Mere om ruten
Selvom de daglige distancer er moderate, så er terrænet bakket, hvorfor vi anbefaler at I har en god grundform. Hvis man har brug for en hviledag indimellem, kan vandreturene skiftes til en strandtur. Fokus på rejsen er den flotte natur, den hyggelige atmosfære og roen.
Fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse
Denne tur er omfattet af vores særlige regler om fri afbestilling indtil 35 dage før afrejse.
Rejseplan
Her kan du se programmet for turen.
I ankommer til lufthavnen eller havnen i Zakynthos, hvor I bliver mødt og kørt til jeres første hotel i Alykanas. Turen tager cirka en halv time. Herefter kan I lade øens afslappede atmosfære skylle ind over jer og evt. tage en dukkert i swimmingpoolen.
Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel 2): Eleni's Garden
Jeres første vandretur er en let en af slagsen og ruten starter ved de endeløse vinmarker, som ligger lige bagved jeres hotel. Dagens mål er den lille Saint Nicolas-kirke, som ligger smukt placeret på en bakketop omkranset af landsbyen Ano Gerakari og herfra kan I nyde en flot 360-graders udsigt over hele det østlige Zakynthos. Landsbyen er også det perfekte sted, at nyde en Frappe´(kold græsk kaffe) og få en endnu bedre fornemmelse af ølivet. Turen tilbage til hotellet går gennem olivenlunde ad stier, som ellers kun benyttes under høsten.
Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel 2): Eleni's Garden
Efter morgenmaden vandrer I til landsbyen Katastari og jo længere op i går, jo flottere bliver udsigten. I når en højde af cirka 300 meter. Stien runder bakketoppen af Psili Krorifi før den går nedad igen. Nyd den totale stilhed, som kun forstyrres af fuglefløjt. Turens næste stop er klostret Saint Ioannis Prodromou fra 1500-tallet, som er en efterhånden glemt bygning, hvor der i dag kun er en enkelt munk, som bevogter relikvierne. Stien går nu nedad over saltsletterne ved Alati, hvor de lokale stadig høster salt fra havet. Ruten ender på stranden i Alykes.
Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
Hotel (eksempel 2): Eleni's Garden
I pakker jeres bagage og stiller taskerne i receptionen før I begiver jer ud på dagens smukke vandring. Den første del af ruten zigzagger gennem vinmarkerne på den centrale del af Zakynthos. I vandrer fra by til by og har hele tiden det næste kirketårn at styre efter. Ruten følger gamle stier, som forbinder byerne Kalithea, Skoulikado, Drakas og Agia Marina. Denne grønne og frodige del af øen er domineret af cypresser, valnøddetræer, granatæbler, urtehaver og vinmarker. Når I ankommer til jeres hotel vil jeres bagage allerede være bragt til jeres værelse. Hotellet er et charmerende nyistandsat palæ, som ligger godt gemt bag lille trillingranker – et fantastisk eksempel på gammel venetiansk arkitektur.
Hotel (eksempel): Anatoli Labreon
Efter morgenmaden vil I blive kørt til Loucha, en lille bjergby, kun 15 minutters kørsel fra hotellet. Ruten starter højt og slutter lavt, så det er hovedsageligt nedadgående. Først tager i en gammel asfalteret sti ned mod den pittoreske landsby Loucha, et malerisk sted med ca. 100 huse og 50 indbyggere. Stien fortsætter gennem en frugtbar dal, som er øens grøntsagshave, og hvor der er en brønd på hver mark. I en tæt fyrreskov kan man lave en lille sløjfe til det ensomme kloster Iparagathos. Herefter følger en lang nedstigning fra bjergene med en fantastisk udsigt over resten af øen med fastlandet i horisonten. Kirken Agia Marina er synlig langt væk, langs bjergflanken slutter I ved hotellet.
