Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

GR10 ➤ Sektion 8 – Vernet les Bains til Banyuls sur Mer

8 Dage / 7 Nætter
Udfordrende

Bjerget som er selve legemliggørelsen på de østlige Pyrenæer og symbolet på Katalonien er Canigou-massivet. Denne bjergtinde dominerer udsigten over Roussillon-sletterne og Middelhavskysten. Bjerget – som også kaldes Fujiyama Catalan – ligger isoleret fra resten af Pyrenæerne, så det er let at få øje på og fylder enormt i landskabet.
De beskyttede områder, som I kommer til at vandre igennem på denne del af GR10-ruten er særligt spændende for os naturelskere, fordi plante- og dyrelivet er så varieret netop her.

Fra Vernet-les-Bains kan I vælge at gå udenom Canigou-massivet eller gå op over det! Herefter når I ned til den Romerske spa-by Arles sur Tech, hvorfra GR10 nærmer sig den fransk-spanske grænse. Efter at have passeret Roc de France og det berømte bjergpas Col du Perthus, når I ned i det frodige landskab ved Middelhavet. De sidste småbjerge ved Massif des Albères fører jer helt frem til Middelhavet og det er en helt fantastisk følelse, når man begynder at se de blå vand i horisonten. Standen ved Banyuls er en af de dejligste steder langs Vermeille-kysten og nu er der ikke lang tid før I sidder lige der med fødderne i vandkanten.

Få et tilbud

Mere om ruten

Vandringerne går ad gode vandrestier og terrænet er varieret og ofte stenet. Ruten er markeret de fleste steder, men der kan opstå udfordringer nogle steder, hvor I må følge materialet I får udleveret af os. For at tage på denne tur anbefaler vi, at I er i god form og har erfaring med at vandre i bjerge.

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

I ankommer til jeres første overnatningssted i Vernet les Bains. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan I besøge de termiske bade, gå en vandretur eller bare slappe af. I materialet I får udleveret ved ankomst, vil der være rutebeskrivelser til to forskellige vandremuligheder i allerede i dag.

Bemærk, hvis I ønsker at have en ekstra overnatning før turen og dermed med sikkerhed have tid til de to ekstra vandringer, så kan dette vælges på bookingformularen.

Hotel (eksempel): Hotel les Sources

I starter dagen med en 15-minutter transfer til bjergpasset Col de Jou, hvorfra I starter jeres vandring. Herfra går GR10 videre til ’refuge de Mariailles’, som er et flot udsigtspunkt over de omkringliggende kløfter i hjertet af den vilde skov ved Cadi Basin. Herfra går I rundt om det berømte bjerg Canigou via bjergpasset Col de Ségalès (2040moh) og I når omsider frem til Cortalets-refugiet. Ruten i dag er fantastisk tur i Middelhavsbjergene. Hvis vejret er godt, kan I fravige GR10 for en stund og bestige Canigou. Selve bestigningen er ikke ligefrem udfordrende og turen er snarere berømt for, hvor flot stien er. Fra toppen kan I nyde den flotte panoramaudsigt, hvorfra I kan se havet og Roussillon-sletterne.

Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.

Hotel (eksempel): Refuge

I forlader det flere hundrede år gamle refugie ved Les Cortalets og går langs bjergkammen det meste af dagen. Den storslåede panoramaudsigt følger jer det meste af dagen og I kan stadig se hele vejen til Middelhavet. Imod slutningen af dagen vandrer I ad ”Jernvejen”, hvor malm fra minerne ved Canigou blev fragtet til byerne.

Hotel (eksempel): Refuge

I dag går GR10-ruten næsten kun nedad til det charmerende lille resort Arles sur Tech og på vejen vil I opleve flere forskellige plantearter på sæterne og i skovene. Bjerglandskabet skifter stadig og bliver mere og mere lavlandet og området bugner af spændende natur. Faktisk er Canigou-massivet hjem for cirka en fjerdedel af alle plantearter i Frankrig!

Hotel (eksempel): Centre Sud Canigo

Dagen starter med en transfer (25 minutter), hvor I køres fra Arles sur Tech til Montalba. Vandringen starter her fra Montalba d’Amélie, som er en yderst charmerende landsby. I vandrer gennem bøge og kastanjeskove til Cerda-passet for foden af Sant Salvador-klippen. I vandrer videre til Frausa-klippen, hvorfra I kan se udover de Catalanske sletter.

