Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Vandring langs West Highland Way, 8 dage

En fantastisk selv-guidet vandretur på 8 dage langs West Highland Way i Skotland. Vi sørger for overnatninger, bagagetransport og rutebeskrivelser, så I kan fokusere på at nyde oplevelsen.

8 Dage / 7 Nætter
Udfordrende

Bemærk: den fulde rute på West Highland Way er 10 dage og den tur, kan I se her:

West Highland Way, 10 dage

Skotlands ældste vandrespor fører jer dybt ind i højlandets rå natur. For længe siden var dette område blot et øde landskab næsten udelukkende betrådt af få købmænd og fårehyrder. Der er udkæmpet store slag her ligesom landskabet blev brugt som gemmested for tyve og røvere.

I dag er regionen stadig stort set uberørt og den er stadig utroligt varieret. Stierne snor sig stilfærdigt langs Loch Lomond for senere at åbenbare en storslået udsigt til bjergtinderne længere fremme. The West Highland Way er en af Europas mest spektakulære og populære vandreruter og er et ”must” for alle med interesse i vandring.

 

Få et tilbud
  • Det skotske højland - råt og vildt
  • Snoede stier langs Loch Lomond
  • Whiskeysmagning i Glengoyne-distilleriet
  • Bagagetransport - I bærer kun en dagstursrygsæk
  • En legendarisk vandring

mere om ruten

Det er vigtigt at være i god form for at kunne klare West Highland Way. Stigningerne er sædvanligvis ikke noget problem, men de lange etaper kan være anstrengende. Ruten er velvedligeholdte og skiltningen på ruten er perfekt.

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Byen udtales ”Mull’guy” og ligger cirka 60km nord for Glasgow. Afhængigt af hvornår I ankommer, kan I gå op opdagelse i byens gågader og evt. sørge for den sidste proviantering inden vandreturen.

Hotel (eksempel): Hotel Premier Inn Milngavie

Dagens vandring fører jer ud af byen gennem et stille skovområde mod højlandet. På vej til Drymen kommer I forbi Glengoyne-distilleriet, hvor vi anbefaler, at I holder pause, smager lidt whiskey og lærer om, hvordan denne skotske specialitet fremstilles. Drymen is den sidste større by i et langt stykke tid herfra.

Hotel (eksempel): Bed & Breakfast Ashbank

I lægger ud med at bestige ”Conic Hill”, hvorfra I kan nyde udsigten over Loch Lomond – Skotlands største sø. Turen nedad bringer jer til Balmaha, hvorefter civilisationen ophører i nogle kilometer. Søens østlige bred har kun små stier og vandringen er ren poesi for sjælen.

Hotel (eksempel): Hotel Rowardennan

Dette er en af de flotteste etaper langs West Highland Way. I vandrer langs skovveje til vandfaldet ved Inversnaid. Herefter snoer stien sig idyllisk langs søbredden. Op, ned, højre og venstre – vandringen er både idyllisk og varieret med udsigt til små øer. Undervejs slår stien forbi Rob Roys sidste gemmested.

Hotel (eksempel): Hotel Ardlui

Dagen starter med, at I bliver kørt til Bridge of Orchy, hvorfra dagens vandring starter. En gammel militærvej bringer jer forbi utallige dybe sorte søer. Dagens mål er Kingshouse, som er en tidligere handelsstation midt i højlandet. På vejen passerer I ovenikøbet forbi et lille ski-resort.

Hotel (eksempel): Hotel Kingshouse

I løbet af dagens vandring går I tæt forbi Skotlands mest imponerende bjergtinde – Buachaille Etive Mòr – hvorefter I når til ”Devil’s Staircase”. Det var soldater, som var tvunget til at vandre langs den snoede sti, som i sin tid navngav den. Turen tager jer ned i en lille dal, hvorfra I kan nyde en storslået udsigt til de omkringliggende tinder. Den lille landsby Kinlochleven byder på første tegn på civilisation efter et par dage i det uberørte højland.

Hotel (eksempel): B&B Edencoille

Dagens lange vandring er sidste etape af turen langs West Highland Way. I følger atter en gammel militærvej, som fører jer til et plateau. I vandrer gennem stille skove og forbi ruinerne af et gammelt fort indtil Ben Nevis kommer til syne. Vandringen til den lille by Fort William afslutter vandringen langs the West Highland Way.

Hotel (eksempel): Guest House Myrtle Bank

Dette er turens sidste dag. I forlader hotellet og begiver jer hjemad eller videre ud i verden. Det er også muligt at få en ekstra nat her, hvis I ønsker dette.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg
  • Enkeltværelse
Ikke inkluderet
  • Transport til/fra turens start- og slutsted
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Edinburgh eller Glasgow er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 7-10 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transport til/fra lufthavnen
Du ankommer med flyet til Glasgow eller Edinburgh. Herfra er det let at tage bussen til Milngavie. Få overblik over turene via links til Rome2Rio herunder:

Ved ankomst

Fra Edinburgh til Milngavie

Fra Glasgow til Milngavie (hurtigst)

Ved hjemrejse

Fra Fort William til Edinburgh

Fra Fort William til Glasgow

Når du slutter din rejse i Fort William, kan vi klart anbefale at tage toget til Glasgow. Denne togrejse er ikke kun en behagelig måde at rejse på, men også en uforglemmelig oplevelse, da ruten fører dig gennem nogle af Skotlands mest betagende landskaber. Fra dybe dale til imponerende bjerge - du vil blive grebet af naturens skønhed. Det er den perfekte måde at runde din rejse af på og få nogle uforglemmelige minder med hjem.

På denne tur overnatter du dels på 3-stjernede hoteller og dels på små Bed & Breakfast i de små byer.

I rejseplanen kan du se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når du bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er muligt at købe frokost og aftensmad i de små byer langs ruten.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 9.390,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.