Hotel (eksempel): Anatoli Labreon
Nu er det atter tid til at skifte hotel. Imens I vandrer bliver jeres bagage kørt til jeres næste destination. I starter selv med at blive kørt til Romiri, hvorfra I begynder vandringen. Ruten går sydpå langs siden af Magalo Vouno-bjerget. Første stop er den forladte by ”Old Lagadakia”. Her har tiden stået stille siden jordskælvet i 1953 og de eneste vidner fra den gang er nu de meget fotogene bygninger. Stien går videre gennem tyste nåleskove prydet med vilde jordbærbuske. Halvvejs møder I landsbyen Lithakia, hvor I kan holde pause ved den lokale taverna i træernes skygge. En smal sti fører jer videre til marsklandet ved Limni Keri, som er dagens destination.
Bemærk: I kan også vælge at skære 7km af ruten ved at tage en taxa til Old Lagadakia og gå derfra.
Hotel (eksempel): Porto Tsi Ostrias
I Limni Keri kan I vælge at gå ud på jeres sidste vandretur på Zakynthos eller I kan vælge at tage på tur.
I kunne fx vælge at tage på skildpadde-spotting tur til den ubeboede ø Marathonisi. Omridset af øen ligner en skildpadde. Tilfældigvis er ”skildpaddeøen” også ynglestedet for Caretta Caretta havskildpadden. Den mest spektakulære måde at afslutte jeres besøg er en kajaktur, som også egner sig til begyndere. Opdag og udforsk Keris flotte kyst sammen med jeres guide og instruktør. Turen fører jer langs kysten, ind i grotter over krystalklart vand og til skjulte strande.
Hvis I vælger vandreturen
Dagens valgfrie rute er en spektakulær omgang. I kan vælge mellem en udfordrende tur på 19km eller en let tur på 14km. Limni Keri ligger i en dal, så den eneste vej at gå er op. Stien går opad til 400moh. Dette område kan kun nås til fods, så I kan forvente at have området nogenlunde for jer selv. De vilde krydderurter dufter skønt imens I går. Halvvejs når I til bjergbyen Keri, hvor den lokale café er et perfekt sted at holde frokospause og evt. smage den lokale egnsret med vild kanin. I fortsætter og passerer den gamle kirke Panagia Keriotissa, som har et majestætisk klokketårn. Ruten bliver nu flottere og flottere som der begynder at være blomstrende timian, roser og andre blomster langs stien. Øen slutter brat med en dramatisk kalstensklippe, som går 200m lige ned i havet. I vender tilbage til Limni Keri, når I er færdig med at beundre udsigten.
Hotel (eksempel): Porto Tsi Ostrias
I dag er en spændende dag, for i dag starter en uge med ø-hopping. Først bliver I bragt til havnen i Zakynthos by. Her går I om bord på en færge til fastlandet, med et færgeskift i Kilini, når I frem til den grønne og frodige ø Kefalonia. Færgeturen tager cirka fire timer.
Efter ankomsten til Kefalonia bliver I kørt til jeres hotel på den anden side af øen. Selve transporten er et eventyr i sig selv, en smuk rute med fantastiske udsigter, over høje bjerge og gennem hjertet af Kefalonia. På hotellet kan I tage en dukkert i poolen eller i havet. Eller hvis tiden tillader det, kan I gå en tur i landsbyen for at lære omgivelserne at kende.
I kommer forbi Melissani-grotterne, som faktisk er en attraktion på bucket-listen, hvis I er på Kefalonia (indgang for egen regning). Det er en sø med krystalklart vand i en grotte med en åbning i loftet. Solens stråler skinner igennem og skaber en prisme i det dybe klare vand; et ægte fotogenisk syn. Vores anbefaling til i aften er at spise middag på tavernaen Karavomilos, som ligger romantisk ved havet.
Hotel (eksempel): Mirabel
Efter morgenmaden bliver I kørt til den smukke havn i Agia Efimia. Her kan I købe lidt forsyninger til dagens lange vandring. Den første strækning går ad en stille asfaltvej. I landsbyen Drakopoulata har tiden stået stille siden jordskælvet i 1953, med de venetianske ruiner som tavse vidner. De eneste tegn på liv er gedeklokker på bjergsiden. Ruten går straks opad, stejlt, men ikke længe. I følger en gammel sti gennem en smal dal. Nedstigningen følger gennem en skyggefuld kløft, før I når frem til endnu en landsbyruin, Palia Vlaghata.
