Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Vandreferie på Zakynthos, Kefalonia og Ithaka inkl. flyrejse

Oplev en dejlig vandreferie på de flotte græske øer Kefalonia og Ithaca. Få indblik i det ægte græske øliv omgivet af fantastisk natur.

8 Dage / 7 Nætter
Moderat

Bemærk: Du kan også booke denne tur uden fly. Se rejsen her.

I århundreder er den grønne og frodige ø Zakynthos blevet kaldt »Fiore de Levante« (Østens blomst). Med sin fantastiske kystlinje med lange sandstrande og en frugtbar slette i midten er øen et ideelt vandre- og afslapningssted. Om foråret står alt i blomst, og de gamle olivenlunde lyser op i en palet af farverige vilde blomster. Om efteråret er havet stadig varmt, og I kan nyde de mange forskellige strande.

Kefalonia er en af de største øer i Grækenland, men relativt ukendt for besøgende. Øboerne vil gerne holde deres hjem hemmeligt, og du finder ikke masseturisme med store hoteller; det autentiske Grækenland findes stadig her. Øen er simpelthen fantastisk; høje bjerge, afsondrede bugter, cypresseskove, endeløse vinmarker og farverige fiskerihavne. Naboøen Ithaka er et uberørt paradis med gold vegetation og kun sky bjerggeder, der forstyrrer stilheden. Øen er berømt takket være det klassiske digt »Odysseen« af Homer; enhver rejsende bør besøge Ithaka en gang for at følge i fodsporene på denne episke historie.

På otte dage ser I det bedste af disse tre øer.

Få et tilbud
  • To autentiske græske øer
  • Fine ruter i et fantastisk landskab
  • Gæstfrie værter i byerne og på de små hoteller
  • Den dejlige græske mad

 

mere om ruten

Alle vandreture foregår hovedsageligt på "kalderimia", som er gamle æselstier gennem glemte områder. Ruterne går over smalle stier, nogle gange  fra klippe til klippe, mens I går nedad og opad. Er der dage, hvor I ikke ønsker at vandre er der så mange andre ting at lave. Nyd poolen, besøg det lokale marked eller gå på jagt efter gode tilbud i butikker. Der lægges vægt på ø-stemningen; ingen stress, slap af, oplev og nyd.

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Ved ankomsten vil I blive mødt af jeres chauffør, som kører jer til det første hotel i Alykanas. I kan tilpasse jer til de nye omgivelser ved at tage en tur til stranden eller nyde swimmingpoolen. Ved indtjekning får I jeres færgetidsplan, som helt afgørende for det kommende ø-hop-eventyr.

Måske ankommer i tidligt nok til at kunne nå en vandretur allerede i dag og så har vi en let rute er en ideel måde at lære området at kende og teste terrænet. Når I har forladt Alykanas, lægger I travlheden bag jer. En sti snor sig gennem vinmarker og zigzagger op gennem lunde med gamle oliventræer. Når I har nået toppen (75m), har I en flot udsigt over havet. Den sidste etape følger den lange sandstrand i Alykanas.

Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel
 

Jeres første vandretur er en let en af slagsen og ruten starter ved de endeløse vinmarker, som ligger lige bagved jeres hotel. Dagens mål er den lille Saint Nicolas-kirke, som ligger smukt placeret på en bakketop omkranset af landsbyen Ano Gerakari og herfra kan I nyde en flot 360-graders udsigt over hele det østlige Zakynthos. Landsbyen er også det perfekte sted, at nyde en Frappe´(kold græsk kaffe) og få en endnu bedre fornemmelse af ølivet. Turen tilbage til hotellet går gennem olivenlunde ad stier, som ellers kun benyttes under høsten.

Hotel (eksempel): Zante Dolphin Hotel

 

I dag er en spændende dag, for i dag starter ø-hoppet. Den bedste forbindelse til Kefalonia er færgen til fastlandet med et stop i havnen i Kilini. Færgetiderne ændrer sig ofte, og I vil modtage jeres færgeplan, når I er ankommet til Zakynthos.

Ved ankomsten til Kefalonia bliver I kørt til jeres hotel på den anden side af øen. Selve transporten er et eventyr i sig selv, en smuk rute med fantastiske udsigter, over høje bjerge og gennem hjertet af Kefalonia. På hotellet kan I tage en dukkert i poolen eller i havet. Eller hvis tiden tillader det, kan I gå en tur i landsbyen for at lære omgivelserne at kende.

I kommer forbi Melissani-grotterne, som faktisk er en attraktion på bucket-listen, hvis I er på Kefalonia (entré for egen regning). Det er en sø med krystalklart vand i en grotte med en åbning i loftet. Solens stråler skinner igennem og skaber en prisme i det dybe, klare vand; et virkelig flot fotomotiv. Vores anbefaling til i aften er at spise middag på tavernaen Karavomilos, som ligger romantisk ved havet.

