Rejseplan
Her kan du se programmet for turen.
Ved ankomsten til Kathmandu, bliver I modtaget i lufthavnen af guiden og kører gennem den pulserende by til jeres hotel, som ligger centralt i den charmerende bydel Thamel. Resten af dagen til at hvile ud og slentre en tur gennem de smalle gader i Thamel og se på shoppingmulighederne og de mange udstyrsforretninger, eller måske tage en kop kaffe på en af mange hyggelige caféer.
Overnatning: 3 stjernet hotel***
Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Home
I dag er der guidet tur til to kendte templer. Det hinduistiske Pasupatinath og det budistisike Buddhnanath. I bliver mødt om morgenen af en lokal guide, og efter en lækker morgenmad bliver I vist rundt i byen. Hindutemplet Pasupatinath, er dedikeret til guden Shiva og ligger ved bredden af den hellige flod Bagmati. Templet er bygget i pagode-stil med flot udskårne sølvdøre og er et af de helligste templer i den hinduistiske kultur. Pasupatinathtemplet er målet for hinduistiske pilgrimme fra hele verden i løbet af Shivartri. Det er kun hinduer, som har lov til at træde ind i templets centrale gårdsplads. Turister må “nøjes” med at se templet fra Bagmatiflodens modsatte bred.
Dernæst går turen til det buddhistiske tempel Bouddhanth, som er den største Stupa (buddhistisk jordhøj) i Sydasien og centrum for buddhisme i Nepal. Den gamle og kolossalt store Stupa blev bygget i 600-tallet af kongen Man Dab af Lichhabi-dynastiet. Stupaen hviler på tre store terrasser og ovenfra tager den form som en lotusblomst, som er en meget hellig blomst for buddhister i hele verden.
Overnatning: 3-stjernet hotel
Guidet tur: ca. 4-5 timer
Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Home
Efter en tidlig morgenmad går turen i bil til Machha khola, indgangen til Manaslu trekket. Køreturen på de Nepalesiske motorveje går gennem Nepals centrale bjerge og byder på fantastiske landskabsudsigter. I vil desuden passere flere små byer og landsbyer, hvor I vil få et lille indblik i livet på landet i Nepal. Turen går videre op langs den smukke River Trishuli mod Machha khola via Arughat Bazar.
Køretur: Turen tager 8-9 timer.
Hotel (eksempel): Tehus
Efterhånden som dalens skråninger bliver stejlere, ophører det kultiverede landskab og der er kun få marker tilbage på dalsiderne. I følger floden, som kiler sig gennem nogle stejle klipper, til de varme kilder i Tatopani. Der er flere små landsbyer i denne del af dalen som er beboet af Gurungfolket og religionen er hinduisme. Det er et spektakulært område I vandrer gennem, med vandfald og svingende hængebroer, som er spændt ud over den brusende flod. Midt på eftermiddagen vandrer I ind i Jagat, 1.410m. Jagat er en spændende lille by med sine karakteristiske huse. Byen fungerer som handelscentrum for de omkringliggende dale og har mange små forretninger, et lille sundhedscenter, et politi checkpoint og et nationalparkkontor.
Hotel (eksempel): Tehus
Dagens destination er Philim. Efter at have forladt Jagat, vandres der mod Salleri Village. Hvis vejret er til det det, vil I kunne opleve en fantastisk udsigt over Sringi Himal under turen. Efter at have krydset Salleri, leder ruten stejlt op og ned af bjergruten til den fredelige landsby Sirdibas. For at komme fra Sirdibas skal der krydses en hængebro, hvorefter ruten går stejlt op mod Philim (1590 m).
Hotel (eksempel): Tehus
Dagen byder på knap 6 timers trek fra Philim til Bihi. Den første del af trekket går gennem et relativt fladt landskab ved Ekle Bhatti, hvorefter der trekkes ned ad bakke mod skæringspunktet for to trekking ruter – Tsum Valley trek og Manaslu Circuit Trek. Herfra fortsætter i (via Manusla-ruten) forbi landsbyerne Nyak og Deng, hvorefter ruten går stejlt opad til dagens destination, Bihi (2.130 m).
