mere om ruten
Her kan du se et kort over hele ruten
Rejseplan
Her kan du se programmet for turen.
Ankomst til Saint Jean Pied de Port
Hotel (eksempel): 64220 Saint Jean Pied de Port
Camino Francés starter i Saint Jean Pied de Port i Baskerlandet. Denne første vandredag bliver af mange anset som turens hårdeste, fordi den krydser Pyrenæerne. Denne del af ruten er kendt som ”Ruta de Napoleón” (Napoleonsruten) og går forbi frugtplantager, landsteder og op på alpine sætere over grænsen til Spanien og ned til Roncesvalles
Hotel (eksempel): Hôtel Roncesvalles
Fra Roncesvalles fortsætter Caminoen gennem ege og bøgeskov. I løbet af dagen krydser I også de to bjergpas Alto de Mezquiriz og Alto de Erro. Derfra går turen nedad mod landsbyen Zubiri og den gamle bro ”Puente de la Rabia” (Rabiesbroen) over floden Arga.
Hotel (eksempel): Hosteria de Zubiri
I dag går Caminoen gennem dalen langs Arga-floden. Efterhånden som I nærmer jer Pamplona bliver landskabet langsomt mere og mere påvirket af mennesker. I når omsider frem til Pamplona, som er berømt for de årlige tyreløb til San Fermín festivalen.
Hotel (eksempel): Hotel Alda Centro Pamplona
I efterlader flotte Pamplona bag jer, imens ruten fører pilgrimmene videre til ’Alto del Perdón”-passet (tilgivelsens bakke). Her kan I nyde den flotte udsigt over Pamplona og dalen før I begiver jer mod Puente de la Reina (Dronningebroen).
Hotel (eksempel): Hotel Jakue
På caminoen til Estella er terrænnet ujævnt og området er opdyrket med forskellige slags kornmarker, vinmarker og oliventræer mellem de små landsbyer.
Hotel (eksempel): Hotel Yerri
Caminoen til Santiago de Compostela fortsætter til byen Los Arcos. Lige udenfor Estella finder I ’Bodegas Irache’, som er et vinmuseum med en gratis vinfontæne. Det meste af i dag foregår langs stille vandrestier gennem vin- og kornmarker. Fra Villamayor de Monjardín til Los Arcos går I cirka 12km uden at gå igennem en eneste landsby.
Hotel (eksempel): Hotel Monaco
I dag forlader i Navarra og bevæger jer ind i La Rioja, hvor de berømte vine kommer fra. Det første sted I støder ind i på ruten er Logroño – en by strategisk godt placeret på grænsen mellem Álava og Navarra.
Hotel (eksempel): Hotel Condes de Haro
Fra Logroño til Nájera går I langs to landeveje, som skærer igennem vinmarkerne. Dagens vandring er ganske let og ligetil.
Hotel (eksempel): Duques de Najera
Caminoen fører jer i dag langs stille landeveje, med La Demanda-bjergene som bagtæppe mod syd. I når omsider frem til Santo Domingo de la Calzada, som er en smuk gammel by med en spændende bymidte fra middelalderen.
Hotel (eksempel): Hospederia Cisterciense
I dag vandrer i langs N-120, som går gennem marker og skove og over små vandløb. Dagens etape slutter i Belorado, som er en hyggelig lille landsby i Burgos-provinsen. Besøg Santa Maria-kirken, hvor I kan se billeder af Skt. Jakob.
Hotel (eksempel): Hotel Jacobeo
Dagens vandring fører jer ad vandrestier på jeres vej mod landsbyen Villafranca Montes de Oca. Landskabet minder meget om gårsdagens landskab indtil I træder ind i skovene omkring Oca-bjergene. Ved ankomst til San Juan Ortega vil en transfer køre jer til Atapuerca
Hotel (eksempel): Casa Rural El Pesebre
I dag går jeres Caminovandring til byen Burgos. Efter de stille områder ved Atapuerca-bjergene begynder I at gå mod dalen og floden Pico. I når omsider frem til Burgos, hvor I kan besøge den gotiske katedral i den gamle bymidte.