Denne forladte landsby er endnu mere imponerende med bageriets ovne og borgmesterens store palæ, der er overgroet, men stadig synligt. Der kommer hurtigt nye udsigter med brede panoramaer over det frugtbare delta ved Karavomilos og Sami med høje cypresser, der stikker op af et grønt tæppe af vegetation. Til sidst når I kysten, hvor det azurblå hav frister til en badetur.
Hotel (eksempel): Mirabel
Dagens cirkulære rute fører jer gennem bakkerne i nærheden. Først går stien op fra Sami til toppen af Agios Fanentes, hvor der ligger en ruin af et byzantinsk kloster. Næste stop er Akropolis i Same; et unikt arkæologisk sted gemt mellem gamle oliventræer. Stedet er ikke udnyttet, og I kan frit bevæge jer rundt og bestige den gamle mykenske indgang, som stadig er intakt. Den nedadgående sti fortsætter gennem en tæt fyrreskov med indfødte mastiktræer. Ved havets overflade følger ruten boulevarden og slutter, hvor I begyndte.
Ivrige vandrere kan fortsætte med at gå ved at tilføje en sløjfe, der starter ved Akropolis. En nedadgående sti fører jer til Antisamos. Denne trendy strand er stedet, hvor man skal være, se og blive set. For at komme tilbage følger I en asfaltvej og kommer forbi klosteret Agrilion, hvor præsten forhåbentlig er hjemme, og dørene er åbne, så I kan besøge den smukke kirke.
Hotel (eksempel): Mentor
Det er en spændende dag i dag. Den starter med en frisk morgentur til havnen i Sami, mens I går til færgen, hvor jeres bagage bliver transporteret. Når I er kommet om bord, vinker I farvel til Kefalonia, men det er ikke et endeligt farvel. Ved ankomsten til øen Ithaca kører en taxa jer til Vathi. Denne intime hovedstad ligger fantastisk beskyttet i en naturlig bugt og er derfor et sikkert tilflugtssted for mange sejlbåde, der ligger fortøjet langs boulevarden. Nyd denne charmerende by, og gå på opdagelse i de mange smalle gader.
Ivrige vandrere kan gå til den afsondrede strand i Gidaki, et paradis, der kun kan nås til fods. Den første del følger en stille asfaltvej, der går forbi Minimata og over Skinios-stranden. Vejen bliver til en sti og fortsætter gennem en skyggefuld, tæt skov af fyrretræer. Vejen dufter af vilde urter som salvie, anis, oregano og timian. Pludselig dukker en fantastisk udsigt over Gidaki Beach op. En snehvid strand, som står i kontrast til det azurblå hav og de græsgrønne bakker - det er et postkortbillede, så glem ikke kameraet, så I kan få taget en god selfie. Om aftenen er Vathi en livlig landsby, og I kan nyde friskfanget fisk i en af de traditionelle fisketaverner på kajen.
Hotel (eksempel): Mentor
I dag kan I udforske den sydlige del af øen. Hele området omkring Marathia er privatejet, I har ret til at færdes der, og det er ren natur uden nogen form for menneskelig aktivitet. Først bliver I kørt i taxa til det sted, hvor vejen ender, og her skal I fortsætte til fods. Efter en time kan I overveje en ekstra runde på to kilometer til Spiliotissa, en skjult kirke i en hule og et fredfyldt sted at nyde den rene stilhed. Via en gammel sti, som for nylig er blevet gjort farbar igen, går ruten langsomt ned langs bjergsiderne. På jeres højre side har I en fantastisk udsigt over Det Ioniske Hav med fastlandets høje tinder i horisonten. Stierne bugter sig gennem tætte skove med høje cypresser og passerer gennem landsbyen Perachori.