Ivrige vandrere kan gå meget mere i dag, en cirkulær rute fører jer gennem bakkerne i nærheden, hvis tiden tillader det. Først går stien op fra Sami til toppen ved Agios Fanentes, hvor der ligger en ruin af et byzantinsk kloster. Næste stop er Akropolis i Same; et unikt arkæologisk sted gemt mellem gamle oliventræer. Stedet er ikke udnyttet, og I kan frit bevæge jer rundt og bestige den gamle mykenske indgang, som stadig er intakt. Den nedadgående sti fortsætter gennem en tæt fyrreskov med indfødte mastiktræer. På havniveau følger ruten boulevarden og slutter, hvor I begyndte.

Hvis I har lyst, kan I fortsætte med at gå ved at tilføje en sløjfe, der starter ved Akropolis. En nedadgående sti fører jer til Antisamos. Denne trendy strand er stedet, hvor man skal være, se og blive set. For at komme tilbage følger I en asfaltvej og kommer forbi klosteret Agrilion, hvor præsten forhåbentlig er hjemme, og dørene er åbne, så I kan besøge den smukke kirke.

Overnatning i Karavomilos

Hotel (eksempel): Mirabel

 

Efter morgenmaden bliver I kørt til den smukke havn i Agia Efimia. Her kan I købe lidt forsyninger til dagens lange vandring. Den første strækning går ad en stille asfaltvej. I landsbyen Drakopoulata har tiden stået stille siden jordskælvet i 1953, med de venetianske ruiner som tavse vidner. De eneste tegn på liv er gedeklokker på bjergsiden. Ruten går straks opad, stejlt, men ikke længe. I følger en gammel sti gennem en smal dal. Nedstigningen følger gennem en skyggefuld kløft, før I når frem til endnu en landsbyruin, Palia Vlaghata. Denne forladte landsby er endnu mere imponerende med bageriets ovne og borgmesterens store palæ, der er overgroet, men stadig synligt. Der kommer hurtigt nye udsigter med brede panoramaer over det frugtbare delta ved Karavomilos og Sami med høje cypresser, der stikker op af et grønt tæppe af vegetation. Til sidst når I kysten, hvor det azurblå hav frister til en badetur.

Hotel (eksempel): Mentor

 

Det er en spændende dag i dag. Den starter med en frisk morgentur til havnen i Sami, mens I går til færgen, hvor jeres bagage bliver transporteret. Når I er kommet om bord, vinker I farvel til Kefalonia, men det er ikke et endeligt farvel. Ved ankomsten til øen Ithaca kører en taxa jer til Vathi. Denne intime hovedstad ligger fantastisk beskyttet i en naturlig bugt og er derfor et sikkert tilflugtssted for mange sejlbåde, der ligger fortøjet langs boulevarden. Nyd denne charmerende by, og gå på opdagelse i de mange smalle gader.

Ivrige vandrere kan gå til den afsondrede strand i Gidaki, et paradis, der kun kan nås til fods. Den første del følger en stille asfaltvej, der går forbi Minimata og over Skinios-stranden. Vejen bliver til en sti og fortsætter gennem en skyggefuld, tæt skov af fyrretræer. Vejen dufter af vilde urter som salvie, anis, oregano og timian. Pludselig dukker en fantastisk udsigt over Gidaki Beach op. En snehvid strand, som står i kontrast til det azurblå hav og de græsgrønne bakker - det er et postkortbillede, så glem ikke kameraet, så I kan få taget en god selfie. Om aftenen er Vathi en livlig landsby, og I kan nyde friskfanget fisk i en af de traditionelle fisketaverner på kajen.

Hotel (eksempel): Mentor

 

I dag kan I udforske den sydlige del af øen. Hele området omkring Marathia er privatejet, I har ret til at færdes der, og det er ren natur uden nogen form for menneskelig aktivitet. Først bliver I kørt i taxa til det sted, hvor vejen ender, og her skal I fortsætte til fods. Efter en time kan I overveje en ekstra runde på to kilometer til Spiliotissa, en skjult kirke i en hule og et fredfyldt sted at nyde den rene stilhed. Via en gammel sti, som for nylig er blevet gjort farbar igen, går ruten langsomt ned langs bjergsiderne. På jeres højre side har I en fantastisk udsigt over Det Ioniske Hav med fastlandets høje tinder i horisonten. Stierne bugter sig gennem tætte skove med høje cypresser og passerer gennem landsbyen Perachori.

På den lokale café laver Spiridoula sin egen valnøddekage, og det er absolut en pause værd. Næste stop er den gamle byzantinske kirke i Theotokou, et fredet monument med indvendige dele af gamle freskoer. Endelig slutter ruten på torvet i Vathi, hvor en kølig drink er velfortjent.

