Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.
Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.
Hvad kan være skønnere end at sidde på soldækket og nyde den storslåede udsigt over landskabet, der langsomt passerer forbi. Fra de daglige cykelture vil I komme tæt på den lokale kultur og natur, og opleve den varierede flora og fauna der pryder disse unikke flodlandskaber – ligesom I vil kunne nyde den varierede arkitektur fra barokslotte til nordtyske badebyer.
Fra storbyen Berlin med sine store skove i nord sejler I først til Schwedt på Oder-Havel-kanalen, hvor I passerer Oranienburg og Eberswalde. Den fredelige, unikke skønhed i Oder-landskabet følger jer, mens I sejler mod Pommern og den polske by Settin (Szczecin). Her ligger det smukke, Hertugerne af Pommerns, slot fra 1400-tallet. Herefter bringer floden jer langs den unikke Boddenkyst gennem Usedom til Tysklands største ø, Rügen, med sine berømte kridtklipper. Den gamle havneby og hansestad Stralsund er turens destination.
Mere om ruten
Turen er en kategori 1, og I cykler ad henholdsvis bilfrie stier, landeveje på landet med lidt trafik og asfalterede cykelstier. Der vil også være strækninger på støvede markveje og grusveje, med nogle få korte stræk langs hovedveje. Det er cykelruter der inviterer til, i roligt tempo at nyde omgivelserne. Ruterne er for det meste flade med nogle kuperede dele. Der vil dog være enkelte stejle stigninger og nedkørsler undervejs.
Det er altid muligt at springe en cykeletape over og i stedet blive ombord på båden.
Bemærk: Denne tur er beskrevet fra Berlin til Stralsund, men hver anden uge sejler båden modsatte retning.
Du kan læse mere specifikt om dette under vores praktiske informationer, længere nede på siden.
Individuel ankomst til Berlin. Der vil være ombordstigning kl. 16:00.
Berlin er altid en rejse værd. Måske har I lidt tid og lyst til at gå en tur på Kurfürstendamm, eller en tur gennem Nicolai-kvarteret på øen Spree-insel, eller tage et kig på Brandenburger Tor. Kun jeres egen tid begrænser mulighederne for oplevelser i Berlin.
Den velafmærkede cykelrute snor sig nordpå fra Berlin til Oranienburg. Et seværdighedstip her er Barokslottet med park, museum og orangeri. I går atter ombord, hvorefter I sejler til Eberswalde. I hjertet af byen, i Finow-kanalen, ligger den ældste fungerende sluse i Tyskland, som har været et teknisk monument siden 1978.
I cykler først gennem det fantastiske landskab på Treidel-cykelruten langs Finow-kanalen, forbi skove, lysninger og små bakker i retning af Niederfinow til Hohensaaten. Her påstiger I atter MS Princess og sejler til Schwedt. Hvis I har mod på det er det også muligt at fortsætte på cykel og dermed cykle yderligere ca. 32 km.
I dag cykler I gennem en del af et unikt naturreservat, der bugter sig over grænsen mellem Tyskland og Polen: Nationalparken i ”Nedre Oder-dalen". Herefter cykler I videre til Gartz og Mescherin, hvor I atter stiger ombord på båden. I til den Polske by Stettin (Szczecin), den grønne by ved Oder-flodmundingen og en af de største havne ved Østersøen. Szczecin blev bombet under anden verdenskrig, men det rekonstruerede slot fra hertugerne af Pommern, der ligger i byens historiske centrum, er værd at se, ligesom den stemningsfulde havnepromonade - Waly Chrobrego, på volden ved Oder er det.
Denne dag er en velfortjent hviledag, som I bruger ombord.
Efter en sidste snæver passage sejler båden ud på åben vand i Szczecin-bugten (Oderlagunen). Efter overfarten når I Wolgast der forbinder øen Usedom til fastlandet. Her er byens historiske middelaldercentrum med rådhuset og Sankt Petri-kirken interessante seværdigheder.