På den lokale café laver Spiridoula sin egen valnøddekage, og det er absolut en pause værd. Næste stop er den gamle byzantinske kirke i Theotokou, et fredet monument med indvendige dele af gamle freskoer. Endelig slutter ruten på torvet i Vathi, hvor en kølig drink er velfortjent.
Hotel (eksempel): Mentor
En dag til at tage det roligt, til at slappe af på balkonen eller til at nyde stranden. Der er flere smukke strande inden for kort afstand. Filiatro-stranden er der, hvor de lokale hænger ud for at se og blive set, Dexia-stranden byder på naturlig skygge fra overhængende oliventræer, og Loutsa er en intim sandstrand. Eller man kan gå på opdagelse i den yndige by Vathi og nyde en kold græsk frappekaffe på hovedtorvet og se det langsomme øliv passere forbi. Hvis I har lyst til at gå på opdagelse, kan I leje en lille motorbåd, så I kan nå de mest øde strande. Men den bedste måde at besøge sådanne strande på er med kajak. Jorgos er den eneste kajakinstruktør på øen, og han vil meget gerne vise jer den fantastiske kystlinje.
Hotel (eksempel): Hotel Astir
For at komme fra Kefalonia til Zakynthos skal I tage den samme færgerute som i sidste uge, fra Poros havn via fastlandet tilbage til Zakynthos. Den sidste vandretur er en tur gennem byen. I besøger bakken Lofos Strani, et sted med masser af historie, og det var her den græske nationalsang blev komponeret. Bakken Bochali har en fantastisk udsigt og er et godt sted at drikke kaffe. Fra den venetianske fæstning fører en snoet vej tilbage til byen. Vores anbefaling er at fejre jeres sidste aften på en af de traditionelle tavernaer, hvor man synger Kantades. Disse lokale sange hylder de Ioniske øers skønhed; med alt det, I har set, kan I sagtens synge med.
Hotel (eksempel): Strada Marina
Nu er turen slut og I bliver kørt til Zakynthos lufthavn eller havn i tide til at nå jeres fly eller færge. Det er også muligt at forlænge opholdet, så kontakt os, hvis I vil høre mere om dette.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 14 nætter på nøje udvalgte hoteller
- Morgenmad alle dage
- Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Transport fra/til lufthavnen eller havnen
- Mulighed for GPS-data
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Transport fra/til Zakynthos
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Administrationsgebyr (145,-)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Omkostninger til færgeture (ca. 60 euro pr. person i alt - betales ved færgen)
- Udgifter for brug af aircondition (betales lokalt på de enkelte hoteller)
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Zakynthos er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.bravotours.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Bemærk: For at få fly inkluderet, er det nødvendigt at bestille et tilbud. Der er direkte fly hver mandag, fra København, Billund og Aalborg. Der er ingen andre gode flyforbindelser fra Danmark til Zakynthos.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Apollorejser har direkte flyafgange til Zakynthos, så vi anbefaler, at I ser på flyene der.
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen eller havnen på Zakynthos er inkluderet i prisen og I bliver hentet uanset, hvornår på døgnet I ankommer.
På denne rejse overnatter I på 2- og 3-stjernede hoteller og morgenmad er inkluderet alle dage.
I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.
Bemærk: Hotellerne i Grækenland tager ofte betaling for brug af aircondition.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er let at finde frokost og aftensmad undervejs på turen og de fleste dage, vil det ikke være nødvendigt at have andet end vand og snacks med på vandreturene, fordi I kommer forbi spisesteder på ruten.
Halv pension
Det er muligt at tilvælge halv pension på turen. Vælger I dette til er der 14x 3-retters aftensmåltider inkluderet i turens pris. Drikkevarer er ikke inkluderet i aftensmåltiderne. Middagene vil være serveret på lokale restauranter. Da der er mange restauranter at vælge imellem er halv pension egentlig kun egnet, hvis man ved, at man ikke har lyst til selv at vælge, hvor man skal spise.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.