Hotel (eksempel): Mentor

 

For at komme fra Kefalonia til Zakynthos skal I tage den samme færgerute som for et par dage siden, fra Poros havn via fastlandet og tilbage til Zakynthos. Den sidste vandretur er en gåtur gennem byen. I besøger bakken Lofos Strani, et sted med masser af historie, og det var her, den græske nationalsang blev komponeret. Bakken Bochali har en fantastisk udsigt og er et godt sted at drikke en kop kaffe. Fra den venetianske fæstning fører en snoet vej tilbage til byen. Vi anbefaler, at I fejrer jeres sidste aften på en af de traditionelle tavernaer, hvor der synges Kantades. Disse lokale sange hylder de Ioniske Øers skønhed, og med alt det, I har set, kan I sagtens synge med.

Hotel (eksempel): Strada Marina

 

Jeres vandreferie på Kefalonia og Ithaka er nu slut. I bliver kørt tilbage til lufthavnen i tide til at nå jeres fly.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra København/Billund/Aalborg til Zakynthos t/r inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • 7 nætter på 2-3-stjernede hoteller
  • Morgenmad alle dage (halv pension kan tilkøbes)
  • Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Transport fra/til lufthavnen eller havnen
  • Mulighed for GPS-data
  • Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Mulige tilvalg
  • Mad på flyet
Ikke inkluderet
  • Omkostninger til færgeture (ca. 60 euro pr. person i alt - betales ved færgen)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Udgifter for brug af aircondition (betales lokalt på de enkelte hoteller)

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra København, Billund eller Aalborg til Zakynthos er inkluderet i rejsens pris. Herunder kan du se, flytidspunkterne.

Bagage er inkluderet og hver passager må medbringe i alt 20kg (fx 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage)

2024

Fly fra Billund (01. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
Billund (06:00) - Zakynthos (10:30)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (11:25) - Billund (13:55)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra København (13. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
København (16:25) - Zakynthos (20:35)
Rejsetid: 3t 10m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (21:35) - København (23:50)
Rejsetid: 3t 15m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Fly fra Aalborg (13. maj 2024 -  16. oktober 2024)

Udrejse: Mandage
Aalborg (06:00) - Zakynthos (10:35)
Rejsetid: 3t 35m (direkte)

Hjemrejse: Mandage
Zakynthos (11:35) - Aalborg (14:15)
Rejsetid: 3t 45m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan variere og kan blive ændret inden afrejse.

Lufthavnstransfer
Transfer fra/til lufthavnen eller havnen på Zakynthos er inkluderet i prisen og I bliver hentet uanset, hvornår på døgnet I ankommer.

På denne rejse overnatter i på 2-3-stjernede hoteller.

Ved booking vælges om der ønskes overnatning i dobbeltværelse eller enkeltværelse. Bemærk, at hvis du rejser alene, er det nødvendigt at vælge "enkeltværelse".

I rejseplanen kan I se eksempler på de hoteller, vi oftest benytter på denne rejse. Hvis der ikke er ledig plads på hotellerne, når I bestiller rejsen booker vi hoteller af tilsvarende kvalitet.

Bemærk: Hotellerne i Grækenland tager ofte betaling for brug af aircondition.

Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er let at finde både frokost og aftensmad i byerne undervejs på ruten.

Halv pension
Det er muligt at tilvælge halv pension på turen. Vælger I dette til er der 7x 3-retters aftensmåltider inkluderet i turens pris. Drikkevarer er ikke inkluderet i aftensmåltiderne. Middagene vil være serveret på lokale restauranter. Da der er mange restauranter at vælge imellem er halv pension egentlig kun egnet, hvis man ved, at man ikke har lyst til selv at vælge, hvor man skal spise.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

På denne rejse er der rabat for børn og personer, som deler værelse med "to fuldt betalende voksne". Hvor meget rabat der er, afhænger af alder; således:

Børn under 5,99 år: gratis
Børn mellem 6 og 11,99 år: 50% rabat
Børn mellem 12 – 14,99 år: 25% rabat
Personer fra 15 år og op: 10% rabat

Eksempel 1
I er 2 voksne og 1 barn. Her er det meget enkelt, fordi I bor på samme værelse. Barnet får rabat i forhold til ovenstående priser.

Eksempel 2
I er 2 voksne og 2 børn (alder 5 og 13 år). Her har I to muligheder. Hvis I vil bo på to dobbeltværelser, så vil det være fuld pris for alle deltagere. Hvis I vil sove på samme værelse (fx et familieværelse), så vil begge børn få rabat (henholdsvis gratis og 25% rabat)

Eksempel 3
I er 2 voksne og 3 børn (alder: 7, 13 og 15 år). Her vil I sandsynligvis skulle bruge to dobbeltværelser, hvor det yngste barn sover sammen med forældrene. Der vil derfor kun være rabat for det yngste barn på 7 år, som får 50% rabat.

Eksempel 4
I er 3 voksne, som vil sove på samme dobbeltværelse. Her vil den ekstra voksne få 10% rabat.

Bemærk
Det er vigtigt, at I er indforstået med, at det er jeres eget ansvar, når I vælger at tage børn med på turene. I bør tjekke beskrivelserne af sværhedsgraderne og derudfra vurdere, om den konkrete tur egner sig til jeres barn.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 9.790,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.