Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.
Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.
Toscana har virket fortryllende for mange kunstnere gennem tiden. Denne region har en evne til at stimulere vores sanser med smukke syn, dufte, lyde og ikke mindst smage. At se det hele fra en cykelsaddel bringer jer tættere på naturen og kulturen i Italien - og gør oplevelsen endnu stærkere.
Turen byder på Firenze, Lucca og Pisa, der bidrager med deres unikke stemning, historie og arkitektur. Cykelruten går blandt andet gennem det idylliske, toscanske terræn til den berømte Leonardo’s fødeby - Vinci. Til vinbyen Greve med dens Chianti Classico og det arkitektoniske paradis Siena. Vi har sørget for grundige rutebeskrivelser og vi fragter jeres bagage, så I hver dag kan cykle ud på nye eventyr og lade jer indhylle i den toscanske stemning uden bekymringer. Cykelferie i Italien, når det er bedst.
Toscana har et vidunderligt bølgende landskab og meget af turen vil foregå på mindre, stille veje og grusveje mellem de berømte landsbyer. Tættere på de større byer er de mest hensigtsmæssige ruter udvalgt.
Cykelturen foregår på gode veje med enkelte længere stigninger. I kører så vidt muligt på rolige veje, med begrænset mængde trafik. Vejene er lidt mere trafikerede i den absolutte sommerhøjsæson, men det er sjældent et problem.
Det tager ca. 50-60 minutter i tog fra Firenze eller Pisa til Montecatini Terme (ikke inkluderet).
Når I ankommer til hotellet, vil der være detaljeret information om jeres tur og I vil få udleveret jeres cykler. Afhængig af ankomsttidspunktet vil det være oplagt at slentre en tur i en af de spaparker, som byen er kendt for eller tage en tur i den historiske funicular (en kabeltrukket sporvogn) til Montecatini Alto.
Kategori A - Hotel (eksempel): Grand Hotel Croce di Malta
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Manzoni
Charme: Grand Hotel Croce di Malta
I begynder dagen med at cykle igennem Valdenievoledalens store sletter, der er flittigt opdyrket af de lokale bønder. Turen fortsætter gennem olivenlunde og de første toscanske landsbyer til Vinci, der er fødested for det verdensberømte-, klassiske renæssancegeni Leonardo.
Byens gamle middelalderslot Castello Guidi huser et museum, som vi anbefaler at besøge, da det er hjemsted for en af de største samlinger af maskiner og modeller af Leonardo da Vinci. Herfra cykler I ad de stille veje tilbage til Montecatini Terme.
Kategori A - Hotel (eksempel): Grand Hotel Croce di Malta
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Manzoni
Charme: Grand Hotel Croce di Malta
Dagens cykeltur starter med at gå til den charmerende by Lucca. På vejen passere I den middelalderlige vinby Monte Carlo, hvor én af de få toscanske hvidvine dyrkes. (Det er også muligt at tage toget direkte til Lucca). I Lucca kan I cykle en tur på den historiske bymur, hvorfra der er en formidabel udsigt til kirker og tårne, der rejser sig over byens talrige tage. Efterfølgende kan du fortsætte til Massacciuccoli-søen (også kaldet Giacomo Puccini-søen). Her er udsigten fantastisk over havet og Pisa. Turen fortsætter ned til Pisa, hvor det er muligt at cykle til Piazza dei Miracoli, der med sit berømte skæve tårn er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel Repubblica Marinara
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Soggiorno Athena
Charme: Hotel Bologna
Omgivet af frodige marker følger den første del af cykelturen floden Arno der som en af regionens største, også går gennem Firenze. Turen fortsætter i bakkerne omkring Pisa, hvor landskabet blødt bugter sig med dets dyrkede områder af søde druer, oliven og saftige ferskner. På turen kan I se middelalderlige landsbyer på bakketoppene og inden længe er dagens destination nået i spabyen - Casciana Terme.
Kategori A - Hotel (eksempel): Albergo Roma
Kategori B - Hotel (eksempel): Albergo Stella
Charme: Agriturismo Le Valli
I dag går cykelruten ad smukke stier gennem vinmarker og bløde bakker til San Gimignano. På vejen kommer I gennem nogle af de smukke landskaber, der forbindes med Toscana og et utal af gange er blevet gengivet af alverdens kunstnere. Som I nærmer jer dagens destination, vil San Gimignanos karakteristiske tårne, der som et levn af middelalderlig og aristokratisk rigdom rejser sig over byens tage.
