Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Cykelferie i Cilento med vandring på Amalfikysten

National parken Cilento, med sit rolige bagland og smukke kyster er oplagt til en dejlig cykelferie. Turen slutter med to skønne vandredage på Amalfikysten.

9 Dage / 8 Nætter
Moderat

Regionen Campania har været kendt som 'et paradis på jord' siden oldtiden. Grækerne byggede nogle af deres mest imponerende templer her, og under romerne blev det kendt som 'Campania Felix', eller 'det glade land'. Når man rejser gennem denne region, bliver man overvældet af dens rigdom af kulturelle og naturlige attraktioner, fra den store by Napoli til den velkendte Amalfikyst med dens høje klipper og maleriske bugter.

Men Campanias egentlige hemmelighed ligger syd for Salerno. Her buler kysten ud i et område af bjerget land kendt som Cilento, og området er en af Italiens største nationalparker, med verdensarvsstatus.

Denne cykelferie bringer jer langs kysten fra Paestum til Golfen ved Policastro, men I vil også nyde nogle dele af det charmerende landlige Cilento, bestående af olivenlunde og gamle landsbyer. Indlandet i Cilento er stort set uberørt af det 21. århundrede, og I vil møde få andre turister på jeres vej. I cykler forbi verdensberømte kultursteder, gennem uberørte naturområder og langs drømmende kystlandskaber. Jeres tur vil føre jer på små landeveje gennem råt bjerglandskab såvel som gennem frodigere områder med vinmarker og olivenlunde.

Under hele turen vil I være tæt på kysten, så I vil have mange lejligheder til at skifte cykling ud med en svømmetur eller slappe af på en tom strand. I vil cykle forbi det arkæologiske sted Paestum på vej til en ægte mozzarellafarm og nå op til nogle dejlige udsigtspunkter på kystsletten. I cykler langs den sydlige kyst af Cilento National park inden I slutter jeres cykelferie i den skønne kystby - Marina di Camerota. 

Men her slutter eventyret ikke. 
Turen afsluttes nemlig med to fantastiske vandredage på Amalfikysten, med udgangspunkt i Amalfi. Denne magiske sydvendte kyst egner sig bedst til oplevelser til fods, og vandringerne vil byde på enestående udsigter, hyggelige landsbyer og besøg i smukke Positano. 

Få et tilbud
  • Udforske det historiske område ved Paestum, der er kendt for sine imponerende græske templer og UNESCO-verdensarvsliste.
  • Cykelture gennem det maleriske landskab i Cilento-regionen, med olive- og vinmarker, samt charmerende middelalderlige landsbyer.
  • Besøget ved Capo Palinuro, en fantastisk halvø med stejle klipper og skjulte havgrotter.
  • Vandreturen på 'Gudernes sti ' (Sentiero degli Dei) med spektakulære udsigter over Amalfikysten og øen Capri.
  • Udforskningen af Ravello, en charmerende historisk landsby med enestående udsigter over Amalfikysten.
  • Bådtur langs Amalfikysten
  • Oplev Amalfi og Positano på den skønne Amalfikyst.     

Mere om ruten

Cykling: Cilento National Park byder på et stort antal dejlige veje, som især inde i landet er næsten uden trafik. I sletten ved Paestum og langs kysten kan der være mere trafik, især i sommersæsonen og i weekenderne. Dog kører ingen virkelig hurtigt, da de vigtigste kystveje alle er smalle og fulde af sving. Vær opmærksom på, at biler eller motorcyklister fra den modsatte retning nogle gange kan krydse over i din side af vejen ved sving.
Vær forsigtig langs visse veje, især i de bjergrige områder inde i landet, da der nogle gange kan være løse sten (eller større stenskred) på vejen. Nogle områder er også tilbøjelige til jordskred. Vær forsigtig med ikke at køre for hurtigt ned ad bakke, selv når vejen ser perfekt ud: I ved aldrig, hvordan det vil være i det næste sving!
Bemærk venligst, at de angivne cykeltider er omtrentlige og er angivet for hovedruten. Der er andre, kortere og længere muligheder for nogle af dagene. De faktiske tider er nettotider, dvs. uden stop. Beregn derfor omhyggeligt den nødvendige tid, baseret på din egen form og interesse.


