mere om ruten
Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
Afhængigt af ankomsttidspunktet i Amalfi, kan du nyde en dukkert fra stranden, eller en gelato på trappetrinene til den smukke Duomo (kirke).
Hotel (eksempel): Hotel Lidomare*** (Kategori A)
Hotel (eksempel): Hotel Croce di Malfi*** (Charme - Sea View)
Hotel (eksempel): Hotel Residence Amalfi**** (Charme - Sea View)
Turens første vandring giver jer med det samme et godt billede af den fantastiske kulturhistorie og natur der er at finde på Amalfikysten. Vandringen bringer jer ind i de små stille gyder og stræder i Amalfi, hvorfra trapper vil lede jer op forbi imponerende kalkstensklipper og videre op til den lille bjerglandsby Pontone. Herfra vandrer I ud til den berømte ruin Torre dello Ziro – der beliggende på en smal højderyg troner over Amalfis gader.
Her kan I let nyde en medbragt picnic inden I vandrer tilbage til Pontone, hvorfra en sti leder jer ned gennem skoven og Valle dei Mulini (Møllernes dal), hvor stien bugter sig mellem ruiner af gamle papirmøller. Historien om disse er godt fortalt på det lille Papir museum der ligger netop, som I kommer tilbage til Amalfi.
VIGTIGT I 2022: Et jordskred har blokeret passagen mellem Amalfi og Valle delle Ferriere. Det betyder, at det er nødvendigt at gå den alternative rute denne dag.
Hotel (eksempel): Hotel Lidomare*** (Kategori A)
Hotel (eksempel): Hotel Croce di Malfi*** (Charme - Sea View)
Hotel (eksempel): Hotel Residence Amalfi**** (Charme - Sea View)
Dagen starter med, at I tager en lokal bus på til den historiske landsby Ravello. Landsbyen er en af de mest eksklusive på Amalfikysten og med dens charmerende gamle villaer og deres enestående udsigter har byen været et trækplaster gennem århundrede for kunstneriske personligheder. Specielt villa Cimbrone og dens prægtige, frodige park er et must at besøge. Efter at have besøgt diverse seværdigheder i Ravello vandrer I gennem citruslunde og vinterrasser ned ad de mange trapper til landsbyen Atrani, kun en stor klippepynt fra Amalfi.
Hotel (eksempel): Hotel Lidomare*** (Kategori A)
Hotel (eksempel): Hotel Croce di Malfi*** (Charme - Sea View)
Hotel (eksempel): Hotel Residence Amalfi**** (Charme - Sea View)
I starter med at tage en lokal bus op til den lille bjerglandsby Bomerano, der ligger højt oppe i terrænet. Det er her den berømte vandresti Sentiero degli Dei (Gudernes sti) begynder sin bugtende vej på bjergsiderne mod Positano.
Med udsigter op langs kysten og helt til øen Capri, krydser I stien der kommer op fra San Domenico klostret. Det er omvejen værd at slå et smut forbi dette unikt placeret, forladte kloster, der sidst var beboet af munke i starten af 00’erne. I fortsætter i Gudernes fodspor og vil på den følgende del af ruten opleve det storslåede udsigter der understreger hvorfor denne sti har fået sit navn og popularitet.
Ved Nochelle ændrer stien form til en lille vej, der bringer jer til landsbyen Montepertuso, der ligger lige over Positano. Herfra går turen via trapper ned til den lille perle af en kystby, der med sin helt særlige stemning invitere til at nyde solnedgangen med en kold drik fra en af de udendørs restauranter og caféer der ligger direkte ved stranden.
Hotel (eksempel): Hotel Pupetto*** (Kategori A - standard room)
Hotel (eksempel): Hotel Pupetto*** (Charme - Sea View)
Hotel (eksempel): Hotel Villa delle Palme***
I starter dagen med at hoppe på en af de lokale busser op til Montepertuso, hvorfra en smuk vandrerute i højlandet over Positano starter. Ved at følge gamle stier gennem skove og forbi smukke udsigtspunkter, vandrer I op til Santa Maria al Castello, et gammelt fort der blev bygget til at forsvare den smalle dal mellem Amalfi-siden og Sorrento-siden af halvøen. Herfra er der udsigter til både Salernos golf og Napolibugten. Det er muligt at fortsætte den mere krævende vandring op på Monte Sant’ Angelo, det højeste punkt på Amalfikysten. Det er samme vej op og ned, og turen tilbage til Montepertuso zigzagger gennem skoven via gamle muldyrstier til I når trapperne der tager jer tilbage ned til Positano.