Hotel (eksempel): Tehus
Nyd den smukke udsigt fra Bihi over Kutang Himal før dagens 6 timers lange trek til Namrung village begynder. Dagens rute fører gennem et område med et tydeligt buddhistisk præg. I vil bl.a. se Mani walls, Chhortens og bedeflag undervejs på ruten. Når I har passeret landsbyen Ghap, er der ikke langt til dagens destination, landsbyen Namrung (2670 m).
Hotel (eksempel): Tehus
I løbet af dagens relativt korte 4-timers trek mod Lho village, passerer I for første gang en højde på over 3000 meter. Trekket starter tidligt om morgenen fra Namrung mod Lihi village, som byder på smukke udsigter over Sinmang Himal og Naike Peak. Herfra går ruten stejlt opad mod Shyo. Som kompensation for det hårde opadgående trek, kan I trøste jer ved at udsigterne gradvist bliver mere og mere spektakulære. Dagens trek slutter i landsyben Lho (3.180 m), hvor der overnattes.
Hotel (eksempel): Tehus
Efter morgenmaden begynder I trekkingen ad en nedadgående sti. Fra I når Shyala, begynder stien at gå opad. Undervejs vil I opleve betagende udsigter til bjerge og smukke landskaber. I vil nu passere den isolerede Nubri-dal. Samagaun vil være jeres destination for dagen. Efter frokost kan I udforske Birendra Tal (søen), som er søen dannet af Manasalu-bjergenes gletsjer. I vil have tid til at udforske den smukke landsby, hvor de etniske Nubri-folk praktiserer tibetansk kultur og buddhisme.
Hotel (eksempel): Tehus
Denne dag er sat af til akklimatiseringsformål. I kan trekke til Manasalu Basecamp - 4 timer op og 2,5 timer ned. Stien har stejle stigninger, en stenet sti og nogle afsnit med løs skråning, så ruten er ret krævende. I vil opleve fantastisk udsigt til Samdo (Pang Phuchuli); Nagdi Chuli, Simnang Himal, Manaslu og Mansalu-gletsjeren/Manaslu-isfald. Alternativt kan I besøge Pugen Gumpa (buddhistisk kloster) - 3 timer op og 2 timer ned. Hvis I vælger dette kloster, er det normalt lukket, så I vil blot kigge på det udefra. Desuden kan den bedste udsigt til Manasalu og Nagdi Chuli bjergene ses.
Hotel (eksempel): Tehus
Efter en dag med afslapning i Samagaun, går turen videre mod Samdo. Trekket starter tidligt på dagen, forbi Karmo Kharka og videre mod Samdo. Undervejs vil kan I både få set yakokser og donkey trains, der fragter varer til og fra omkringliggende områder. Når I når Samdo (3.860m), efter omkring 5 timers vandring, vil I bl.a. kunne nyde udsigten over Samdo Peak og Pangboche Himal Stay.
Hotel (eksempel): Tehus
I dag går trekket til Dharamsala, der også går under navnet Larke Phedi. Dette er basen for det berømte Larkya La pass. De omtrent 5 timers vandring går gennem goldt, men smukt terræn, som byder på fantastiske udsigter over de sneklædte bjerge. Herfra vil du kunne se nordsiden af Mount Manaslu. I overnatter i Dharamshala (4.460 m).
Hotel (eksempel): Tehus
I dag er trekkets højdepunkt – både i bogstavelig og overført betydning. Undervejs vil I krydse Larkya La-passet– turens højeste punkt på hele 5.160 meter over havoverfladen. Trekket starter tidligt om morgenen fra Dharamsala og fører op ad snoede bjergstier med helt uimodståeligt smukke udsigter over bjergene. Ved Larkya La passet (som på engelsk betegnes ”Victory Hill”) kan I bl.a. se bjergtoppene af Himlung Himal, Gyaji Kang, Pang Phuchi, Annapurna II, Kang Guru, Namjung Himal og mange andre bjerge.
Efter at have nydt de maleriske udsigter fra Larkya La, går turen ned ad bakke. Den første nedadgående sektion er relativt nem, men efter omkring 30 minutter begynder det at blive enormt stejlt, hvorfor det er vigtigt at være uhyre forsigtig. Den stejle rute og de små pauser til at se bjergudsigterne, betyder at der kan gå op mod 8 timer, før I når Bimthang (3.720 m).