Om morgenen cykler på øen Usedom, via Zecherin og Karlshagen til Peenemünde. Her er et oplevelsestip at besøge det historisk/tekniske museum i det tidligere kraftværk. Når vejret er godt, kan I cykle "strandruten" via Trassenheide og Zinnowitz som alternativ. I Peenemünde går I atter om bord, og kl. ca. 18.00 sejler I til Lauterbach, beliggende på den sydøstlige del af øen Rügen (ankomst ca. kl. 21.00).
I dag bør I ikke gå glip af et besøg i den nærliggende by Putbus (ca. 2 km) med sit velkendte ”cirkus” med klassiske hvide bygninger der ligger langs dette cirkulære "torv", hvor alle gaderne mødes.
Jeres cykeltur på Rügen denne dag fører desuden gennem Garz, og den gamle herregårdslandsby Groß Schoritz. I cykler via landsbyerne Poseritz og Gustow med sin kendte landsbykirke over Rügen-dæmningen til Stralsund, hvor båden møder jer. Som den historiske havne- og handelsby Stralsund er, vil en spadseretur føre jer forbi mange smukke seværdigheder i det historiske centrum, der ligger omkranset af vand
Efter morgenmaden vil I gå fra borde frem til kl. 9.00.
Herfra går turen hjem eller videre på egen hånd.
Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.
Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.
Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.
Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.
Det er muligt at rejse alene og bo på dobbeltværelse på denne rejse. Hvis du ønsker dette, kan det vælges på bookingformularen.
Alle afgange kræver mindst 70 gæster for at kunne sendes afsted. Afgange aflyses senest 21 dage inden afrejse (dette sker stort set aldrig).
Denne tur foregår fra lørdag til lørdag, med første afrejse den den 13. maj, og sidste afrejse den 16. september. Første og sidste afgang er fra Berlin.
OBS - Denne beskrivelse dækker turen fra Berlin til Stralsund. Men hver anden uge går turen modsat retning - fra Stralsund til Berlin.
Der vil være små variationer, der giver bedre mening når turen arrangeres i modsat retning, men langt det meste vil være de samme oplevelser, i en anden rækkefølge.
På bookingformularen vil der være en checkbox - der indikerer hvilken rute du er igang med at bestille.
Dagene på turen fra Stralsund til Berlin ser i overskrifter således ud:
Dag 1 - Ankomst til Stralsund - påstigning kl. 16.00
Dag 2 - Stralsund - Lauterbach - Peenemünde - cykeletape ca. 48km
Dag 3 - Peenemünde - Wolgast - cykeletape ca. 16-20 km
Dag 4 - Wolgast - Szczecin (Settin) - afslapningsdag ombord
Dag 5 - Szczecin - Mescherin - Schwedt - cykeletape ca. 30 km
Dag 6 - Schwedt - Hohensaaten - Eberswalde - cykeletape ca. 32km
Dag 7 - Eberswalde - Oranienburg - Berlin - cykeletape ca. 38 km
Dag 8 - Afrejse fra Berlin - afstigning inden kl. 09.00
Overblik over afgangene 2024
Afgange Stralsund:
11. maj
25. maj
08. juni
22. juni
06. juli
20. juli
03. august
17. august
31. august
Afgange Berlin:
18. maj
01. juni
15. juni
29. juni
13. juli
27. juli
10. august
24. august
07. september
Overblik over afgangene 2025
Afgange Stralsund:
17.maj
31. maj
14. juni
28. juni
12. juli
26. juli
9.august
23. august
6. september
Afgange Berlin:
24. maj
7. juni
21. juni
5. juli
19. juli
2. august
16. august
30. august
13. september
Når I booker cykel hos os, skal i under "bemærkninger" notere fornavn og højde på alle deltagere - så vi kan vælge den rigtige cykelstørelse til jer.
Cyklerne du kan leje egner sig alle til turen og terrænet og alle cykler er godt vedligeholdt. Hvis du ønsker at leje cykel på turen, vælges dette på bookingformularen, hvor du også kan se prisen. Husk at skrive jeres højde i beskedfeltet, når I booker.
