mere om ruten
På denne vandreferie går I langs små stier og grusveje i bjergene langs kysten. Turen kræver en god grundform og vi anbefaler, at I bruger vandrestøvler og evt. vandrestave.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til hotellet, hvorefter I har tid til for jer selv. Der er rigeligt med gode spisesteder i området.
Hotel (eksempel): Hôtel Méditerranée
I forlader hotellet med bus tidligt om morgenen, som kører jer til landsbyen Castellar. Herfra er der en smuk udsigt over Menton. Det er herfra jeres vandretur starter.
Ruten går op langs siden af le Roc de L’Orméa til Saint Bernard-passet og kapellet der. I fortsætter med at gå opad indtil I når grænsen og krydser Passo della Corna. Herfra går det nedad på den italienske side af grænsen, imens I nyder udsigten til havet. Stien fører jer til Passo dei Sette Camini og videre ned til landsbyen Grimaldi. En kort transfer med bus (eller taxa i weekenden) kører jer til Ventimiglia, hvor I overnatter. Vi anbefaler et besøg i den gamle bydel.
Der er også mulighed for en længere vandretur denne dag. I rutematerialet vil begge versioner være beskrevet og I kan sagtens bestemme jer på dagen.
Hotel (eksempel): Hôtel Sole e Mare
I starter dagen med en transfer til landsbyen Torri i Bévéra-dalen. I følger en smuk sti langs Bévéra-flodens bred til Collabassa. Stien leder jer nedad til la Roya og den smukke landsby Airole, hvor man kan fare vild i de smalle gader. Efter en pause går I stigningen til Sella dei Due Abelli – en afsides men utroligt flot rute.
På den efterfølgende nedstigning til Rochetta-Nervina-dalen går I nogle meter langs den tidligere Maginot-linje. I går igennem olivenlunde, hvorefter stien fører jer direkte til jeres hotel.
Der er et kortere alternativ til denne dag. I kan tage bus eller taxa til Airole, hvilket korter turen ned til 4½ times vandring.
Hotel (eksempel): Hôtel Lago Bin
I starter dagen med at udforske Rochetta-Nervina, som ligger i bunden af en dal, hvor to floder mødes. Når I er klar til vandringen, følger I en lille sti langs floden som fører jer til en lang stigning op i det afsides terræn. Den efterfølgende nedstigning går ned til landsbyen Isolabona og Nervia-dalen. Efter I har bsøgt landsbyen er det tid til at gå i gang med den hårdeste del af denne vandretur. I skal nu vandre op til landsbyen Apricale, som er bygget på en bjergside og regnes for en af Italiens flotteste landsbyer. Her overnatter i.
Hotel (eksempel): Hôtel Munte e Cara
Efter I har udforsket Apricale, går I opad til landsbyen Perinaldo, som ligger 600moh og hvorfra I kan nyde en fantastisk udsigt til havet. I går nedad til Dolceacqua langs stien ’pèlerinage à la Vierge de Douleurs’ (Pilgrimage to Our Lady of Sorrows). I vandrer til den gamle landsby og ser det imponerende slot. Dolceacqua er berømt for den gamle bro og fremragende vin.
Efter I har set jer omkring i byen, tager I bussen til Pigna i Nervia-dalen. Denne smukke landsby er berømt for kirkens utroligt flotte alter og kapellet, som er malet af kunstneren Canavesio. Han var en af regionens vigtigste kunstnere i slutningen af 1400-tallet.
Hotel (eksempel): Chambres d'hôtes la Casa Rosa
Stien fra jeres overnatningssted fører til landsbyen Castelvittorio. I går opad gennem landsbyen ad smalle gader, små trapper og før I ved af det, er I ved San Sebastiano-kirken. Stien flader ud, hvorefter i går nedad til Bonda-broen. Efter broen går I opad gennem en skov til vandreturens højest beliggende landsby, Baiardo (900moh).
Hotel (eksempel): Chambres d'hôtes Le Camelie del Bosco
Fra Baiardo vandrer I langs en skovrig bjergside, som leder jer til toppen af Mont Bignone (1299moh). Her kan I nyde den flotte udsigt over Ligurien. Dette punkt var I øvrigt et yndet turistmål under ’La Belle Epoque’ i starten af 1900-tallet, hvor en kabelbane trak turisterne op for at nyde udsigten.
Herfra går I ned gennem naturparken ved San Romolo. Herfra bliver I kørt til San Remo.
Hotel (eksempel): Hôtel Alexander
Vi anbefaler, at I bruger mindst en halv dag på at udforske San Remo. Dette gælder særligt, hvis I er i byen på en lørdag, hvor der er et fantastisk marked ved katedralen. Når I skal hjem kan I tage bussen (mange daglige afgange) til Ventimiglia, hvorfra der går toge både til Menton og til Nice.
Tak for denne gang :)
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på særligt udvalgte 3-stjernede hoteller
- Morgenmad alle dage
- Detaljerede rutebeskrivelser og kort (på engelsk)
- Transport af bagagen fra hotel til hotel
- Lokal service hotline under turen
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Adgang til ruten i vores GPS-app, som også fungerer offline (én adgang pr. værelse)
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Flyrejse fra Danmark til Nice
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Transporter beskrevet i programmet
- Administrationsgebyr (145,-)
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Nice er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Lokal transport
For at få et overblik over turen fra Nice Lufthavn til Menton, kan I bruge dette link til Rome2Rio.
Hvis I kører selv
Det er muligt at parkere i Menton tæt på det første hotel. Det koster cirka 80 euro at parkere hele ugen.
Taxa fra lufthavnen
Det er muligt at tage en taxa fra lufthavnen i Nice til Menton. Prisen er omkring 95 euro for 1-5 personer. Dette kan ikke bookes hjemmefra.
På denne tur det 2*sjernede hoteller og guesthouses der er inkluderet i prisen. Stederne er alle særligt udvalgt til denne tur.
På bestillingsformularen er det muligt at opgradere til 3*hoteller og guesthouses.
OBS: I Frankrig er der flere og flere hoteller og pensionater, der nægter at deltage i stjerneklassificeringssystemet, og selv hoteller, der blev klassificeret for et år eller to siden, træffer denne beslutning. Det betyder ikke, at de er af mindre god kvalitet, tværtimod, mange af disse pensionater tilbyder dejlige værelser. Hvis vi angiver, at en indkvartering er "3-stjernet eller tilsvarende", betyder det, at etablissementet har valgt ikke at få en officiel klassificering, men vi mener, at det leverede komfortniveau svarer til et 3-stjernet etablissement.
Morgenmad er inkluderet alle dage. Andre måltider er ikke inkluderet. Det er let at finde frokostmadpakker og aftensmad i byerne på turen
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"