mere om ruten
Cumbria Way går af fine og velmarkeret stier. Det meste af ruten går igennem Lake District, så I må forvente en del stigninger undervejs. Vi har valgt at give turen en sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at I både kan forvente vandring af fine og gode stier, men også vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Turen kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Bemærk: Pga. af et omfattende vejarbejde i 2024 slutter turen i Dalston et par kilometer uden for slutstedet i Carlisle, hvor det er muligt at tage toget resten af vejen. Det er en kort togtur på omkring 10-20 min.
Rejseplan
Her kan du se programmet for turen.
I ankommer i Ulverston til jeres første overnatning, inden det hele går løs.
Hotel (eksempel): St Mary’s Mount
Dagen starter i Ulverston, en hyggelig købstad i den sydlige udkant af Lake District, hvorefter I bevæger jer gennem bølgende landbrugsland, inden landskabet åbner sig op foran jer til et smukt hedelandskab dækket af bregner. Dagen slutter med, at I går via søbredden af søen Coniston Water, inden I slutter af i landsbyen Coniston.
Hotel (eksempel): Yew dale inn
I dag tager ruten jer ad idylliske og skovklædte stier til området Tarn Hows, der i 1929 blev købt af børnebogsforfatteren Beatrix Potter, der blandt andet er kendt for historierne om Peter Kanin. I dag er området beskyttet af den engelske ” National Trust”, og er et populært område at besøge. I går igennem mere skov- og hedelandskab, inden I når til Lakeland-landsbyen Elterwater, før stien går ind i Langdale-dalen. Omringet af de dramatiske høje klipper Langdale Pikes og Bowfell er dette måske det mest berømte sted i Lake District.
Hotel (eksempel): Old Dungeon Ghyll
Dagen starter ud med en stejl stigning op ad Stakes Pass, inden turen fortsætter ned til den lange og afsidesliggende dal Langstrath, der er præget af dybe bassiner og smukke vandfald.
Hotel (eksempel): Langstrath
I dag fortsætter ruten gennem den tætbevoksede Borrowdale-dal, før den passerer over Cat Bells' skråninger, der med sin højde på 451 meter er et af de mest populære fald i området, over søen Derwentwater og videre til Keswick, en travl turistby og centrum for det nordlige Lake District. Derwentwater er en af de største søer i området og har en længde på 4.6 kilometer.
Hotel (eksempel): Hillcrest 22
I dag går det op ad – i hvert fald den første del af turen. I starter nemlig med en stejl stigning op mod bjerget Latrigg, der med sine 368 meter faktisk er et af de laveste bjerge i området. Det ændrer dog ikke på de smukke udsigter, I kommer til at opleve. I ankommer til Glenderaterra-dalen, hvor det er muligt at tage ”High Level”-ruten eller ”Low Level”-ruten – her kan det være en god ide både at være realistiske omkring egne evner og være opmærksom på vejrforholdene. ”High Level”-ruten tager jer til det højeste punkt på The Cumbria Way: High Pike på 658m. Dagen slutter i landsbyen Caldbeck.
Hotel (eksempel): Oddfellows
I dag er sidste vandredag, og I siger farvel til de høje bjerge og stejle stigninger i Lake District. I dag står den på blidere, bølgende landskaber, når stien følger den bugtende flod Caldew til Dalston og videre til den historiske grænseby Carlisle - og slutningen af stien.
Bemærk: Pga. af et omfattende vejarbejde i 2024 slutter turen i Dalston, et par kilometer uden for slutstedet i Carlisle, hvor det er muligt at tage toget resten af vejen. Det er en kort togtur på omkring 10-20 min.
Hotel (eksempel): Courtfield
I dag siger I farvel til Cumbria Way og tager hjem eller fortsætter videre ud i verden.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på nøje udvalgte hoteller i dobbeltværelser
- Morgenmad alle dage
- Bagagetransport mellem hotellerne
- Detaljerede beskrivelser af dagsruterne på engelsk (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turistattraktioner samt vigtige telefonnumre)
- Lokal service hotline
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Flyrejse fra Danmark til England t/r
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Afbestillingsforsikring og rejseforsikring
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Birmingham eller London er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra Birmingham til Chipping Campdem
Det er muligt at tage tog og bus fra Birmingham til Chipping Campdem. Turen tager omkring 3 timer og 30 minutter. Det er også muligt at tage en taxi, her tager turen omkring 50 minutter.
Fra London Heathrow til Chipping Campdem
I kan tage toget fra London Heathrow til Moreton-in-Marsh og derefter tage en taxi videre til Chipping Campdem. Turen tager omkring 2 timer og 30 minutter.
I overnatter på nøje udvalgte hoteller og B&Bs.
Morgenmad er inkluderet på alle hoteller. Frokost kan medbringes selv - I kan evt. tilkøbe en lille madpakke på de forskellige overnatningssteder, hvilket vi anbefaler, da I ikke altid vil være i nærheden af cafer eller butikker på ruten.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.
Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
På en vandreferie langs Cumbria Way via Lake District fra Ulverston til Carlisle, vil du opleve varierede temperaturer i foråret, sommeren og efteråret.
I forårsmånederne, marts, april og maj stiger temperaturen gradvist til mellem 10-15 grader. Du kan forvente moderat nedbør samt milde og behagelige vindforhold.
I sommermånederne, juni, juli og august når temperaturen sit højdepunkt mellem 15-25 grader. Her vil du opleve moderate vindforhold og periodisk nedbør.
I efterårsmånederne, august, september og oktober, kan du forvente moderate temperaturer mellem 10-20 grader, her stiger nedbøren let og du vil opleve milde vindforhold.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"