SE BILLEDER AF CYKLERNE UNDER DENNE TEKST
På denne rejse er det muligt at leje følgende cykler:
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
På forespørgsel kan det lade sig gøre at medbringe egen cykel på denne tur. Det kræver godkendelse af båden, da der er en begrænsning på hvor mange medbragte cykler der er plads til. Man skal have sin cykel forsikret, og man skal være inforstået med at cyklen bliver opbevaret sammen med udlejningscyklerne, og pakket tæt, samt håndteret af personalet ombord.
Bemærk at båden fraskriver sig ansvaret for skader og tyveri, på medbragte cykler.
Hvis man medbringer en el-cykel er det et krav at batteriet kan afmonteres og medbringes i kahytten.
Der vil være et håndteringsgebyr ved medbringelse af egen cykel - se det på bestillingssiden.
Det er ikke lovpligtigt at cykle med cykelhjelm i Tyskland og Polen, men hos Bering Travel anbefaler vi ALTID at man bruger hjelm, og at man medbringer sin egen - så man ved den passer. (Det er ikke muligt at købe hjelm ombord).
Denne rejse er velegnet til kør-selv - eller med tog.
Flyrejsen fra Danmark til Berlin (og evt tog til/fra Stralsund) er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra lufthavnen til MS Princess
Fra Berlin lufthavn til Berlin midtby kører der tog. Der er ca. 25km. Fra togstationen koster det ikke meget at tage en taxa til kajen. Nærmere info følger i turens praktiske oplysninger. I kan se mere om tog, priser og tider her: www.bahn.com. Turen tager ca. 30 min.
Stralsund - Hvis I vælger en af de afgange der starter i Stralsund, da tager I toget fra hovedbanegården i Berlin til Stralsund. Turen tager ca. 3 timer - og priserne varierer i forhold til bestillingstidspunktet - forventeligt mellem 20-50€ pr. person
Hvis I selv kører til Berlin/Stralsund
Der er ikke langt fra Danmark til Berlin og derfor er denne tur meget velegnet til kør-selv ferie. Når I skal tilbage fra turens slutpunkt til bilen i Berlin/Stralsund kan I tage toget. Turen tager cirka tre timer som nævnt oven for. Det er muligt at have egne cykler med i toget og hvis I har lejet cyklerne, bliver de på båden. få overblik over den tur her: Rome2Rio.
Parkering Berlin: Der er mange store parkeringshuse i Berlin - blandt andet shoppingcentret - Hallen am Borsigturm (1.600 pladser - ikke muligt at reservere). Det er altid åbent og priserne ligger på ca. 10-15€ i døgnet. Der er ca. 800m til bådkajen.
Parkering Stralsund: Der er flere parkeringsmuligheder nær havnekajen. Fx Parkhaus am Ozeaneum garage. Prisen ligger på ca. 30€ for 2 døgn, og derefter ca 8-10€ pr. døgn.
Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Berlin Station.
I skal forvente en rejsetid på 11 t. 41m og ca. 0 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.
På denne rejse overnatter I på båden. Prisen her på siden er baseret på kahytter på hoveddækket, men på bookingformularen kan I vælge at opgradere til kahytter på øverste dæk. Kahytterne er cirka 10 kvadratmeter store og har eget bad/toilet.
Alle måltider er inkluderet i rejsens pris. Dette vil sige:
Særlige ønsker til måltider, f.eks. diæt eller vegetarisk mad kan imødekommes efter aftale.
Alle drikkevarer skal betales ombord.
Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen.
Det er kotume at give drikkepenge til crew'et på flodbåden ved afslutning af rejsen. Niveauet er ca. 7-10€ fra hver deltager. pr. døgn. På en tur som denne af 7 døgns varighed vil det være passende med ca. 50-70€ pr. person - afhængig af jeres oplevelse.
Der vil typisk være en kuvert i kahytten til formålet, eller information vil blive givet herom sidst på turen.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.