Vandring: I vandrer på små veltrådte stier, grusveje og en masse trapper. I vandrer på en sydvendt kystside, med hovedsageligt lav bevoksning, så der er ikke mange skyggesider. Der vil være steder hvor det er muligt at gå tæt på bratte klippekanter. Her skal man selvfølgelig bruge sin sunde fornuft. Udsigten er storslået, både i længden og højden, og kan fint nydes med lidt distance til kanten. 
 

Rejseplan

Her kan du se programmet for turen.

I ankommer på egen hånd til første hotel i Paestum. Jeres cykler vil være klar til jer på hotellet. Hvis I vil, kan I allerede tage den første lille cykeltur, forbi templerne og rundt om de græske bymure, eller ned til stranden for en hurtig svømmetur. Hvis I er ankommet tidligt, kan I besøge templerne allerede nu og dermed have mere tid til en længere tur i morgen.
Om aftenen er der inkluderet en dejlig middag på en lokal restaurant i Paestum.

Hotel (eksempel): Hotel*** - Paestum

 

Jeres første cykeltur går gennem det antikke område af den græske by Paestum. I kan vælge en afslappet tur over sletten eller en længere og mere udfordrende tur, der fører jer til nogle dejlige middelalderlige landsbyer på skråningerne og tilbyder fantastiske udsigter. Hvis I ikke allerede  har udforsket Paestum, bør I gøre dette inden I forlader byen i morgen. Frokost kan indtages på en lokal bøffelfarm, hvor I kan smage lækker og ægte frisk mozzarella. Jeres cykeltur fører jer gennem sletten til Sele-floden og forbi 'Capo di Fiume' kalkkilderne til landsbyerne Giugnano og Cicerale (valgfrit) og tilbage til jeres hotel.

Hotel (eksempel): Hotel*** - Paestum

 

I dag forlader I Paestum-sletten for at få en første smagsprøve på det rigtige Cilento.
Fra jeres hotel begiver I jer mod landsbyerne Prignano og Torchiara, smukt beliggende på de frodige grønne skråninger med udsigt over Cilento-kysten. I fortsætter derefter til landsbyerne Laureana og Vatolla, hvor et besøg på det 16. århundredes Palazzo Vargas (historisk borg) er et must. En kort sidste stigning herfra fører jer til Mercato Cilento. Herfra går det kun nedad, først til Perdifumo, hvor I kan tage jer tid til en spadseretur eller pause for at fylde jeres vandflasker op og observere det fredelige landsbyliv, og derefter langs en vej med vidunderlig udsigt til den spektakulære landsby Castellabate. Efter et kort besøg cykler I ned til vejen til badebyen Santa Maria di Castellabate. En kort strækning langs kysten bringer jer til San Marco di Castellabate, berømt for sin lille havn, hvor dygtige håndværkere fortsætter en århundredgamle tradition med at bygge træbåde i hånden. Efter ankomsten til jeres hotel og indkvartering kan I enten cykle eller gå den korte vej langs kysten til den vidunderlige lille ø Leucosia, beliggende i marinereservatet Punta Licosa, eller tage en spadseretur gennem byens centrum for en aperitif på en af de lokale barer. Hvis I ønsker en lettere dag, foreslår vi en dejlig kystrute gennem Agropoli, med god tid til en strandtur, for eksempel på den dejlige lille strand i Trentova.
Efter ankomsten til jeres hotel, er der kun en kort gåtur ned til stranden for en velfortjent afslappende svømmetur.

