksempel): Tirolerhof
Charme - Hotel (eksempel): Biohotel Leutascher Hof****

I dag kan I slappe af eller tage på en vandretur til de smukkeste steder i området. Gå langs Jakobsweg til panoramaudsigten ved Ropferstubn eller klatre op til udsigtshytten ved Brunschkopf. Gå en tur rundt om Weidach-søen eller op til den rustikke Wildmoosalm.

Kategori A - Hotel (eksempel): Tirolerhof
Charme - Hotel (eksempel): Biohotel Leutascher Hof****

En kort bustur tager jer ind i den naturskønne Gaistal-dal. Her nydes sommeren af Haflinger heste og kvæg i grå, brune og sorte nuancer. Vandring af Ganghofer stien vil bringe jer direkte ind i et malerisk sceneri og op på den smukke Ehrwalder sæter. Herfra tager I en kabelbane ned i dalen, hvorfra I begiver jer det sidste stykke til Ehrwald.

Kategori A - Hotel (eksempel): Stern
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Sonnenspitze****

I nærmer jer ligeså stille foden af Zugspitze der med sine 2.962 m. Er det højste bjerg i Tyskland. Herfra er der en fantastisk og populær udsigt over søen Eibsee. Vandringen ender helt nede ved søbredden af Eibsee, med storslået panoramaudsigt af både Zugspitze og Garmisch. Når I har indåndet den sidste bjergluft, hopper I på Zugspitze-toget tilbage til Garmisch, hvor I tjekker ind på hotellet.

Kategori A - Hotel (eksempel): Vier Jahreszeiten
Charme - Hotel (eksempel): Staudacherhof****

Efter morgenmaden checker I ud af hotellet for individuel hjemrejse.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til turens startsted t/r.
  • Adgangsbillet til kløfterne (ca. 4.€)
  • Togbilletten fra Klais til Mittenwald (ca.3 €)
  • Lokale busser (ca. 3€)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillings- og rejseforsikringer.

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Munchen er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Der er ikke svært at komme til Garmisch, hvor turen starter og slutter. Der er direkte fly fra Billund og København til München, hvorfra der kører tog til Garmisch (ca. 2 timer). Hefra kan man gå, tage bus eller hoppe på en taxa fra togstationen til hotellet.

Få overblik over turen fra Munchen ti Garmich her:

Rome2Rio

- Parkering - hvis I kører selv
Det er også en oplagt destination at køre til selv. Fra den dansk/tyske grænse til Garmisch tager det ca. 10 timer.
Der er begrænset gratis parkering direkte ved start hotellet, men som alternativ er der en offentlig p-kælder hvor det er muligt at parkere bilen hele ugen for ca. 20 € - Det er ikke muligt at forhåndsreservere plads.

Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Garmisch Partenkirchen Station.

I skal forvente en rejsetid på 13 t. 19m og ca. 1 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

I overnatter på charmerende 3-stjernede hoteller og landsteder.

Hotelopgradering

Det er muligt at opgradere til endnu bedre hoteller på denne rejse. Hvis I vælger dette på bookingformularen, går vi som udgangspunkt ud fra følgende hoteller:

Garmisch: Staudacherhof 4****
Mittenwald: Hotel Post 4****
Leutasch: Biohotel Leutascher Hof 4****
Ehrwald: Hotel Sonnenspitze 4****

Ekstra nætter
Det er muligt at tilkøbe en ekstra nat før eller efter turen. Dette vælges til på bookingformularen.

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller.
I finder let frokost undervejs, og på nogle hoteller vil I også kunne købe en lunchpack til at tage med på turen. Spørg lokalt når ved check in.
Der er masser af muligheder for at finde aftensmad i overnatningsbyerne. 

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

På denne tur er det muligt at medbringe hund. Skulle dette have interesse, så tilvælges det på bookingformularen og så booker vi den med på jeres tur. - Det er muligt, at der vil være et lille ekstra gebyr på medbringelse af hund på nogle hoteller. Dette betales lokalt på hotellerne.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er, afhænger af alder; således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.

Bemærk
Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 6.490,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.