Hotel (eksempel): Gite de las Illas

Denne etape er overgangspunktet for hele vandringen på tværs af Pyrenæerne, når GR10 når frem til Alberes-massivet og rammer den fransk-spanske grænse ved bjergpasset Col du Perthus. GR10’s spanske pendant (GR11) følger samme rute på den spanske side og Alberes-massivet er det sidste bjerg før I ankommer til det store blå Middelhav. Denne strækning er en fornøjelse med et varieret og flot landskab.

Hotel (eksempel): Chalet de l'Albère

Dagens etape er lang og de mange højdepunkter er bl.a. passagen til Pic Neulos, Pic de Quatre-Termes og Pic de Saifort, som er det sidste højdedrag før I ankommer til havet. Længere nede mod vandet skiftes bjerglandskabet og den vilde natur nu ud med vinmarker. Det indbydende hav er lige her. I ankommer til Banyuls sur Mer, hvor I overnatter og nyder livet med fødderne i vandkanten.

Hotel (eksempel): La Casa Dina

I dag er turens sidste dag og I forlader jeres hotel i løbet af formiddagen. Hvis I ønsker det, kan vi arrangere ekstra nætter på sidste hotel. Kontakt os, hvis I ønsker at høre mere om dette.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg
  • Opgradering af overnatningssteder (se mere herunder)
Ikke inkluderet
  • Transport til/fra Frankrig
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra Danmark til Barcelona i Spanien eller Montpellier i Frankrig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra lufthavnen til Vernet les Bains
Det er let at komme fra lufthavnen til Vernet les Bains. Få overblik over mulighederne her:

Fra Montpellier: Rome2Rio
Fra Barcelona: Rome2Rio

Retur fra Banyuls sur Mer til Vernet les Bains
Hvis I skal tilbage til Mérens efter turen, så kan vi arrangere en transfer for jer. Det er også muligt at tage offentlig transport, som I kan få overblik over her:

Banyuls sur Mer til Vernet les Bains: Rome2Rio

Retur fra Banyuls sur Mer til lufthavnen
Her kan I få overblik over, hvordan I kommer fra Banyuls sur Mer lufthavnen:

Til Montpellier: Rome2Rio
Til Barcelona: Rome2Rio

På denne rejse bor I som følger:

  • 5 nætter på vandrehjem i sovesal (dag  3, 4, 5 og 6)
  • 1 nat i bjerghytte i sovesal (dag 2)
  • 2 nætter på 2-stjernet hotel (dag 1 og 7)

 

Hvis I ønsker at opgradere til Komfort-versionen af turen, så vil I overnatte som følger:

KOMFORT

  • 2 nætter på 2-stjernet hotel (dag 1 og 7)
  • 2 nætter på guest house i privat værelse med delt bad/toilet (dag 4)
  • 2 nætter på vandrehjem i privat værelse med delt bad/toilet (dag 3)
  • 2 nætter i sovesal (dag 2 og 5)

Bemærk: Der er overnatning i sovesal på begge versioner af turen og derfor er det nødvendigt at have en lagen- / sovepose med på turen. I får udleveret tæpper ved alle overnatningssteder, så lagenpose vil være nok.

På denne rejse er morgenmad og aftensmad inkluderet på hele turen. Dog er aftensmad ikke inkluderet på dag 7 i Banyuls sur Mer.

Inkluderede måltider
Morgenmaden er standard "continental breakfast" med te, kaffe, mælk, brød, smør, syltetøj osv.
Aftensmåltiderne består af 3-retters menuer med forret, hovedret og dessert.
Bemærk, at drikkevarer til aftensmåltiderne ikke er inkluderet i prisen.

Frokost
Frokost er ikke inkluderet, men kan købes på overnatningsstederne. Det vil typisk være i form af en picnic-lunch, som I tager med jer på turen.

Bagagetransport er inkluderet på dag 3, 4, 5, 6 og 7. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.

VIGTIGT / BEMÆRK: På denne rejse er der en dag, hvor bagagen ikke kan transporteres og derfor vil I den dag skulle pakke og have alt nødvendigt udstyr med på vandreturen (bl.a. lagen- eller sovepose). Det drejer sig om dag 2, hvor I vil skulle bære nødvendigheder til overnatningerne, da I kommer til at undvære jeres bagage den aften.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 7.190,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.