Hotel (eksempel): Hotel*** - San Marco di Castellabate

Efter at have forladt San Marco bevæger I jer sydpå ad kystvejen mod Alento-flodsletten. En kort stigning fører jer gennem middelhavsmaki og fyrreskove til 'Ripe Rosse' eller Røde Klipper. I suser derefter ned til den kystnære landsby Acciaroli, hvor Ernest Hemingway tilbragte nogle ferier tilbage i 1952 og - nogle siger - blev inspireret til at skrive 'Den gamle mand og havet'. Nogle af landsbyens ældre husker stadig at have mødt den store forfatter og er måske villige til at fortælle jer en interessant historie eller to. Uanset, så fortjener Acciaroli et stop og en stille spadseretur rundt om dens lille havn og bymidte. Lidt længere henne ad kysten passerer I gennem fiskerlandsbyen Pioppi, en anden dejlig lille by. Her finder I et lille Sea Life Museum dedikeret til det lokale marine fauna og flora. Efter at have besøgt museet har I tid til en hurtig kop kaffe ved kysten, inden I cykler videre. Kystvejen fører jer derefter til Casalvelino Marina og gennem Alento-flodens slette til det græske og romerske sted Velia, hjemsted for filosofferne Zenon og Parmenides og vugge til en af Europas ældste medicinske skoler. I kan efterlade jeres cykler ved indgangen og udforske det fantastiske sted. Alternativt kan I besøge stedet under morgendagens rundtur og nu vælge at bade på den smukke sandstrand, før I forlader kysten og bevæger jer ind i landet. Fra Velia har I en sidste stejl stigning tilbage - op til den gamle landsby Ascea, der overser kysten. Fra Ascea følger I en fantastisk kystrute til bjerglandsbyen Pisciotta, en af de bedst bevarede middelalderlige landsbyer i området, hvor I slår jer ned for natten. Hvis I ønsker at komme helt ned til kysten, kan I vælge at cykle et par km mere - hele vejen nedad - til Palinuro.


Hotel (eksempel): Hotel*** - Pisciotta

 

 

I dag er en relativt let dag, som fører jer langs den panoramiske kystvej til den sydlige del af Cilento. De første par km er som en opvarmning med en let nedadgående hældning hele vejen til det mytiske næs Capo Palinuro. Denne landtange, opkaldt efter en af styrmændene på den mytiske helt Aeneas' skib, er et af de mest berømte steder i Cilento National Park. Dets unikke topografi, bestående af forbløffende høje klipper fulde af havgrotter, blandt hvilke den imponernede'Grotta Azzurra' er, gør det til et vidunderligt syn. I kan cykle hele vejen gennem landsbyen Palinuro - lave en naturskøn rundtur over toppen af næsset og stoppe ved den lille havn. Dem der har lyst til det, kan tage en kort bådtur omkring næsset her og besøge grotterne (billetter købes lokalt). Eller I kan vælge at tage en kølig drink eller gå en tur på den smukke lille strand. Derefter cykler I videre mod øst, en vidunderlig strækning langs den sydlige kyst af Cilento National Park. For dem der stadig har energi, er der mulighed for at tage en af områdets mest naturskønne veje, en udfordrende stigning op til Lentiscosa. Gennem den dejlige landsby Camerota, som er et besøg værd, ikke mindst på grund af dens slot og middelalderlige bymidte, cykler I derefter tilbage ned til Marina. Ved ankomsten til den dejlige kystby Marina di Camerota kan I tage en drink ved havnen og derefter indlogere jer på jeres hotel. Om aftenen anbevaler vi at I går ud og spiser på en af de hyggelige (fiske)restauranter.


