Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.
Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.
- Rialto, Dante og Ponte Vecchio -
Det er to af Italiens mest berømte byer, der er henholdsvis start- og slutpunkt på denne cykelferie, og mellem disse går turen gennem langt mindre kendte og derfor endnu mere interessante landskaber med kiwi- og ferskenlunde, melonplantager, solsikke- og vinmarker, kvidrende fugle og smilende fiskere, som vinker fra deres huse på pæle langs kanalerne.
Glæd jer til de mange spændende destinationer langt fra de populære turistmål. Her får I mulighed for at nyde en kop cappuccino på en hyggelig café ved en idyllisk piazza og lytte til de lokale, når de diskuterer kunst, kultur, sport eller politik med ivrig gestikuleren (og måske endda tage del i diskussionen). Tag med os på en vidunderlig cykeltur!
Højdepunkter på rejsen
De første fire dage cykler I i fladt terræn. På dag 6 er der 3-4 mindre bakker på ruten, og på dag 7 er der to korte stigninger og en lang nedkørsel. Der cykles hovedsageligt på dæmninger og ad småveje med begrænset trafik. Næsten alle vejene er asfalterede, og kun meget korte strækninger tilbagelægges på mere trafikerede veje. Det er med andre ord en cykelferie for alle.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"