Hotel (eksempel): Hotel Norte y Londres
Efter morgenmaden vil en transfer køre jer til Rabe de Las Calzadas, hvorfra I forsætter jeres vandring på det fredfyldte plateau omringet af natur og kornmarker. Ruten går opad før den går ned i dalen ved Bol-floden og den hyggelige landsby Castrojeriz, hvor I kan besøge det gamle slot, som går helt tilbage til 800-tallet.
Hotel (eksempel): La Posada de Castrojeriz
I dag forlader i Burgos-regionen og træder nu ind på turens højeste punkt på det spanske plateau – Alto Mosterales. Efter at have krydset Pisuerga-floden når I Palencia-provinsen og de store sletter i ’Tierra de Campos’. På vej til Frómista vandrer går I langs et stykke af Canal de Castilla, som er en anlagt kanal fra 1700-tallet.
Hotel (eksempel): Hotel San Martin
I dag går Caminoen igennem store opdyrkede områder. Ruten går parallelt med landevejen og der er ikke meget beskyttelse mod regn, vind og sol. Af denne årsag finder I flere overdækkede hvileområder undervejs.
Hotel (eksempel): Hotel San Zoilo
De første 13km af dagens rute følger den gamle romerske vej ’Via Aquitania’ og sektioner med asfalteret vej. I gamle dage forbandt ’Via Aquitania’ Bordeaux og Astorga og blev ofte brugt af franske pilgrimme på vej til Santiago de Compostela.
Hotel (eksempel): Albergue Los Templarios
På denne sektion af Caminoen får I mulighed for at gå ad ’Via Traiana’, som er et andet spor til Santiago og som starter i Bordeaux. Fra Sahagún forlader I Tierra de Campos og begiver jer ind i de kornfyldte León plateau.
Hotel (eksempel): El Peregrino
Fra El Burgo Ranero har I en let vandring foran jer. Stien fortsætter gennem den smukke landsby Reliegos, før stien går stille og roligt nedad til Mansilla de las Mulas.
Hotel (eksempel): Hotel Astura
I dag vandrer I langs marker og langsomt begynder terrænet at blive mere og mere industrielt efterhånden, som I nærmer jer León. Fra Portillo Hill kan I se udover den flotte by.
Hotel (eksempel): Hotel Paris
I går igennem León ad de brede gader og mod den historiske bygning ”San Marcos Pilgrim Hospital” (som i dag er et 4-stjernet Parador hotel). I krydser Bernasga-floden, hvorefter dagens vandring går igennem det flade landskab, som vandes gennem en serie af forbundne kanaler. Hvis I har kræfterne til det kan I gå helt til dagens mål Hospital de Orbigo (35km) eller forkorte turen til 27km ved at tage offentlig bus fra Leon til La Virgen del Camino og begynde vandringen her.
Hotel (eksempel): Don Suero De Quinones
Fra Hospital de Orbigo er vandringen en rolig affære, efter den lange vandring i går. Der er meget få landsbyer på ruten, og kun enkelte bakker, som skal takles på vejen før ruten går nedad til den flotte by Astorga. Vi anbefaler at ankomme så tidligt som muligt til Astorga, så har tid til at udforske byen, som bestemt er et besøg værd.
Hotel (eksempel): Hotel Ciudad de Astorga
Jeres Caminovandring fører jer i dag væk fra Castile-sletterne og går mod León-bjergene. Efterhånden som I vandrer gennem denne region – som også kendes som ”Maragatería” – kommer I gennem flere små landsbyer, hvor I kan stoppe op og tage en kaffepause og for at købe mad. I Rabanal del Camino er der et lille Benediktinerkloster, hvor pilgrimme inviteres indenfor og synge Gregorianske salmer og bede.
Hotel (eksempel): La Posada de Gaspar
I dag fører stien jer op til turens højeste punkt, som er Foncebadon-bjergpasset – 1505moh. Dagens højdepunkt er jernkorset ”Cruz de Ferro”, hvor passerende pilgrimme i århundreder har lagt sten. Vejen op er stejl nogle steder, men de fleste finder, at det er nedstigningen til Molinaseca, der er dagens største udfordring. I går ind i El Bierzo-regionen, som er en frodig dal med et gunstigt mikroklima. Molinaseca er en af de flotteste byer langs Caminoen.