Hotel (eksempel): B&B - Marina di Camerota

 

 

Her slutter cykeldelen af rejsen. Efter morgenmaden er der privat transfer til Centola togstation, hvorfra I tager toget til Salerno, og herfra båd til hjertet af Amalfikysten, nemlig Amalfi by (Havnen er tæt på togstationen.) Under sejlturen vil I kunne nyde den fantastiske udsigt over hele Amalfikysten, og de små byer der perler sig langs den. I Amalfi tjekker I ind på et centralt hotel, og der vil være god tid til at udforske byen eller nyde en forfriskende svømmetur fra stranden.
Der er demme aftem inkluderet aftensmad på en af byens restauranter denne aften.


Hotel (eksempel): Hotel Floridiana

 

Landskabet på Amalfikysten er utroligt varieret og omgivet af uendelige, skiftende udsigter. Langs kysten kan det være typisk middelhavslignende, med talrige arter af vilde, velduftende urter, myrtebuske, timian, rosmarin og mastiktræer. Tag en lokal bus op til den charmerende historiske landsby Ravello. Landsbyen har en meget interessant historie og mange middelalderlige monumenter, men tilbyder også smukke udsigter over Amalfikysten. Den franske forfatter André Gide beskrev engang landsbyen som værende 'tættere på himlen end havet'. Tag jer god tid til at slentre gennem landsbyen. Vi anbefaler at besøge Villa Cimbrone og dens fantastiske terasse (adgangsbillet inkluderet), inden I begynder vandreturen ned til kysten.
Her vi I passere landsbyen Castiglione, og vandre gennem vinmarker og citruslunde, inden I går ned ad middelalderlige trapper til den smukke lille landsby Atrani. Dette er en af de bedst bevarede landsbyer på kysten, hvor I har mulighed for at gå rundt i de smalle, hvide gader i landsbyens centrum.
Den sidste korte strækning til Amalfi er meget malerisk og byder på smukke udsigtspunkter over byens centrum


Hotel (eksempel):Hotel Floridiana

 

 

Amalfikysten har ry for at være Europas mest dramatiske kyststrækning. I tager en lokal bus op til den lille landsby Bomerano, på Agerola højsletten. Dette er starten på den berømte 'Sentiero degli Dei' - 'Gudernes Sti', en af Italiens mest berømte vandrestier og helt sikkert en tur med uovertrufne udsigter. Efter et meget panoramisk stræk med udsigt over hele Amalfikysten, der strækker sig helt til øen Capri, når I til vejkrydset for klosteret San Domenico, der ligger i fantastisk natur og dominerer kysten fra sin bakketop (valgfri afstikker langs en middelalderlig pilgrimsrute). I fortsætter derefter på en mere eller mindre flad sti gennem spektakulær natur med bizarre klippeformationer og frodig vegetation. Her lever 'Sentiero degli Dei' virkelig op til sit navn, mens I nyder flere betagende udsigter. I ankommer til den lille landsby Montepertuso, hvorfra det er en kort gåtur ned til Positano, der betragtes som en af Italiens smukkeste landsbyer og bestemt en af perlerne på Amalfikysten. I kan slentre gennem dens gyder, slappe af på en café eller nyde en svømmetur på dens store strand, inden I tager båden tilbage til Amalfi om aftenen.

Bemærk: 'Stien for Guderne' er en af de mest berømte vandrestier i Italien. Hvis I foretrækker en roligere sti (eller at forlænge jeres ophold i Amalfi med en ekstra dag), kan vi tilbyde følgende alternative sti.

Alternativ 'Pontone og Møllernes Dal' Vandretur | Vandredistance (10 km)

