Mere om ruten
Her kan du se et kort over ruten
Fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse
Denne tur er omfattet af vores særlige regler om fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til det første hotel i Meiringen, hvor I får udleveret kort og rutebeskrivelser. Herefter har I resten af dagen for jer selv.
Kategori B - Hotel (eksempel): Bett & zMorge
Kategori A - Hotel (eksempel): Alpine Sherpa
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Victoria***
I tager bussen til startpunktet for den første vandretur (eller går derhen, som tager cirka en time fra hotellet). I vandrer op til ”Grosse Scheidegg”, hvorfra I har en storslået udsigt over bjergene; Eiger, Mönch og Jungfrau. Herfra fortsætter I til Grindelwald.
Vandretid: ca. 4½ time
Distance: ca. 15-23km
+700m / -980m
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Lauberhorn
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel Kirchbühl***
Charme - Hotel (eksempel): Private Selection Hotel Kirchbühl****
Stien fører jer op til ”Kleine Scheidegg”. Hvis I har lyst, kan I herfra nå at vandre helt til ”Jungfraujoch”. Små stier leder jer forbi de smukke Trümmelbach-vandfald og ned til Lauterbrunnen (bemærk: I kan også vælge en lettere rute, som går via Wengen ned til Lauterbrunnen – eller ligefrem tage toget fra ”Kleine Scheidegg).
Kategori B - Hotel (eksempel): Victoria Lauberhorn
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel Bélvèdere***
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Silberhorn****
Tidligt om morgenen kører i med kabelbane op til Mürren, hvor der stadig kan være sne i den tidlige del af sommeren. I vandrer langs et fantastisk alpint skue.
Kategori A og B - Hotel (eksempel): Hotel Waldrand***
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Berghaus***
Vandreturen op til Blüemlisalp er den flotteste del af hele vandreturen. Efter en lang og stejl opstigning til 2843 meters højde kan I nyde et velfortjent måltid mad på denne schweiziske sæter. Herfra fører stien jer ned langs gletsjeren til Öschinen-søen. Herfra er der ikke langt til Kandersteg (bemærk: det er også muligt at tage kabelbanen ned).
Kategori B - Hotel (eksempel): Garni Alpenblick
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel Blümlisalp***
Charme - Hotel (eksempel): Victoria Belle Epoque***
I starter dagen med at tage kabelbanen op til ”Allmenalp”, hvorfra I vandrer til ”Bunderspitz”. Udsigten er storslået. Stien fører jer ned til Adelboden.
Kategori A og B - Hotel (eksempel): Hotel Bären
Charme - Hotel (eksempel): Private Selection Bellevue Parkhotel & Spa****
Fra den berømte landsby Adelboden vandrer I mod Hahnenmoospasset. Nyd de vidunderlige udsigter Mt. Wildstrubels tinde, imens I vandrer ned i Simmental-dalen. I ankommer til Lenk, hvor I har jeres sidste nat i Bernese Oberland.
Kategori A og B - Hotel (eksempel): Sporthotel Wildstrubel***
Charme - Hotel (eksempel): Hotel Kreuz***
I forlader hotellet og begiver jer hjem mod Danmark eller videre ud i verden.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på hyggelige guesthouses i dobbeltværelser med delt bad/toilet
- Morgenmad alle dage
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne
- Detaljerede rutebeskrivelser og anden nødvendig dokumentation (på engelsk)
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Schweiz t/r
- Transfers med busser og kabelbaner (forvent ca. 60 euro)
- Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- tilvalg: Opgradering til bedre hoteller
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Zürich er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fly og tog
Den letteste måde at komme fra Danmark til Meiringen er ved at flyve til Zürich, hvortil der er mange direkte flyvninger fra Danmark. Herfra tager I toget videre til Meiringen. Turen fra Zürich til Meiringen tager cirka 3½ time med toget.
Det er også muligt at tilkøbe en transfer fra lufthavnen i Zürich eller Geneve til Meiringen - se priserne på bestillingsformularen.
For at få det fulde overblik over togturen fra Zürich til Meiringen, kan I se mere hos Rome2Rio
For at få overblik over togturen fra Lenk til Zürich kan I ligeledes se mere hos Rome2Rio
Med egen bil
Dette er også en let løsning. I kører simpelthen hele vejen til Meiringen og betaler cirka 20 euro for at lade bilen stå ved det første hotel. Når I skal tilbage fra Lenk til Meiringen tager I toget, som tager cirka 3 timer. Det er ikke nødvendigt at reservere parkering på forhånd.
Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Meiringen Station.
I skal forvente en rejsetid på 17 t. 03m og ca. 3 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
Overnatningerne på denne tur inkluderer 7 nætter i hyggelige guesthouses med delt bad/toilet
Ønsker I at bo på hoteller med privat bad/toilet, så kan dette vælges på booking formularen.
Hotelopgradering
Når I booker rejsen, kan I vælge, om I vil opgradere til bedre hoteller på turen (Kategori A eller Charme-kategori). Dette koster lidt ekstra, men hvis I vælger dette, bor I således:
Kategori A: 6 nætter i dobbeltværelser på turistklassehoteller og 1 nat i traditionel bjerghytte med delt bad/toilet
Charme: 7 nætter på særligt udvalgte hoteller (se listen herunder)
Meiringen: Hotel Victoria***
Grindelwald: Private Selection Hotel Kirchbühl
Wengen: Hotel Silberhorn
Griesalp: Hotel Berghaus
Kandersteg: Victoria Belle Epoque
Adelboden: Private Selection Bellevue Parkhotel & Spa****
Lenk: Hotel Kreuz***
På denne tur har vi inkluderet morgenmad alle dage. Det er generelt let af finde spisesteder og steder at købe frokost eller frokostmadpakke.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"