Hotel (eksempel): hotel Bierzo Plaza
I dag begynder I vandringen til den kaotiske by Ponferrada, som er den største by før I når Santiago de Compostela. I går igennem byen og krydser den flade El Bierzo-dal, som er berømt for den frodige jord – hvor vinmarker trives og frugtplantager med æbler, pærer, kirsebær og kastanjer står i fuld fjord i løbet af foråret (hvis du lider af høfeber, skal du forberede dig på en hård tur gennem dette område). I ankommer omsider til den gamle by Villafranca, hvor de brede gader minder pilgrimme om Firenze.
Hotel (eksempel): Hotel Casa Mendez
I dag byder på flere bjerge og I går op i dalen, som fører jer ind i Galicien og afslutter vandreturen for foden af bjergene. I morgen går turen opad ind i Galicien, så sørg for at får hvilet.
Hotel (eksempel): Casa Carolo
Stigningen til O’ Cebreiro bliver ofte beskrevet, som meget hård, men 7,5km stigning kan faktisk være ganske fantastisk, når vejret er klart og man får belønningen i form af en fremragende udsigt over Bierzo mod syd. På toppen når I frem til den næsten magiske by O’ Cebreiro, som er en af højdepunkterne på Caminoen. Efter byen er der to små stigninger, som fører jer op i 1335moh før turen går nedad til Triacastella. Landskabet skifter når I går ind i Galicien. Der er mere kuperet terræn de næste dage, men der er ikke flere stræk, som er lige så udfordrende som dagens etape.
Ved ankomst til Triacastela vil I blive hentet af en transfer og kørt til Samos for natten.
Hotel (eksempel): Jacotrans Leon - José Luis
Eftermorgenmaden er der transfer retur til Triacastela, hvorfra vandringen fortsætteer. Denne etape er en af de flotteste sektioner af Caminoen. I Samos kan I besøge det flotte Benediktinerkloster. Efter Samos leder Caminoen jer gennem skove og små landsbyer og langs stille floder. I når omsider den travle by Sarria, hvor I overnatter.
Hotel (eksempel): Jacotrans Leon - José Luis
Vandringen fra Sarria starter med en stejl stigning gennem skove af ege-, birk- og kastanjetræer. I vandrer gennem små landsbyer spredt ud over det kultiverede landskab med græssende dyr og skovområder hele vejen til Portomarin. Vandringen forgår ad små stille grusveje og naturlige stier, hvor I er afskærmet fra solen eller regnen. Efter en brat nedstigning, når I omsider til Portomarín, hvor I krydser den store Miño-flod, hvor langs bredden kan se resterne af den gamle del af byen. Der er flere cafeer under vejs på ruten, hvor I kan stoppe og spise frokost.
Hotel (eksempel): Pension Arenas
Dagens etape er adskillige kilometer og den første del af strækningen, går ruten stødt opad til Sierra Ligonde. Caminoen zigzagger over landevejen og stierne er flankeret af træer, som skærmer for den værste vejstøj. Der er nåleskove, kornmarker, enge og ege- og kastanjetræer som flot pryder ruten. I kommer gennem adskillige smålandsbyer og krydser floderne Ligonde og Portos undervejs. Sidst på ruten bliver I pludselig overrumplet af duften fra eukalyptustræerne. Efter at have passeret Alto do Rosario går ruten nedad ind i Palas de Rei.
Hotel (eksempel): Hotel Mica
I dag kryser I hele seks floddale og to tredjedele af ruten går ad skovstier. Melide er et dejligt sted at holde pause og smage en af deres berømte blæksprutteretter ”pulpo la gallega”. Vi kan anbefale ”Pulperia Ezequiel” på hovedgaden.
Dette område er fuldt af middelalderslotte, romanske kirker og ruiner. I begyndelsen af 1300-tallet var området ganske farligt for pilgrimme, fordi en adelsmand ved navn Álvaro Sánchez de Ulloa angreb dem fra det nærliggende slot Felpós og forlangte uretfærdige priser for at gå videre – nogle gange endte det endda voldeligt. I kan dog tage det helt roligt, for han bor der ikke længere.
Hotel (eksempel): Hotel Arzua
Halvdelen af dagens vandring går ad små stier, hvor nåle-, eukalyptus-, birke-, ege-, og kastanjetræer skærmer for solen (eller regnen). Indimellem er der små enge og frugtplantager tæt ved de mange små byer, I kommer igennem.
