mere om ruten
Vandringerne går ad gode vandrestier og terrænet er varieret og ofte stenet. Ruten er markeret de fleste steder, men der kan opstå udfordringer nogle steder, hvor I må følge materialet I får udleveret af os. For at tage på denne tur anbefaler vi, at I er i god form og har erfaring med at vandre i bjerge.
Rejseplan
Her kan du se programmet for ugen.
I ankommer til jeres første overnatningssted i Aulus-les-Bains. Afhængigt af, hvornår I ankommer, kan I besøge de termiske bade, gå en vandretur eller bare slappe af. I materialet I får udleveret ved ankomst, vil der være rutebeskrivelser til to forskellige vandremuligheder i allerede i dag.
Hotel (eksempel): Gite les Oussailles
Fra Aulus les Bains vandrer i op til Port de Saleix (1794moh). Skønheden i dette bjergområde er fantastisk, gamle varder, brusende bjergfloder, massevis af blomster og en gammel mine. Fra Port de Saleix kan I beundre udsigten mod Auzat- og Vicdessos-dalene og senere Bassiès-søerne før I når frem til refugiet.
Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.
Hotel (eksempel): refuge
Fra Bassiès-refugiet passerer GR10-ruten en række søer og fortsætter mod landsbyen Auzat. Den flotte rute fortsætter fra dalen til Goulier via landsbyen Olbier.
Hotel (eksempel): Le relais d'Endron
Fra Goulier til Gestiès går ruten over små bjergpas og går igennem små bjerglandsbyer, så som Lercoul, Siguer og Gestiès. Arkitekturen i disse små byer er spændende og har alt fra gamle romanske kirker til oldgamle staldbygninger. Efter dagens vandretur bliver I hentet og kørt tilbage til Goulier, hvor I overnatter endnu en nat.
Hotel (eksempel): Gite de Siguer
Dagen starter med en transfer tilbage til Gestiès, hvor I afsluttede gårsdagens vandring. Herfra går GR10-ruten over de store åbne vidder ved Pla du Four, passerer hytterne ved Courtal Marti og Balledreyte og bjergpasset Col de Sirmont (1693moh). Derfra går ruten gennem Clavière-skoven og når omsider Pont de Coudènes. Her bliver I hentet og køres til jeres overnatningssted i Tarascon sur Ariège.
Hotel (eksempel): Complexe des Oustalous
I starter dagen med endnu en transfer. Denne gang køres I til Plateau de Beille, som er berømt for sit skiresort og for at være på programmet i Tour de France. Herfra går I opad til Rulhe-refugiet via bjergpassene Col de Finestres, Didorte, Belh og Terre Nègre. Vi garanterer ægte bjergatmosfære!
Bemærk: I nat overnatter I en bjerghytte, hvortil bagagen ikke kan bringes. Derfor vil I skulle pakke lagen- / sovepose, toiletsager, skiftetøj ect. og bære det med på vandringen i dag. I får først kontakt til jeres bagage efter vandringen i morgen.
Hotel (eksempel): Refuge
Dette er den sidste vandring på den sjette sektion af GR10 fra Atlanterhavet til Middelhavet og dagens vandring er særdeles flot. I er nødt til at starte vandringen tidligt om morgenen og følger GR10 forbi to flotte bjergsøer før I når frem til togstationen i Mérens.
Turen er nu slut og I forlader turens sidste hotel i løbet af formiddagen.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 2 nætter i bjerghytte i sovesal (dag 2 og 6)
- 3 nætter på vandrehjem i sovesal (dag 1, 3 og 5 - kan opgraderes: se under praktisk info herunder)
- 1 nat på guesthouse i privat værelse (dag 4)
- 1 nat på 2-stjernet hotel (dag 7)
- Morgenmad alle dage
- Aftensmad alle dage (bortset fra dag 1)
- Detaljerede rutebeskrivelser, kort og andet materiale (på engelsk)
- Bagagetransport mellem overnatningsstederne (kan fravælges - vigtig info herunder)
- Transfers beskrevet i programmet
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Opgradering af overnatningssteder (se mere herunder)
- Transport til/fra Frankrig
- Drikkevarer til måltiderne
- Administrationsgebyr (145,-)
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan denne tur ikke bookes for solorejsende. Man skal min. være to deltagere.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Toulouse eller Biarritz i Frankrig er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra lufthavnen til Aulus les Bains
Det er let at komme fra lufthavnen til Aulus les Bains. Få overblik over mulighederne her:
Fra Toulouse: Rome2Rio
Retur fra Mérens til Aulus les Bains
Hvis I skal tilbage til Aulus les Bains efter turen, så kan vi arrangere en transfer for jer.
Retur fra Mérens til lufthavnen
Her kan I få overblik over, hvordan I kommer fra Mérens til lufthavnen:
Til Toulouse: Rome2Rio
På denne rejse bor I som følger:
- 2 nætter i bjerghytte i sovesal (dag 2 og 6)
- 3 nætter på vandrehjem i sovesal (dag 1, 3 og 5)
- 1 nat på guesthouse i privat værelse (dag 4)
- 1 nat på hotel (dag 7)
Hvis I ønsker at opgradere til Komfort-versionen af turen, så vil I overnatte som følger:
KOMFORT
- 2 nætter i værelse på guesthouse - delt bad/toilet (dag 1 og 4)
- 2 nætter på vandrehjem i privat værelse med delt bad/toilet (dag 3 og 5)
- 2 nætter i bjerghytte i sovesal (dag 2 og 6)
- 1 nat på hotel (dag 7)
Bemærk: Der er overnatning i sovesal på begge versioner af turen og derfor er det nødvendigt at have en lagen- / sovepose med på turen. I får udleveret tæpper ved alle overnatningssteder, så lagenpose vil være nok.
På denne rejse er morgenmad og aftensmad inkluderet på hele turen. Bortset fra dag 1, hvor der kun er morgenmad inkluderet.
Inkluderede måltider
Morgenmaden er standard "continental breakfast" med te, kaffe, mælk, brød, smør, syltetøj osv.
Aftensmåltiderne består af 3-retters menuer med forret, hovedret og dessert.
Bemærk, at drikkevarer til aftensmåltiderne ikke er inkluderet i prisen.
Frokost
Frokost er ikke inkluderet, men kan købes på overnatningsstederne. Det vil typisk være i form af en picnic-lunch, som I tager med jer på turen.
Bagagetransport er inkluderet på dag 3, 4, 5 og 7. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 15kg.
VIGTIGT / BEMÆRK: På denne rejse er der dage, hvor bagagen ikke kan transporteres og derfor vil I de dage skulle pakke og have alt nødvendigt udstyr med på vandreturen (bl.a. lagen- eller sovepose). Det drejer sig om dag 2 og 6, hvor I vil skulle bære nødvendigheder til overnatningerne, da I kommer til at undvære jeres bagage de aftener.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 3-4, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 3 og enkelte er grad 4
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Grad 4
Krævende vandring med dagsmarcher på 6-8 timer, ofte i vanskeligt terræn i større højde. Der kan være længere stigninger på op til 1.000 højdemeter. Kræver god kondition, udholdenhed, samt knæ og ankler der kan tåle at gå nedad i længere tid. Du skal have et godt helbred og gerne vandreerfaring. Kræver gode vandrestøvler og regulært ”outdoor” påklædning. Der kan være store temperaturforskelle.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"