Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Cykelferie på Alpe Adria ➤ Salzburg til Grado

- Fra Salzburg til Grado -

8 Dage / 7 Nætter
Let

Fra Alperne til havet! Denne cykelferie er en perfekt blanding af Østrigs Alper og Italiens charme. Når I cykler strækningen, oplever I ganske enkelt mere: flere romantiske floder og smukke vandfald, flere hyggelige historiske landsbyer med gamle bydele og store slotte, flere taggede bjergtoppe og naturligvis flere flotte udsigter, arkitektoniske mesterværker og mere lækker mad. Sidst men ikke mindst oplever I Adriaterhavet.

Få et tilbud

Mere om ruten

Turen går langs veletablerede cykelstier og stille landeveje. Der er kun få passager ad mere trafikerede veje eller grusveje. Ruten går gennem et lettere bakket terræn og den mest udfordrende strækning er mellem St. Johann og Gasteiner-dalen. Denne del kan dog springes over ved at tage toget.

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

I ankommer til jeres hotel i Mozarts og Østrigs kulturelle hjerte, Salzburg. Små snoede gyder og store torv inviterer jer på byvandring, hvor I også kan besøge de hyggelige caféer med ægte østrigske specialiteter. Historien og kulturen er overalt i Salzburg.

Hotel (eksempel): Hotel Ganslhof

 

I forlader Salzburg og kører sydpå. I cykler langs vådeområderne på skyggesiden af Salzach-floden til Hallein – en tidligere velhavende keltisk by pga. saltminerne. Hallein overrasker altid med den imponerende gamle bymidte med små gyder og flotte husfacader. I passerer vandfaldet ved Golling og fortsætter langs den gode cykelsti til St. Johann, hvor katedralens to tinder kommer til syne langvejs fra.


Hotel (eksempel): Brückenwirt

 

Kort efter Schwarzach siger I farvel til Salzach-floden og denne biflod Gasteiner Ache leder jer gennem den vilde og frodige Gasteiner-dal. Via Dorfgastein og Bad Hofgastein cykler I videre til det verdenskendte spa- og skiområde Bad Gastein for foden af Hohen Tauern-bjergene, som byder på varieret natur og smuk arkitektur. Gasteiner-vandfaldet er landemærket midt i byen og har længe været målet for både turister og poeter fra hele verden. Herfra er der kun en kort cykeltur tilbage før I når til Böckstein, hvor I springer på toget og tager den 10 minutter lange tur gennem ”Tauernschleuse” til den anden side af Alperne ved Mallnitz. Tilbage i sadlen kan I nu nyde den dejlige tur nedad til jeres hotel i Mölltal-dalen.
Hotel (eksempel): Erlebnishotel Mölltal

 

I starter dagen med at cykle langs Möll-floden i et vidunderligt alpint skue. Drautal-dalen starter i landsbyen Möllbrücke og er del af det solrige Sydøstrig. Cyklen triller næsten af sig selv nedad langs Drau-floden. I Spittal kan I bsøge renæssance-paladset ”Porcia” – også kendt som det flotteste renæssance-bygningsværk nord for Alperne. Herfra er der kun få tråd tilbage før, I når til byen Villach, som har en imponerende gammel bydel og sydlig charme med barer og restauranter.


Hotel (eksempel): Hotel Mosser

 

 

I slipper for stigningen til Tarvisio ved at tage toget. I Italien er cykelstierne i lige så god stand, så I cykler behageligt nedad gennem Kanaltal-dalen og fra sadlen, kan I beundre skønheden med uspoleret natur og store skove. Jeres dag afsluttes med synet af de billedskønne landsbyer for foden af de Juliske Alper.


Hotel (eksempel): Hotel Pittis

 

 

Ved den sydlige udgang fra Kanaltal-dalen ligger en af de smukkeste historiske byer i de Friuliske-Juliske Alper. Højdepunktet i landsbyen Gemona del Friuli er den majestætiske katedral Santa Maria Assunta og I skal nok blive imponeret over synet. På vej til Udine kommer I forbi de første vingårde og vinmarker på ruten. Når I ankommer til byen kan I nyde ’Dolce Vita’ (det søde liv) med en kop kaffe på en af byens torv eller med en dejlig gåtur gennem byens gader, hvor I kan beundre den flotte arkitektur.


Hotel (eksempel): Clocchiatti Next

 

Nyd den varme brise fra Sirocco-vinden! I cykler gennem et flot landskab med små kanaler på vej mod Venedigbugten. Vi anbefaler, at I holder pause i dem romerske by Aquileia (kendt som Det Andet Rom) før I når frem til endestationen for denne tur. Et af de mest populære steder ved Adriaterhavet, den lille fiskerby Grado, hvor I både kan nyde den lækre strand, det historiske havneområde, de smalle gader og de hyggelige restauranter, som oser af Italiensk charme.


Hotel (eksempel): Hotel Rialto

 

 

Turen er nu slut og det er tid til at tage hjem eller videre ud i verden. I checker ud af hotellet om formiddagen.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg

  • Opgradering til Elcykel (vælges når turen bestilles)

Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Salzburg t/r
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Administrationsgebyr (145,-)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Cykler

Du kan vælge mellem de her cykler på turen.

Unisex 21-gear cykel
Dereilleur-gear med frihjul

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.

43cm
46cm
51cm
56cm
7-gear Unisex Cykel
Indvendige gear med fodbremse

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.

46cm
51cm
56cm
Unisex Elcykel - 8 speed
Indvendige gear med frihjul

Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.

46cm "XS"
46cm
51cm
56cm
21-gear herrecykel
Dereilleur-gear med frihjul

Herretourcykel i høj kvalitet med klassisk diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 165 cm - 205 cm.

56-51 »skrånende« cm
60cm
64cm
PLUS Herrecykel 27-gear
Dereilleur-gear med frihjul

Sporty, lettere og mere præcis premium-cykel med diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 205 cm.

46cm
50cm
51cm
55cm
60cm
63cm

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

Bemærk, at cykelhjelm ikke følger med og det er nødvendigt selv at medbringe denne.

Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

Flyrejsen fra Danmark til Salzburg er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 3-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Transfer tilbage til Salzburg
På bookingformularen kan I vælge, om I ønsker transfer fra sidste hotel i Grado tilbage til Salzburg. Dette er kun muligt lørdage og nogle torsdage. Torsdage er kun muligt mellem 19. juni og 27. august. Transfer skal bookes hjemmefra.

Hvis I tager toget
Der er gode togforbindelser til denne destination og vi anbefaler, at I tager toget til Salzbourg  Station.
I skal forvente en rejsetid på 13 t. 34m og ca. 3 skift. Vær opmærksom på, at rejsetider og togplaner kan variere alt afhængig af sæson.

På denne rejse overnatter I på 3- og 4-stjernede hoteller i byerne. Alle værelser har eget bad/toilet.

Morgenmad er inkluderet alle dage. Frokost og aftensmad er let at finde i byerne, hvor I overnatter.

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2

Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Her kan du få overblik over hele ruten og elevationsprofil for alle dagene på turen baseret på turens GPX-filer. Bemærk, at ruterne opdateres indimellem, hvorfor der kan være små variationer i forhold det du ser her.

Se kort over hele turen

Se elevationsprofil

Farver
Blå ruter: Turen som normalt
Røde ruter: Variationer (som fx afkorter eller forlænger ruterne)

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 7.790,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.