I dag kan I nyde en smuk gåtur direkte fra jeres hotel i Amalfi by. Udforsk de rolige små gyder og sidegader i Amalfi, hvor I stadig kan fornemme den mauriske indflydelse. En gammel trappe fører jer derefter op mod de imponerende kalkstensklipper og til den lille landsby Pontone, en del af det middelalderlige forsvarssystem for byen Amalfi. Gå til den vidunderlige ruin, Torre dello Ziro, beliggende på en smal ryg med uforglemmelige udsigter over Amalfi på den ene side og Atrani på den anden. Find jer selv et picnicsted og nyd udsigten. Jeres sti fortsætter gennem den charmerende landsby Pontone og ind i 'Valle dei Mulini' - 'Møllernes Dal'. Opdag ruinerne af Europas ældste papirmøller, der dateres tilbage til det 11. århundrede. Stien følger derefter flodens forløb. Hvis I føler jer energiske, kan I tage en afstikker længere ind i dalen under de høje klipper og beundre flere smukke vandfald. Derefter går I tilbage til Amalfi, og landskabet vil skifte fra den frodige grønne dal til citruslunde og maki-landskab.
Afhængigt af, hvornår I vender tilbage, vil I have tid om eftermiddagen til bare at slappe af.

Hotel (eksempel): Hotel Floridiana

Efter morgenmaden er der udcheck af hotellet og hjemrejse på egen hånd.

 

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

Mulige tilvalg

  • Opgradering til Elcykel (vælges når turen bestilles)

Ikke inkluderet
  • Bagagetransport til Amalfi (her tager I selv bagagen med tog og båd)
  • Togbillet Cilento-Salerno
  • Busbilletter i forbindelse med vandringer på Amalfikysten
  • Bådbilletter på Amalfikysten
  • Afbestillingsforsikring/rejseforsikring
  • Evt. Turistskat på de enkelte overnatningsteder (Typisk 1-3euro)
  • Administrationsgebyr kr. 145,-

Cykler

Du kan vælge mellem de her cykler på turen.

Unisex 21-gear cykel
Dereilleur-gear med frihjul

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.

43cm
46cm
51cm
56cm
7-gear Unisex Cykel
Indvendige gear med fodbremse

Unisex-touringcykel af høj kvalitet med rullebremse på baghjulet.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 190 cm.

46cm
51cm
56cm
Unisex Elcykel - 8 speed
Indvendige gear med frihjul

Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.

Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.

46cm "XS"
46cm
51cm
56cm
21-gear herrecykel
Dereilleur-gear med frihjul

Herretourcykel i høj kvalitet med klassisk diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 165 cm - 205 cm.

56-51 »skrånende« cm
60cm
64cm
PLUS Herrecykel 27-gear
Dereilleur-gear med frihjul

Sporty, lettere og mere præcis premium-cykel med diamantstel.

Kropsstørrelse ca. 155 cm - 205 cm.

46cm
50cm
51cm
55cm
60cm
63cm

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

Bemærk, at cykelhjelm ikke følger med og det er nødvendigt selv at medbringe denne.

Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

Flyrejsen fra Danmark til Napoli er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Hvilken lufthavn skal I flyve til?
Vi anbefaler, at I flyver til Napoli eller Rom. Det er lettest at flyve til Napoli. Men med Italiens gode hurtigtog er Rom også en mulighed.

Ved ankomst til Napoli
Fra Napoli Centrale togstation kører der tog via Salerno til Paestum.
Turen fra Napoli til Paestum tager 1-1,5 timer afhængig af om det er et direkte tog, eller en forbindelse med et enkelt togskifte.
Turen fra Salerno til Paestum tager ca. 25 min.
Det er muligt at se nærmere på togtiderne på www.trenitalia.it

Ved hjemrejse fra Amalfi
Mellem Amalfi og Salerno sejler der båd, men der kører også mange daglige busser.
Turen i bus tager ca. 60 min. Busserne stopper ved togstationen i Salerno, hvorfra toget kører til både Napoli, Rom og andre Italienske storbyer. 

På denne tur overnatter I på dejlige 3*** hoteller og hyggelige bed & breakfasts.
I kan se eksempler på overnatningsstederne i rejseprogrammet. 
Hvis ikke de nævnte hoteller er ledige, booker vi jer ind på ligende overnatningsteder af tilsvarende kategori. 

