Mere om ruten
Ruten foregår ad både små asfalterede veje, grusveje, skov- og bjergstier. Der er enkelte sektioner hvor man skal være ekstra opmærksom når der er vådt, ligesom dele af vandringerne går kraftigt op og ned, og kræver en sikker fod.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
Afhentning ved ankomst i LPA-Lufthavnen og transport til Las Palmas de Gran Canaria.
Afhængig af ankomsttidspunkt vil der være tid til at udforske Las Palmas.
I overnatter i Las Palmas.
Lufthavnstransfer er inkluderet
Hotel (eksempel): Hotel Matilde
Turens første vandreetape går til det gamle vulkankrater Caldera de Bandama. Det ligger ikke langt fra Las Palmas de
Gran Canaria, og er ca. 4.000 år gammelt. Bunden af krateret indeholder vulkansk aske af forskellige farver og nogle botaniske arter der har deres oprindelse netop her. Der vokser blandt andet en endemisk busk, som ikke findes andre steder kaldet, Dama de Bandama (kvinden af Bandama).
Området nær krateret er omgivet af vinmarker og vingårde og det et af de vigtigste vindyrkningsområder på øen.
Vandreturen starter ved kraterkanten og går ned til bunden af krateret (Caldera). I vandrer gennem gamle grotter og møder enkelte forladte huse inden I vandre op til udgangspunktet.
I overnatter i Las Palmas.
Der vil være en kort transfer inkluderet til og fra dagens vandring.
Hotel (eksempel): Hotel Matilde
Dagen starter med en transfer til Fontanales (ca.800 m.o.h) hvorfra I vandrer ad GR 131 til Tejeda.
Det er en meget smuk og malerisk vandretur gennem bjergene i øens indre, i retning mod Tejeda.
GR 131 går gennem en smuk dal omgivet af bjerge og vegetation med maleriske landsbyer som Artenara.
Herefter stiger I op til Caldera de Tejedas højderyg (en vulkansk lavning på ca. 10km i diameter), hvorfra I kan nyde den spektakulære udsigt over de ikoniske monolitter (meget store sten) Roque Nublo og Roque Bentayga, inden I når Tejeda.
Tejeda er en af de smukkeste landsbyer i Spanien. Placeret i hjertet af Gran Canarias centrale bjergområde med storslåede udsigter over det rå landskab. Byen er også kendt for sine mandeltræer der blomstrer hvidt og lyserødt i starten af februar. Mandlerne kan man nyde i mange af landsbyens kager og desserter.
I overnatter i Cruz de Tejeda.
Transferen til Fontanales er inkluderet.
En kort bustur tager jer fra Tejeda til Cruz de Tejeda efter vandringen - billetten er inkluderet.
Hotel (eksempel): Hotel El Refugio
En kort transfer til San Bartolemé de Tirajana hvorfra I vandrer via Camino de Santiago de Gran Canaria indtil I når Degollada de Cruz Grande, et fantastisk udsigtspunkt der strækker sig ud over Caldera de Tirajana på den ene side og naturparken Pilancones på den anden.
Opstigningen forsætter til højderyggen Caideros Altos, hvor det vulkanske landskab er prydet med lav vegetation, der er særlig for området.
I drejer af camino de Santiago de Gran Canaria efter Degollada de Los Hornos og vandrer det sidste stræk op til Pico de Las Nives i 1.949 meters højde. På vejen op kan I nyde den fantastiske udsigt mod de nærtliggende klippeformationer Ventana del Nublo, såvel som vulkanen Pido del Teide på naboåen Tenerife. I starter vandringen blandt mandel og oliventræer, og som I kommer højere op ændrer landskabet sig til fyrtræer og rå klippetoppe.
Nær toppen henter en transfer jer igen.
I overnatter i Cruz de Tejeda.
Den korte transfer til og fra dagens vandring er inkluderet.
Hotel (eksempel): Hotel El Refugio
En transfer tager jer til den sydøstlige del af øen, hvor I starter i lansbyen Santa Lucia de Tirajana.
Stien løber langs den berømte fæstningsruin Fortaleza de Tirajana hvor guancherne (oprindelig befolkning på de Kanariske Øer), kæmpede bragt mod spaniernes fremrykning indtil Spanien overtog magten i 1400tallet. Stien krydser de solrige, sydlige kløfter og passere maleriske landsbyer som El Sitio de Abajo og El Sitio de Arriba, inden den atter når frem til Santa Lucía de Tirajana, der i dag er kendt for sin udsøgte honning- og olieproduktion.
I overnatter i Cruz de Tejeda.
Den korte transfer til og fra dagens vandring er inkluderet.
Hotel (eksempel): Hotel El Refugio
Efter en kort transfer til El Junquillo, en lille landsby på den nordvestlige del af øen, starter dagens vandring mod nordkysten.
Stien bringer jer gennem betagende kløfter og forbi opdæmmet damme og vandreservoirer der gør det muligt at dossere vand til plantager på hele den nordvestlige del af Gran Canaria. Den imponerende kløft Barranco de Agate danner rammen om dagens store nedstigning. På de stejle skrænter i kløften vokser der bananer, mango, papayer, appelsiner og andre subtrupiske frugter. Vandringen ender ved Hacienda de Las Longueras, et gammelt palæ i en spektakulær kolonialstil.
