Mere om ruten
Wicklow Way tager jer igennem et varieret landskab lige fra stille landeveje (boreens) til skove, bjergstier og sumpe. Terrænet kan være krævende på nogle strækninger, men er mulige for vandrer med et normalt fitnessniveau. For de som tager udfordringen op er der en meget konkret belønning i form af fantastiske udsigter, masser af kultur og historie og den hyggelige irske gæstfrihed. Wicklow Way er den første afmærkede vandresti i Irland. Den blev officielt indviet i 1980 og er stadig en af de mest populære ruter. Den hører også til den internationale ”E8”-rute, som er 4700km lang og går fra Cork gennem Europa og helt til Tyrkiet.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til Tinahely, hvor I indkvarteres på turens første hotel.
Hotel (eksempel): Hotel Murphy's
I følger små snørklede landeveje (boreens), bjergstier med fantastiske udsigter og hyggelige skovstier. Bjergstien langs Muskeagh Hill byder på særligt storslåede udsigter over det frodige landskab. På venstre side af stien mellem Ballybeg og Ballycumber er der en rest af en gammel ringborg. Det er en god idé at se stien på Google Maps inden I drager ud, så I har en idé om, hvad I kigger efter.
Hotel (eksempel): Kyle Farmhouse B&B
I dag skifter terrænet og I går primært på skovstier. Stierne kan være en smule mere udfordrende – særligt hvis det har regnet. Det er dog også med til at gøre denne dag til en særlig oplevelse. Når I forlader Moyne vil I stille og roligt begynde at gå opad og samtidigt nyde synes at Wicklow Mountains.
Imens I går igennem Ballyteige-skoven får I det første glimt af Lugnaquilla, som er det højeste bjerg i Leinster. I fortsætter langs stien, som fører jer til Carrickashane Woods, hvor I finder en lysning med den absolut bedste udsigt over Lungaquilla fra sydsiden. Dette er et populært område for bjergbestigere i vintermånederne, fordi den fugtige jord typisk er frosset til is, hvilket muliggør at de klatrer op, som man ville på et fx et frosset vandfald i Skotland eller Alperne). I følger stien til Aghavannagh-dalen og ind i skoven ved Slieve Mann. Herefter går I ned i Glenmalure-dalen, hvor I skal overnatte.
Hotel (eksempel): Glenmalure Lodge
I vågner i den u-formede gletsjerdal Glenmalura, som med sine 16km er Storbritanniens længste. I dag er en kort dag og det er helt med vilje. I skal op i højden nu og da dagens vandring ikke er helt så lang som normalt betyder det, at I kan gå I jeres helt eget tempo og samtidigt nyde udsigten over Wicklow-bjergene. I vil også have tid til at udforske Glendalough i hjertet af Wicklow Mountains National Park før I går videre til byen Laragh, hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Riverside Bed & Breakfast
Dette er en kort og dejlig dag. I forlader Glendalough-dalen langs skovstier og kommer forbi landsbyen Laragh. I kan tage en afstikker her og udforske den livlige by, som byder på butikker, restauranter og barer. Fra Laragh til Roundwood går I på en blanding af skovstier, bjergstier og boreens.
Hotel (eksempel): Lough Dan Lodge
Dette er et dejligt stykke af Wicklow Way, som fører jer over bjergtoppe med storslåede udsigter over bjerge og kysten. Når I forlader Old Bridge går I opad langs bjergryggen langs søen Lough Dan. Herfra kan I atter se stedet, hvor tv-serien ”Vikings” blev filmet. I fortsætter indtil I har en perfekt udsigt over Lough Tay, som er en brunlig sø flankeret af en kridhvid sandstrand – Det ligner faktisk en pint Guinness med den mørke farve og det hvide skum. Det giver mening, at netop dette område ejes af Guinness-familien.
Herfra går I atter nordpå gennem skovene, over White Hill og ud på de sletterne ved Djouce Mountain (et af de mest berømte bjerge i Wicklow Mountains). Imens I går ned af Djouce kan I se ”Powerscourt Estate” og det tilhørende vandfald før I ankommer til jeres overnatningssted i Glencree-dalen.
Hotel (eksempel): Coolakay House B&B
Endnu en dejlig dags vandring over bjergtoppe og skovstier. Fra nu af begynder I at kunne skimte Dublin og målet er ved at være nået. Når I ankommer til ”The Cairn at Two Rock” (en stensætning på toppen af et bjerg) har I en fantastisk panoramaudsigt over Dublin og bugten. Herfra går det ned ad bakke indtil I kommer til den smukke Marlay Park, hvor Wicklow Way slutter. Oprindeligt var Marlay Park en stor ”herregård” med mere end 300 tilhørende tønder land. Det er et meget idyllisk sted at nyde en kop kaffe eller te, inden I begiver jer ind i Dublins centrum.
Hotel (eksempel): Harrington Hall Hotel
Turen er nu slut. Afhængigt af hvornår I flyver hjem (eller videre) har I tid til at se mere af Dublin.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på nøje udvalgte hoteller i dobbeltværelser
- Morgenmad alle dage
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Detaljerede beskrivelser af dagsruterne på engelsk (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre)
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Flyrejse fra Danmark til Dublin t/r
- Bustur fra Marlay Park - Dublin
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Dublin er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra Dublin til Tinahely
Det er muligt at tage busen fra Dublin til Tinahely. Få et overblik over turen via dette link:
Du overnatter på nøje udvalgte turistklassehoteller eller boutique hoteller.
Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Aftensmad kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"