Det er muligt at opgradere de 3 nætter i Amalfi til det skønne 4**** Luna Convento i standardværelse med havudsigt. 
Dette kan tilvælges på bestillingssiden. 

Morgenmad er inkluderet alle dage.
Aftensmad er inkluderet på dag 1 (Paestum) og på dag 6 (Amalfi).
Aftensmad de resterende aftner kan købes tæt på hotellerne i overnatningsbyerne, og frokost kan man enten selv medbringe og nyde som picnic, eller stoppe på en af de mange barer og cafér man kommer forbi.

På denne tur skal I med toget fra Centola til Salerno. Denne togbillet køber I selv på togstationen i Centola. 
Fra Salerno kan man enten tage en bus til Amalfi. De kører lige udenfor togstationen. Der er en bus ca. en gang i timen, og turen tager en times tid. 
Vi anbefaler dog bådturen fra Salerno. Havnen ligger i gå afstand. Bådbilletterne køber I lokalt på havnen. Der vil være info om dette i jeres lokale beskrivelser. 
Busbilletterne fra Amalfi til Ravello og Bomerano købes lokalt. De kan købes i en lokal Tabacci kiosk. Eller de kan downloades online på appen Unico Campania. Der vil også være informationer om dette i de lokalt udleverede dokumenter. 
Fra Positano kører der bus retur til Amalfi, og man kan tage båd fra havnen. Man vælger selv, og køber selv billetten lokalt. 

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 på dage hvor I skifter hotel og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

OBS. Når I forlader Cilento for at tage til Amalfi, skal I selv tage jeres bagage med i toget til Salerno og med båden til Amalfi. Gå distancerne mellem togstationen og havnen, samt havnen i Amalfi og hotellet er korte. 

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.


Cyklingen på denne tur er en blanding af grad 2-3. Det er muligt selv at øge distancer og dermed sværhedsgraden fra 2-3 flere af dagene.
 
Cyklingen består af moderate ture, men uundgåeligt med en del stigninger, hvoraf kun få er anstrengende. Alle veje har asfalt og er primært rolige, med lidt trafik bortset fra nogle strækninger nær Paestum i løbet af de første dage. Udvidelser eller genveje er mulige på nogle dage.
Form: Noget erfaring med cykelture og en god generel fysisk form vil helt sikkert gøre jeres tur mere behagelig. I bør være i stand til at cykle i flere timer om dagen, selv under varme og tørre vejrforhold.


Vandringen er en moderat niveau 2. Dags vandringerne ligger mellem 4 og 5 timer på fine velholdte stier i kuperet terræn og med fantastiske udsigter.

Grad 2
Lettere vandring ad rimelig gode stier. Dagsmarcherne vil være af 4-6 timers varighed i kuperet terræn. Alle i almindelig god fysisk form kan deltage. Bagagen bliver transporteret og du går kun med en lettere dagtursrygsæk. Kræver fodtøj der sidder godt om fødderne som trekkingsko eller vandrestøvler.

Læs mere om vores sværhedsgrader

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

I Cilento National Park og på Amalfikysten er vejret ofte herligt til både cykling og vandring. 
I forårsmånederne, april og maj, smyger temperaturerne sig omkring 20-25°C, med lejlighedsvise lette regnskyl og en let brise. Sommermånederne, juni, juli og august, byder på varme dage med temperaturer op til 30-35°C, ledsaget af sporadiske tordenbyger og en lejlighedsvis frisk vind, der bringer lidt afkøling. Ved særlig varme dage anbefaler vi at man tilretterlægger sin dag så man kommer tidligt afsted, og dermed har tid og mulighed for at undgå middagsheden. I efterårsmånederne, september og oktober, falder temperaturen atter til de behagelige 20-25°C, mens regnen aftager og vinden bliver mere mild og konstant, perfekt til at nyde den skiftende natur på både cykel og til fods.

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 11.590,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.