Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Fisherman's Trail og Alentejos Naturparker inkl. flyrejse

En smuk vandreferie langs Fisherman's Trail i Alentejo, Portugal. På turen har vi arrangeret overnatning i familieejede guesthouses og bagagetransport.

8 Dage / 7 Nætter
Moderat

Bemærk: i denne version af rejsen har vi inkluderet flyrejse i prisen. Hvis du foretrækker, at selv booke fly, kan du se turen ekskl. flyrejse her.

Portugals Alentejo-region ligger ved Atlanterhavet og vil fryde enhver vandrer med sine mange naturreservater og traditionelle små landsbyer. Denne smukke vandredestination er også populær for de skønne sandstrande og den flotte kyststrækning. Alentejo er også berømt for den store plante-diversitet. Lyt til fuglesangen i kork-egeskovene, duft til urterne og havets rolige rytme.

På denne vandreferie på Fisherman's Trail starter I fra Vila Nova de Milifontes’ historiske centrum. Turen fører jer ad en flot rute langs Atlanterhavskysten, som giver indtryk for livet. Turen fører jer gennem romantiske små fiskerlandsbyer, duftende nåleskove og tæt på de smukke klipper. Strandene i Alteirinhos, Carvalhals, Machados og Amálias inviterer til en kølende dukkert i det indbydende Atlanterhav.

Se alle vandreferier i Portugal.

Få et tilbud
  • Den historiske by Vila Nova de Milfontes
  • Start med ruter langs Atlanterhavskysten og slut af med ruter inde i landet
  • Ribeira do Torgal, hvor frodige skove går langs med floden. Et skønt område
  • Costa Alentejana Nationalparken med de utroligt flotte landskaber

mere om ruten

Her kan du se et kort over ruterne

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

Der er overnatning på et lille hotel tæt på borgen i Vila Nova de Milfontes med udsigt over flodmundingen.

Hotel (eksempel): Hotel HS Milfontes Beach

Vandretur ad "fiskernes sti" langs kysten med storslået udsigt over Mira-flodens udmunding fra broen og en mindst lige så smuk udsigt, hvis man vælger at skyde genvej med båd. Denne dags vandretur er forholdsvis kort, så der er tid til at nyde området i fulde drag, ikke mindst Brejo Largo-stranden. Der er overnatning i et skønt pensionat lige bag klitterne i Almograve.

Hotel (eksempel): Vicentina Rooms by Isa

Vandretur sydpå fra Almograve forbi duftende nåleskov til landsbyen Cavaleiro og det historiske fyrtårn ved Cabo Sardão. Fra klippetoppene er der udsigt til noget, som er helt enestående for denne korte kyststrækning, nemlig de hvide storkes reder på klippeskrænterne. Der er overnatning i et lille pensionat tæt på bymidten i Zambujeira do Mar.

Hotel (eksempel): Ondazul

Vandretur langs kysten forbi de skønne strande Alteirinhos, Carvalhal, Machados og Amalia mod den lille fiskerby Azenha do Mar, hvis naturlige havn umiddelbart virker meget svært tilgængelig. Turen fortsætter langs klippetoppene og gennem klitterne op til det majestætiske udsigtspunkt Ponta em Branco, hvorfra der er udsigt over stranden og flodmundingen ved Odeceixe og længere sydpå langs Algarves vestkyst. Der er overnatning i et lille pensionat tæt på floden i Odeceixe.

Hotel (eksempel): Casa Antiga / Dona Maria

Vandretur op ad nogle ret besværlige, men meget mindeværdige stier for at få et sidste kig ud over havet, inden vi fortsætter ned i frodige dale med naturligt forekommende vegetation. Fra en højslette med udsigt til São Teotónio fortsætter vi ned gennem et fredfyldt skovområde til en gammel stenbelagt sti, som vi følger ind mod landsbyen. Der er overnatning på et lille hotel i udkanten af São Teotónio.

Hotel (eksempel): Monte da Galrixa

Vandreturen går hovedsageligt ad brede, let bakkede stier langs floderne S. Teotónio og Mira og deres sidefloder med krystalklart vand og et rigt dyreliv med eksempelvis guldsmede, krebs og oddere. Der er overnatning i et familieejet pensionat midt i Odemira.

Hotel (eksempel): Residencial Rita

Vandretur ad den historiske stis såkaldt "våde" etape med en valgfri, men stærkt anbefalet afstikker til Pego das Pias-søerne. Der er overnatning i et pensionat i landlige omgivelser tæt på landsbyen São Luís. Her er der mulighed for at benytte swimmingpoolen (i højsæsonen) og slappe af på terrassen og nyde den storslåede udsigt til "Alentejo Montado".

Hotel (eksempel): The New Laziness

På denne usædvanligt naturskønne strækning vil I opleve betagende panoramaer, bl.a. kløften Barranco da Pena Furada, imponerende klippeformationer og imponerende strande som Praia do Amado. Jeres rejse langs kystplateauet vil føre jer til jeres overnatningsdestination, Vila do Bispo.

Hotel (eksempel): Mira Sagres

Efter morgenmaden er der afrejse fra São Luís.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Ikke inkluderet
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
  • Administrationsgebyr (145,-)

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

Flyrejsen fra København/Billund til Faro er inkluderet i rejsens pris. Mad på flyet er ikke inkluderet, men kan tilvælges på bookingformularen.

Fra København (hver lørdag fra 20. april - 12. oktober)
Bagage inkluderet her er 5kg håndbagage og 20kg indtjekket bagage

Udrejse: Lørdag
København (15:05) - Faro (17:55)
Rejsetid: 3t 50m (direkte)

Hjemrejse: Lørdag
Faro (18:45) - København (23:25)
Rejsetid: 3t 40m (direkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden afrejse.

Fra Billund (hver lørdag fra 20. april - 12. oktober)
Bagage inkluderet her er 5kg håndbagage og 15kg indtjekket bagage.

Udrejse: Lørdag
Billund (07:00) - Faro (09:40)
Rejsetid: 3t 30m (direkte)

Hjemrejse: Lørdag
Faro (10:50) - Billund (15:20)
Rejsetid: 3t 30m (dirkte)

Vigtigt: Flyrejsetidspunkterne kan ændres inden afrejse.

Lufthavnstransfer
Transfer er inkluderet i rejsens pris. Når I ankommer til Faro lufthavn bliver I mødt og kørt til første hotel. I bliver ligeledes hentet på sidste hotel efter turen og kørt tilbage til lufthavnen.

På denne tur overnatter I på små familieejede guesthouses, hvor morgenmad er inkluderet.

På denne tur er der inkluderet morgenmad alle dage, samt picnic-frokoster inkl. 1½ liter vand alle vandredage. Det er let at finde aftensmåltider I de små byer på turen.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste vandredage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Langs Fisherman´s Trail byder forårsmånederne, februar, marts, april og maj på milde temperaturer stigende fra 12-20 grader. Nedbøren er moderat og vindforholdene milde.
I sommermåneden, juni, kan du forvente en stigning i temperaturen mellem 22-30 grader, hvorfor vi anbefaler, at du, især på de ekstra varme dage, starter din daglige etape tidligt, så du har mulighed for at undgå middagsheden. Her er nedbøren sjælden og vindforholdene fortsat milde. Efterårsmånederne, september, oktober og november byder på mildere temperaturer mellem 18-25 grader, nedbøren øges let sammenlignet med de andre perioder og vindforholdene forbliver milde.

Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 9.390,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.