Hotel (eksempel): Tehus
I dag trekkes der fra Bimthang til Tilche. I vil stadig kunne se udsigter over Manaslu, Lamjung Himal, Himlung Himal m.fl. Ruten går forbi Sangure Kharka og Dudh Khola, over en hængebro og videre til et skovområde. Undervejs vil I passere Gho village, før I når til landsbyen Tilche (2.300 m), hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Tehus
I vil starte jeres dag tidligt om morgenen. Selvom køreturen vil være lang, vil den være meget begivenhedsrig med smukke udsigter i vente. I vil køre gennem smukke bjergkæder og landlige bosættelser til Jagat og passere gennem landlige bosættelser og byer. I vil køre gennem Marshyangdi-dalen til Bhulbhule og Besisahar, hvor vejen indtil Besishar er bumpet og mudret, og nogle dele er stenede med mange sving. Endelig når I Lamjungs distrikts hovedkvarter i Besisahar og følger Marshyangdi-floden, tilslutter I jer Prithvi Highway. Den lange køretur til Kathmandu er ikke kun trættende, men de skiftende scenerier af bakker, flodbredder, vandfald og landbrugsområder er fantastiske at se og opleve. Efter lang kørsel og træthed når I Kathmandu og overnatter på hotellet.
Hotel (eksempel): Tehus
Dagen i dag byder på en guidet rundtur i Kathmandu.
Under denne gåtur udforsker I blandt andet det lokale marked Ason, perlemarkedet Indrachowk, det ældste supermarked - New Road og den skjulte Stupa. Efter at have opdaget disse små perler i Kathmandu går I til Kathmandu Durbar Square, der er kendt for sine unikke historiske, kulturelle og religiøse traditioner. Her er også en særlig oplevelse i vente med et besøg i templet for den levende gudinde "Kumari."
Durbar Square-gåturen vil være en perfekt blanding af kultur, historie, kunst, arkitektur og traditionelle værdier, der er udbredt i Kathmandu-dalen. Efter turen har I tid på egenhånd, til at indkøbe de sidste souveniers eller blot nyde byens stemning.
Overnatning på et hotel i Kathmandu.
Varighed af guidet tur: 4-5 timer
Hotel (eksempel): Kathmandu Garden Home
Så er eventyret slut. I vil blive kørt til lufthavnen af jeres guide tre timer før flyafgang. God tur hjem!
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- En topefaren lokal, alpin bjergguide, samt portere og evt. lastdyr til transport af bagagen på trekket
- 4 Nætter i Kathmandu på hotel Kathmandu Garden Home***
- Alle nætter i tehus på trekkingarrangement i Himalaya
- Morgenmad alle dage i Kathmandu
- Alle måltider på trekket (inkl. varme drikke 3 gange dagligt)
- Infomøde med vores folk ved ankomst til Kathmandu
- Transport fra/til lufthavnen (altid privat transport)
- Landtransport mellem Kathmandu og Himalaya i 4wd bil (altid privat transport)
- Guidet sigthseeing i Kathmandudalen
- Alle tempel-billetter på sightseeingtur i Kathmandu
- Alle trekkingpermits (husk at medbringe pasfoto)
- Mad og drikke, hytter, løn over gennemsnittet, forsikring, medicinsk udstyr, flybilletter, landtransport til trekkingpersonalet
- TIMS (Trekker's Information Management System)
- Manaslu Special Permit
- ACAP Permit
- MCAP permit
- Gratis lån af paksæk (ca. 75 liter stor paksæk, hvori du kan pakke dine ting til turen. Udleveres i Kathmandu)
- Gratis lån af sovepose (udleveres i Kathmandu)
- Gratis lån af dunjakke (udleveres i Kathmandu)
- Alle skatter og afgifter
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- 10% rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r (kontakt os og få tilbud inkl. flyrejse)
- Frokost og aftensmåltider i Kathmandu
- Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Drikkepenge (forvent ca. 80-120 USD pr. person)
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Visum til Nepal (vi anbefaler, at søge hjemmefra, men det kan også klares i lufthavnen ved ankomst)
Praktisk information
Dette er en individuel rejse og det betyder, at I er alene på turen (med guide og porter) og at I ikke vil blive sat sammen med andre grupper - med mindre I specifikt ønsker dette.