Der er flere stejle steder stigninger i løbet af ruten og særligt ledende op til Alto de Santa Irene. Caminoen bliver herfra mere befærdet af pilgrimme fra hele verden på deres vej til Santiago de Compostela.
Arzúa har to gamle romanske kirker. Den største kirke på byens centrale plads er dedikeret til Skt. Jakob. Den har et imponerende barokt tårn, som blev tilføjet i 1600-tallet.
Hotel (eksempel): Hotel Ruta Jacobea
Dette er jeres sidste og korteste etape. Efterhånden som I nærmer jer Santiago bliver ruten asfalteret og pilgrimmene fylder mere og mere. Den lange stigning til Monte Gozo kan være særdeles udfordrende. Der nogle meget stejle stigninger undervejs og ligesom man tror, man er fremme, er der endnu en udfordrende bakke. Afhængigt af hvad tid på dagen, I ankommer kan der være store menneskemængder, når I ankommer til Santiago. Nyd oplevelsen af at være en del af det hele!
Turen gennem forstæderne til byen bliver til fulde belønnet, når I træder ind i byens gamle bydel. Følg de andre pilgrimme og skiltene, som peger jer hen mod katedralen.
Hvis katedralen er for fyldt, så er det muligt at finde en mere stille kirke (der er mange), hvor I – som så mange andre pilgrime – kan give tak for jeres sikre ankomst til Santiago. I kan så evt. vende tilbage til katedralen i morgen, når der er færre gæster.
Hotel (eksempel): Hotel Universal
I har nu gennemført en af verdens mest legendariske vandreture og kan virkelig være stolte af jeres præstation. I checker ud af hotellet i løbet af formiddagen. Hvis I ønsker en ekstra nat i Santiago efter turen, kan dette vælges på bookingformularen.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 33 nætter på små hoteller – altid inkl. eget bad/toilet
- Morgenmad alle dage
- Transfers far vandreruten til overnatningsteder, som nævnt i programmet
- Bagagetransport mellem hotellerne (kan fravælges på bookingformularen)
- Nøje beskrevne rutebeskrivelser og kort (digitalt) (på engelsk)
- Pilgrimspas
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
- Enkeltværelse
- Transport fra/til Spanien
- Administrationsgebyr (145,-)
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
Flyrejsen fra Danmark til Pamplona eller Biarritz og fra Santiago de Compostela til Danmark er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 5-8 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Hvis du flyver til Pamplona
Fra Pamplona tager det cirka 1t 45m at tage bussen til Saint-Jean-Pied-de-Port. Den rute kan du få overblik over her: Rome2Rio. Det er også muligt at tage en taxa og prisen vil være i omegnen af 800kr - 1000kr.
Hvis du/I flyver til Biarritz
Fra Biarritz tager det cirka 2t 40m med bus/tog til Saint-Jean-Pied-de-Port. Du kan få overblik over ruten her: Rome2Rio. Det er også muligt at tage en taxa, som koster i omegnen af 1000kr - 1200kr.
Til overnatningerne er håndplukket familiedrevne hoteller og gæstehuse for deres karakter og varme gæstfrihed. Standarden er 2-3 stjernet turistklasse. Hotellerne ligger centralt i byerne og tæt på Pilgrimsruten. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at booke overnatning længere fra ruten, men i de tilfælde vil der være inkluderet transfer, således det ikke påvirker vandreprogrammet. Alle nætter vil være på rigtige hoteller i private værelser med bad/toilet på værelset.
Det er muligt at tilkøbe hviledage undervejs. Dette gøres på bestillingsformularen, hvor antal hviledage vælges, og de ønskede byer til hviledagene noteres.
På denne rejse er morgenmad inkluderet alle dage. Det er let at finde frokost, aftensmad og snacks i byerne undervejs på turen. Mange af hotellerne tilbyder særlige menuer til pilgrimme.
Der kan tilvælges halvpension på bestillingside. Dette inkluderer 33 aftensmåltider på turen.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
Denne rejse har en sværhedsgrad 3
Grad 3
Vandring i bjergrigt terræn med længere op- og nedstigninger. Du vandrer 5-7 timer om dagen. Kræver almindelig god kondition og godt helbred, men ingen særlige tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring. Kræver godt fodtøj som trekkingsko eller vandrestøvler.
Læs mere om vores sværhedsgrader
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags og specifikke lokale vouchers. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Vandring"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"