Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Great Glen Way

Landskabet i denne del af det skotske højland er præget af grønne bakker, som står i smuk kontrast til det spejlblanke vand. På Great Glen Way viser Skotland sig med andre ord fra sin allerskønneste side.

9 Dage / 8 Nætter
Moderat

The Great Glen (den store dal), som altid har været den vigtigste handelsrute i det skotske højland, er et sagnomspundet område. Søuhyret i Loch Ness er og bliver nok et fantasifoster, men selv om der nu om stunder ikke er meget, der forstyrrer freden, er det et uomtvisteligt faktum, at der gennem tiden har været utallige stridigheder og slag mellem de forskellige klaner i dette område. På Great Glen Way, som går langs The Caledonian Canal, kommer du forbi søer med krystalklart vand og gennem små byer med hyggelige pubber. Landskabet i denne del af det skotske højland er præget af grønne bakker, som står i smuk kontrast til det spejlblanke vand. På Great Glen Way viser Skotland sig med andre ord fra sin allerskønneste side.

Det er vigtigt at være i god fysisk form, når man skal på vandretur på Great Glen Way. Der er nogle stejle stigninger undervejs, men det er de lange etaper, der er den største udfordring på denne tur. Der er glimrende skiltning på hele ruten.

Få et tilbud

Mere om ruten

Her kan du se et kort over hele ruten

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Den lille by Fort William ligger idyllisk ved Loch Linnhes dybblå vand. Bag byens tage knejser bjerget Ben Nevis’ top majestætisk, og det varierede landskab har gjort Fort William til et populært udgangspunkt for udflugter i højlandet.

Hotel (eksempel): Hotel Premier Inn Fort William

 

Ben Nevis og de andre bjergtinder i højlandet udgør en smuk baggrund på det første lille stykke på Great Glen Way, hvor du går tæt ved vandet i udkanten af Fort William og videre gennem små parker. Efter et par kilometer kommer du til The Caledonian Canal, som du følger til Inverness. Ruten er flad, indtil du når til sluserne ved Gairlochy, og herfra er der kun et stenkast til overnatningsstedet i Spean Bridge.

Hotel (eksempel): Old Pines Hotel & Restaurant

Dagens rute går langs søen Loch Lochy. Her er det med at holde øjnene åbne, for denne dybe sø har også givet inspiration til folkesagn – i dette tilfælde i form af søuhyret ”Lizzie”, om end det nok er knap så berømt som Loch Ness-uhyret, ”Nessie”. Når du er kommet hele vejen rundt om søen, kan du så småt skimte de første huse i landsbyen Laggan.

Hotel (eksempel): Glengarry Castle Hotel

På dagens rute kommer du lidt højere op i terrænet og får en flot udsigt over den nærliggende sø Loch Oich. Du går gennem en fredfyldt skovstrækning med et væld af farvestrålende tidsler langs stien. Ved Aberchalder møder Great Glen Way igen The Caledonian Canal, og herefter fortsætter turen gennem et smukt flodleje til Fort Augustus.

Hotel (eksempel): B&B Oaklands Guesthouse

 

I dag når du frem til den berømte Loch Ness, og på denne etape, som er lidt kortere end de foregående, får du mulighed for at tage den lidt med ro. I landsbyen Invermoriston er der et lille vandfald samt nogle caféer og restauranter.

Hotel (eksempel): Glenmoriston Arms Hotel

På dagens etape er der to valgmuligheder: I kan enten vælge at følge en sti, som går op ad stejle trin til steder med vidunderlig udsigt, eller at følge en knap så stejl sti langs Loch Ness’ bred, om end den også går noget opad efter et par kilometer. Når de to stier mødes, fortsætter ruten gennem uberørte skov- og hedeområder til Drumnadrochit.

Hotel (eksempel): Morlea B&B

 

Det lange sidste stykke på Great Glen Way er opdelt i to kortere etaper. Om morgenen er der arrangeret transport til Loch Laide, hvorfra turen går gennem fredfyldte skov- og hedeområder tilbage til Drumnadrochit. I landsbyen kan I vælge at besøge Loch Ness Centre and Exhibition eller ruinerne af Urquhart Castle eller at tage til et af de nærliggende vandfald.

Hotel (eksempel): Morlea B&B

Om morgenen er der arrangeret transport tilbage til Loch Laide. Den sidste etape går gennem et idyllisk skovområde, hvorfra der indimellem er udsigt til Inverness. Derefter går det en smule ned ad bakke til River Ness’ bred og derfra videre ind til byen og destinationen Inverness Castle, som troner smukt over byen og markerer slutpunktet på Great Glen Way.

Hotel (eksempel): Premier Inn Inverness Centre (River Ness) Hotel

Rejsen er nu slut. I forlader hotellet efter morgemaden.

 

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg
  • Enkeltværelse
Ikke inkluderet
  • Flyrejse fra Danmark til Skotland t/r
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Edinburgh eller Glasgow og hjem fra Inverness er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Det mest effektive er at flyve fra Danmark til Glasgow og hjem fra Inverness.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Bemærk: I forhold til transport er det hurtigst at ankomme til Glasgow og flyve hjem fra Edinburgh.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transport til/fra lufthavnen
Du ankommer med flyet til Glasgow eller Edinburgh. Herfra er det let at tage bussen til Fort William. Få overblik over turene via links til Rome2Rio herunder:

Ved ankomst

Fra Edinburgh til Fort William

Fra Glasgow til Fort William (hurtigst)

Ved hjemrejse

Fra Inverness til Edinburgh (hurtigst)

Fra Inverness til Glasgow

Du overnatter på nøje udvalgte 3-stjernede hoteller og kroer.

Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 10.790,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.