Hvis I er et ulige antal rejsende, så vil det være nødvendigt at tilvælge enkeltværelse til én person.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 2 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Kathmandu er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu er inkluderet i prisen og du bliver hentet uanset, hvornår på døgnet du ankommer.
I Kathmandu overnatter du på Hotel Kathmandu Garden Home som er et centralt beliggende turistklassehotel, hvor morgenmaden er inkluderet. På selve trekkingturen overnatter du i tehuse - som de også kaldes i Nepal. Tehusene er små famlieejede gæstehuse. Kvaliteten varierer og guiden bestræber sig på at bestille plads på de bedste, men du skal være forberedt på at det er forholdvis primitive forhold. Et tehus betår som regel af et fælles opholdsrum, hvor der er varme, maden bliver serveret, og den sociale aftensnak foregår. Det er her man kan tørre sine vandrestøvler og andet der måtte have behov. Du overnatter typisk i dobbeltværelser. Værelserne er ikke nødvendigvis opvarmede, og selvom der der som regel tæpper på sengene, er det ikke tilstrækkeligt når du kommer i højden, så du skal have soveposer med på trekket.
I Kathmandu er der morgenmad inkluderet, men du skal selv købe de øvrige måltider. På trekket er alle måltider inkluderet i prisen. Det er kotyme, at man spiser på det tehus, hvor man overnatter. Frokosten spises undervejs på trekket, når det passer ind. Det er god solid mad der serveres på tehusene og menukortene er stort set de samme alle steder. Man kan købe frisk vand på flaske på tehusene, samt varm te, kaffe, kakao, øl og sodavand.
En typisk trekkingdag i Nepal kan se således ud:
- 06:30-07:00: Morgenvækning på tehuset
Du kommer i tøjet og gør dig klar. Bagagen gives til bærere og lastdyr - 08:00: Morgenmad i tehuset
- 08:30: Dagens vandring begynder
Det er vigtigt at du går i dit eget tempo og holder de pauser, du har brug for. - 11:30: Der holdes en god lang frokostpause på cirka 1-2 timer
- 13:00-13:30: Eftermiddagens vandring begynder
- 15:00-16:00: Ankomst til det næste tehus, hvor du har tid til at slappe af, opleve landsbyen eller læse lidt i en god bog
- 18:00-19:00: Aftensmaden serveres og du vælger selv fra menukortet
Areal: 147.181 km2
Befolkningstal: ca. 26 mio.
Religiøse højtider/ festivaler
Nepal er primært et hinduistisk land, som også er stærkt præget af buddhisme. Derfor er der rigtig mange religiøse højtideligheder. Flere af de største højtideligheder ligger i trekkingsæsonerne og kan påvirke aktivitetsniveauet. Tag det afslappet, hvis tingene ikke lige går efter planen, det løser sig altid. Diwali er en stor hinduistisk lysfest, der også fejres af bl.a. buddhister. Festen skal symbolisere det godes sejr over det onde. Diwali fejrer også den hinduistiske gudinde Lakshmi, der står for velstand, rigdom og skønhed. Festdagene forskydes med månekalenderen fra år til år. I 2016 fejres Diwali den sidste uge i oktober.
Elektricitet
Du kan oplade batterier på lodges og hoteller. Strømstyrken er 240 volt, men kan variere meget i bjergene. Det anbefales at medbringe en multiadaptor med flere muligheder.
Telefon og internet
Landekode +977
Husk at slå automatiske opdateringer, data roaming o.lign. fra på din telefon/tablet, så du ikke får en overraskende stor regning, når du kommer hjem. Der er efterhånden WiFi på mange af tehusene i Annapurna området. Der er netværksdækning mange steder undervejs på trekkingturen, men det er dyrt at ringe hjem, så mange vælge at holde kontakten med familien via SMS, der vil dog være strækninger hvor der ikke kan opnåes forbindelse.
Sprog
Nepals officielle sprog er nepali, men derudover tales der en lang række af dialekter. Vores lokale guider taler udmærket engelsk, dog som regel med accent. På hoteller, tehuse og i forretninger tales der også udmærket engelsk. Det er ikke altid bærerne på trekkingturen taler særlig godt engelsk (og yakokser gør slet ikke!)