I overnatter i Gáldar
Den korte transfer til El Junquillo er inkluderet
Fra Agate til Gáldar efter vandringen tager i bussen - billetten er inkluderet.
Hotel (eksempel):Hotel Agalda
Turens sidste vandring starter i den charmerende landsby Firgas og bringer jer ind i et af de frodigste og mest skovrige områder på Gran
Canaria, nemlig Barranco de Azuaje kløften. Ved Firgas, der er kendt for sit minderalholdige kildevand, går ruten ind i Azuaje-naturreservatet. Her vil I opleve et område med tæt bevoksning af tagrør, pilelunde, bregner og laurbærtræer samt flere endemiske plantearter. Vandreruten går op ad kløftens venstre side og ned ad den højre hvor der dyrkes appelsiner og citroner på terrasseafsatser. På turen er der flere små vandfald, og kilderne skal krydses flere gange via broer af træstammer.
Tilbage i Firgas finder I den smukke vandtrappe Paseo de Gran Canaria, i landsbyens kerne. Her er udsigt over atlanterhavet og en stor det af nordøen, og der er flere restauranter til at stille sulten.
I overnatter i Gáldar
Der vil være transfer med taxi/bus til og fra Firgas. Afhænger af dato og udspecificeres ved ankomst.
Hotel (eksempel): Hotel Agalda
Efter morgenmaden er der check ud, og transferen til lufthavnen i Las Palmas er inkluderet.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- Flyrejse fra Danmark til Gran Canaria
- 2 nætter i Las Palmas
- 3 nætter i Cruz de Tejeda
- 2 nætter i Gáldar
- Morgenmad alle dage
- Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
- Adgang til app med GPS-tracks
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Transfers med taxi og bus som beskrevet i programmet
- Transport fra/til lufthavnen
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Administrationsgebyr (145,-)
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Billund, Aalborg eller København til Gran Canaria er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se flytidspunkterne:
Fly fra Billund
Udrejse: Lørdage
Billund (07:50) - Gran Canaria Lufthavn (LPA) (11:55)
Rejsetid: 5t 05m (direkte)
Hjemrejse: Lørdage
Gran Canaria Lufthavn (12:55) - Billund (19:10)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden turen.
Fly fra København
Udrejse: Lørdage
København (07:30) - Gran Canaria Lufthavn (LPA) (11:55)
Rejsetid: 5t 05m (direkte)
Hjemrejse: Lørdage
Gran Canaria Lufthavn (LPA) (12:55) - København (19:10)
Rejsetid: 5t 15m (direkte)
Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden turen.
Fly fra Aalborg
Udrejse: Lørdage
Aalborg (09:20) - Gran Canaria Lufthavn (LPA) (13:50)
Rejsetid: 5t 30m (direkte)
Hjemrejse: Lørdage
Gran Canaria Lufthavn (LPA) (14:50) - Aalborg (20:55)
Rejsetid: 5t 50m (direkte)
Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden turen.
Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen på Gran Canaria er inkluderet i prisen.
På denne tur overnatter du på 3 forskellige hoteller af 3-stjernet kvalitet.
- 2 nætter i Las Palmas
- 3 nætter i Cruz de Tejeda
- 2 nætter i Gáldar
I rejseplanen kan du se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når du bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er let at finde frokost og aftensmad i byerne, hvor du overnatter. Vi anbefaler at du køber fornødenheder og evt. picnic ind til at medbringe på vandringerne.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
På denne tur vil der være en velkomstbriefing ved ankomst. Denne forgår på engelsk over videoopkald, eller telefon.
Her vil de lokalt udleverede dokumenter blive gennemgået og specifikke transfer aftaler lavet.
Der er transfers i forbindelse med vandringerne. Disse er inkluderet og foregår enten med taxi eller lokal bus.
I forbindelse med afhentning om morgen vil dette typisk ske kl. 9.00.
Ved transfers efter endt vandring vil der dagligt være aftalt et afhentningstidspunkt og sted. Du vil dog have telefonisk kontakt til chaufføren, så der er mulighed for at justere undervejs ved behov.
Ved strækninger med lokal bus vil du få udleveret et buskort så du kan køre frit. Du får ligeledes bustider udleveret, så du selv kan lave din egen tidsplan.
Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Skal du på vandreferie på Gran Canaria i forårsmånederne, marts, april og maj kan du forvente behagelige temperaturer mellem 18-25 grader, lavt nedbør og milde vindforhold. Skal du afsted i sommermånederne, juni, juli og august kan du forvente varmere temperaturer mellem 25-30 grader, hvorfor vi anbefaler, at du, især på de særligt varme dage, starter din daglige etape tidligt på dagen, så du har mulighed for at undgå middagsheden. I disse måneder er nedbøren begrænset og vindforholdene forbliver lette. I efterårsmånederne, september, oktober og november vil temperaturen ligge på mellem 20-28 grader, nedbøren vil stige let sammenlignet med de andre perioder og vindforholdene være moderate. Temperaturen daler i vintermånederne, december og februar til mellem 15-22 grader. Her øges nedbøren yderligere og vindforholdene vil være køligere sammenlignet med de andre perioder.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"