mere om ruten
Vandringerne går ad gode vandrestier og terrænet er varieret og ofte stenet. Ruten er markeret de fleste steder, men der kan opstå udfordringer nogle steder, hvor I må følge materialet I får udleveret af os. For at tage på denne tur anbefaler vi, at I er i god form og har erfaring med at vandre i bjerge.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til jeres første overnatningssted i Mérens. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan I besøge de termiske bade, gå en vandretur eller bare slappe af. I materialet I får udleveret ved ankomst, vil der være rutebeskrivelser til to forskellige vandremuligheder i allerede i dag.
Hotel (eksempel): Auberge du Nabre
Fra Mérens forlader GR10 Haute-Ariège og I træder ind i Capcir-regionen. Denne del af turen er en helt klassisk vandring i Pyrenæerne med dybe dale og bjergpas. En lang opstigning langs dalen og Nabre-floden tager jer til Porteille de Bésines (2333moh). Derfra går I ned mod Etang de Bésnes (en dam) og refugiet. Fra refugiets terrasse kan I se til dammen bjergtinden Pic Pédros.
Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.
Hotel (eksempel): Refuge
Fra Bésines-refugiet går ruten over Coume d’Anyell-passet (2391moh) før den går nedad til Lanoux-søen for foden af Carlit-bjergene. Søen er den største i Pyrenæerne med et areal på 1,71 km². I løbet af nedstigningen til Lac des Bouillouses, gennem Porteille de la Grave er der gode chancer for at møde bjerggeder.
Hotel (eksempel): Auberge du Carlit
Dagens vandring på GR10 i Pyrenæerne begynder fra Les Bouillouses og går gennem et sandt vandreparadis på plateauer, forbi bjergsøer og gennem skove. Efter I er nået frem til Bolquère, tæt på det berømte resort Font Romeu, krydser I det store Cerdagne-plateau, hvor der er et landskab, som ikke ses andre steder i Pyrenæerne. I når omsider til Planès, som er en fantastisk landsby med unik romansk kirke.
Hotel (eksempel): Orri de Planes
Højdeprofilen på dagens vandretur minder lidt om en rutsjebane med nedstigninger efter hvert bjergpas, I krydser. I dag er der flere højdepunkter på ruten, hvor I kan nyde den gode udsigt. Det er fx Pla de Cédeilles (1911moh), Mitja-bjergpasset (2367moh), hvorfra I kan se udover området og Pic du Carlit. Landskabet begynder så småt at forvandle sig til et Middelhavslandskab.
Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.
Hotel (eksempel): Refuge
GR10-ruten krydser i dag Mantet-naturreservatet og ender i Py. I krydser bl.a. bjergpasset Col de Pal (2294moh), hvor I kan nyde en storslået panoramaudsigt. Hvis vejret er godt, så kan vi anbefale en lille afstikker (1½ time) til bjergtinden Serre Gallinière, hvorfra udsigten er endnu bedre. Efter I er gået igennem Alemany-dalen, når I omsider frem til landsbyen Py, hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Casa San Pau
Fra Py bliver Middelhavsatmosfæren mere og mere tydelig – særligt landskabet ændrer nu karakter. I vandrer på bjergsiden over Rotja-dalen til Goa-tårnet, som står på en lille naturlig platform og hvorfra I kan nyde den flotte panoramaudsigt til Canigou-tinden og Haut Conflent. Herfra følger I stien langs bjergsiden nedad gennem skoven til Vernet les Bains, hvor denne rejse slutter.
Turen er nu slut og I forlader turens sidste hotel i løbet af formiddagen.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 2 nætter i bjerghytte i sovesal (dag 2 og 5)
- 4 nætter på vandrehjem i sovesal (dag 1, 3, 4 og 6 - kan opgraderes: se under praktisk info herunder)
- 1 nat på hotel (dag 7)
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad alle dage
- Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne (kan fravælges - vigtig info herunder)
- Transfers beskrevet i programmet
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Opgradering af overnatningssteder (se mere herunder)
- Transport til/fra Frankrig
- Drikkevarer til måltiderne
- Administrationsgebyr (145,-)
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Barcelona i Spanien eller Toulouse og Montpellier i Frankrig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra lufthavnen til Mérens
Det er let at komme fra lufthavnen til Mérens. Få overblik over mulighederne her:
Fra Toulouse: Rome2Rio
Fra Montpellier: Rome2Rio
Fra Barcelona: Rome2Rio
Retur fra Vernet les Bains til Mérens
Hvis I skal tilbage til Mérens efter turen, så kan vi muligvis arrangere en transfer for jer. Kontakt os, hvis I ønsker en pris på dette. Det er også muligt at tage offentlig transport, som I kan få overblik over her:
Vernet les Bains til Mérens: Rome2Rio
Retur fra Vernet les Bains til lufthavnen
Her kan I få overblik over, hvordan I kommer fra Mérens til lufthavnen:
Til Toulouse: Rome2Rio
Til Montpellier: Rome2Rio
Til Barcelona: Rome2Rio
På denne rejse bor I som følger:
- 2 nætter i bjerghytte i sovesal (dag 2 og 5)
- 4 nætter på vandrehjem i sovesal (dag 1, 3, 4 og 6)
- 1 nat på hotel (dag 7)
Hvis I ønsker at opgradere til Komfort-versionen af turen, så vil I overnatte som følger:
KOMFORT
- 2 nætter i guesthouse i private værelser (dag 1 og 6)
- 2 nætter på 2-stjernet hotel i privat værelse (dag 4 og 7)
- 1 nat på bjerghotel i privat værelse (dag 3)
- 2 nætter i bjerghytter i sovesale (dag 2 og 5)
Bemærk: Der er overnatning i sovesal på begge versioner af turen og derfor er det nødvendigt at have en lagen- / sovepose med på turen. I får udleveret tæpper ved alle overnatningssteder, så lagenpose vil være nok.
På denne rejse er morgenmad og aftensmad inkluderet på hele turen.
Inkluderede måltider
Morgenmaden er standard "continental breakfast" med te, kaffe, mælk, brød, smør, syltetøj osv.
Aftensmåltiderne består af 3-retters menuer med forret, hovedret og dessert.
Bemærk, at drikkevarer til aftensmåltiderne ikke er inkluderet i prisen.
Frokost
Frokost er ikke inkluderet, men kan købes på overnatningsstederne. Det vil typisk være i form af en picnic-lunch, som I tager med jer på turen.
Bagagetransport er inkluderet på dag 3, 4, 6 og 7. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
VIGTIGT / BEMÆRK: På denne rejse er der dage, hvor bagagen ikke kan transporteres og derfor vil I de dage skulle pakke og have alt nødvendigt udstyr med på vandreturen (bl.a. lagen- eller sovepose). Det drejer sig om dag 2 og 5, hvor I vil skulle bære nødvendigheder til overnatningerne, da I kommer til at undvære jeres bagage de aftener.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"