Hotel (eksempel): Hotel Pupetto*** (Kategori A - standard room)
Hotel (eksempel): Hotel Pupetto*** (Charme - Sea View)
Hotel (eksempel): Hotel Villa delle Palme***
Efter morgenmaden er der ud-checkning og individuel hjemrejse.
Fra Positano er det muligt at tage bus eller båd til enten Sorrento, Napoli eller Salerno.
Fra Sorrento går der desuden tog til Napoli der stopper ved udgravningerne af Pompeii – som er et besøg værd.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 3 nætter på hotel i Amalfi – inkl. morgenmad
- 2 nætter på hotel i Positano – inkl. morgenmad
- 1 bagagetransport fra Amalfi til Positano
- Udførlige rejsebeskrivelser, vandrekort og anden relevant turistinformation (på engelsk)
- 24 timers lokal assistance
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra Danmark til Italien t/r
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillingsforsikring og rejseforsikringer
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Napoli er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
TRANSPORT FRA/TIL LUFTHAVNEN
Det er hurtigt at få et overblik over turen fra en hvilken som helst lufthavn til Amalfi ved at bruge Rome2Rio. Linket her viser en søgning fra Napoli til Amalfi, men det kan ændres, så det passer med jeres foretrukne lufthavn.
Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.
Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli, men det kræver altid en mellemlanding og sædvanligvis en højere pris end at flyve direkte til Rom. Til gengæld tager det længere tid at komme fra Rom til Amalfi end det gør at komme fra Napoli til Amalfi. Brug linket herover til Rome2Rio for at se de forskellige muligheder.
Det er nemt at komme fra Rom til Amalfi
Fra Billund og København er det nemt og billigt at flyve til Rom. Ved ankomsten til Rom tager I lufthavnsbussen ind til Termini, som er hovedbanegården i Rom. Herfra er regelmæssige afgange med Eurostar AV højhastighedstoget til Salerno med stop i Napoli. Højhastighedstoget kører med op til 300 km i timen, og turen til Napoli tager 1 time og 10 minutter og 30 minutter videre til Salerno. Prisen for billetterne fra Rom til Salerno med højhastighedstog er €46. Med IC-tog varer turen cirka 3 timer til en pris af ca €24. På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på Termini.
Når I ankommer til banegården i Salerno holder busselskabet SITA (blå busser) lige udenfor ankomsthallen (husk at købe billet inden I står på bussen). SITA busserne kører hver halve time langs Amalfikysten og stopper i Cetara, Ravello, Amalfi, Praiano, Positano og Sorrento. Busbilletten til Amalfi koster cirka €6.
Transport fra/til Napoli Lufthavn
Vi kan arrangere, at I bliver hentet i lufthavnen i Napoli og kørt til det første hotel. Det er også muligt at blive hentet på det sidste hotel og kørt til Napoli Lufthavn. Dette kan tilvælges på bookingformularen.
På denne rejse overnatter I på særligt udvalgte 3-stjernede hoteller i byerne Amalfi, Positano og Praiano, som ligger smukt ved kysten.
Charme opgradering
Vi har tilføjet tilvalg til denne tur, som er charme-hoteller. Vælger man dette til booker vi som udgangspunkt værelser med havudsigt på følgende hoteller:
Bemærk, at hvis disse hoteller er udsolgt på jeres foretrukne datoer, booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet i værelser med havudsigt.
Amalfi
Hotel Croce di Malfi***
Hotel Residence Amalfi****
Praiano
Hotel La Perla***
Hotel Margherita****
Positano
Hotel Pupetto***
Hotel Villa delle Palme***
Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter booking af denne rejse, får I adgang til jeres "min rejse"-side, hvor I finder praktisk information om rejsen.
En måned inden afrejse
I modtager en hotelliste og voucher
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"