Påklædning
Generelt er påklædningen i Nepal meget afslappet, selv på de bedre hoteller, men det er vigtigt at klæde sig med respekt for religion og lokale skikke. Klæd dig derfor anstændigt og tænk over, hvornår du går i shorts, hvis du skal ind og besøge templer og klostre. Det er god skik at have dækket skuldre og knæ.
Tidsforskel
Nepal er 4 timer og 45 minutter foran Danmark og 3 timer og 45 minutter når vi har sommertid.
Fotografering
Der er utrolig mange motiver i Nepal, så sørg for at have god plads på hukommelseskort. Vis respekt for folk og spørg om lov inden du fotograferer mennesker.
Valuta og prisniveau
Den lokale valuta hedder rupee (NPR). I Kathmandu er der mange hæveautomater, hvor du kan hæve penge, samt vekselboder, hvor der kan veksles kontante dollars og euro. Vi anbefaler at du hæver/veksler et passende beløb til trekkingturen før du forlader Kathmandu. På de fleste tehuse tager de ikke mod anden valuta end rupee. Check www.valutakurser.dk for aktuelle kurser.
Drikkepenge
Der er tradition for at give drikkepenge i Nepal. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider og bærere og I skal regne med cirka 80-120 US dollars i drikkepenge pr. person. En god tommelfingerregel er at for hver 10USD guiden får, der får bærerne 6USD.
Visum til Nepal
Visum er nødvendigt for indrejse i Nepal. Visum til Nepal kan arrangeres hjemmefra på den nepalesiske ambassade i København, hvor det tager cirka 15-20 minutter ved personligt fremmøde på ambassaden hverdage mellem kl. 10 og 12.
Det er også muligt at få visum til Nepal ved ankomst til Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe fire pasfoto til visum og trekkingpermit.
Vaccionationer
Når du bestiller en rejse hos Bering Travel får du 10% rabat på vacciner hos Danske Lægers Vaccinationsservice.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Denne rejse har sværhedsgrad 4-5, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 4 og enkelte er grad 5.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der vil være store temperaturforskelle.
Grad 5
Lange ekspeditionsagtige trekkingture af flere ugers varighed. Overnatningerne foregår typisk i telte og der vil være mange dage med dagsmarcher på 6-8 timers varighed, ofte i vanskeligt terræn med lange stigninger og pasovergange i op til 5.400 meters højde. Kræver rigtig god kondition, udholdenhed og tidligere vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulær ”outdoor” påklædning. Der vil være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
De bedste sæsoner for trekking i Manaslu området er forår og efteråret. Marts, april, maj og oktober, november er fantastiske tidspunkter at tage på trekking. Det er som regel klart vejr og flot solskin om morgenen og formiddag. I løbet af eftermiddagen dannes der ofte skyer fra afdampningen af sneen i bjergene, og så klarer det tit op igen om aftenen. Januar og februar er meget kolde i højden. Sommeren fra Juni - september er præget af monsunregn. I Kathmandu er temperaturen cirka 25 - 30 grader. I bjergene varierer temperaturen afhængig af højden. I lavlandet kan det være op til 30 grader i dagtimerne. I Larkya Phedi kan der sagtens være 15-20 grader midt på dagen, men når solen går, ned falder temperaturen drastisk til minus 8-10 frostgrader.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
Rejser til Nepal har altid præg af eventyr og du skal være forberedt på ændringer undervejs. Bering Travel og vores gode samarbejdspartnere tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet, men der kan være lokale forhold og situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at tilrette programmet undervejs. Det kan f. eks være politiske eller naturmæssige forhold som gør at guiden ændrer på programmet. Det kan også være deltagernes fysiske formåen, uegnet bestigningsvejr eller forsinkede fly, der gør at programmet må ændres. Der er indlagt en ekstra dag til topforsøg, for at give bedst mulige chancer for succes. Det vil altid være hovedguidens afgørelse om det er forsvarligt at gennemføre topforsøg. Vi og vores samarbejdspartnere gør altid vores bedste for at afvikle det lovede program, men vi er ikke herre over vejr og vind, så hvis der er ændringer undervejs, så tag det som en oplevelse.