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel San Michele
Kategori B - Hotel (eksempel): Albergo Le Colline
Charme: Hotel La Cisterna
Endnu en dag omgivet af den enestående toscanske natur og netop de smukke omgivelser vil hjælpe med at fjerne fokus fra dagens stigninger på cykelruten. En følelse af at være cyklet ind i middelalderen venter i landsbyen Monteriggioni og dagens højdepunkt vil uden tvivl være ankomsten til det arkitektoniske paradis Siena. Arkitekten Martin Nyrop fandt sin inspiration til Københavns Rådhus i Siena. Aftenen er oplagt at bruge på at vandre rundt i byens historiske centrum, der i dag er optaget på verdensarvslisten.
Kategori A - Hotel (eksempel): Hotel Italia
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Italia
Charme: Hotel Garden
Som den sidste cykeldag tager turen jer i dag fra Siena og ind i midten af den brede Chianti-region. Det er fra dette område at den verdensberømte Chianti Classico-vin er dyrket - og er højt respekteret blandt vinkendere. Turen går gennem vinlandsbyen Castellina til Greve, der med sit maleriske torv i midtbyen, adskiller sig fra de klassiske toscanske byer. Greve er takket være den berømte vin og oliven produktion kendt som hovedsædet for Chianti-regionen. Herfra tager I en bus til Firenze, hvor den sidste overnatning foregår (Hvis I selv har cykler med, så finder vi en løsning på fragt af disse).
Kategori A - Hotel (eksempel): Grand Hotel Adriatico
Kategori B - Hotel (eksempel): Hotel Grifone
Charme: C Hotels
Rejsen er nu slut. I forlader jeres hotel i løbet af formiddagen.
Mulige tilvalg
Unisex-touringcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.
Kropsstørrelse ca. 148 cm - 190 cm.
Herretourcykel i høj kvalitet med klassisk diamantstel.
Kropsstørrelse ca. 165 cm - 205 cm.
Sporty, lettere og mere præcis premium-cykel med diamantstel.
Kropsstørrelse ca. 155 cm - 205 cm.
Unisex elcykel af høj kvalitet med behagelig lav indstigning.
Kropsstørrelse ca. 148 cm - 195 cm.
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
Bemærk, at cykelhjelm ikke følger med og det er nødvendigt selv at medbringe denne.
Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
Flyrejsen fra Danmark til Pisa er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra lufthavnen til første hotel
For at få et hurtigt overblik over turen fra Pisa lufthavn til Montecatini Terme, kan I tjekke Rome2Rio.
På www.trenitalia.com er det let at få et overblik over tider og destinationer på de italienske tog, men da det er svært at købe eller ændre billetterne online, anbefaler vi at man først køber dem på billetkontoret eller i automaterne på togstationen.
Ankomst med bil
Hvis I selv kører til Montecatini Terme, kan I parkere ved første hotel for ca. 5-8€ i døgnet.
Vi kan arrangere en transfer retur til Montecatini Terme på hjemrejsedagen - pladsen skal reserveres på forhånd. Transporten kører kun lørdage.
Toget fra Firenze til Montecatini Terme koster 5-10€ pr. person.
På denne rejse kan I vælge mellem tre forskellige hotelkategorier:
Charme: Særligt gode hoteller
Kategori A: 3- og 4-stjernede hoteller, nogle gange med swimmingpool
Kategori B: 3-stjernede hoteller
Morgenmad er inkluderet alle dage. Det er meget let at både finde frokost og aftensmad i de byer I kommer igennem på turen.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Der vil blive afholdt et infomøde af en af vores lokale samarbejdspartnere, hvor der også bliver udleveret og justeret cykler. I mødes i receptionen med mindre, I får andet at vide ved check-in.
Denne rejse har sværhedsgrad 2-3, hvilket betyder, at de fleste dage på turen er grad 2 og enkelte er grad 3.
Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.
Grad 3
Længere og kuperede ruter med lange stigninger, ofte i krævende terræn og af flere timers varighed. Kræver godt helbred og rimelig kondition. Regelmæssig motionscykling anbefales.
Læs mere om vores sværhedsgrader.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
En cykelferie i Toscana, fra Montecatini Terme til Firenze, byder på forskellige klimatiske oplevelser. Om foråret (marts til maj) er temperaturerne mellem 10-20°C med solrige dage og lejlighedsvise regnbyger. Højsommeren (juli til august) er meget varm, 25-35°C, med næsten ingen regn, så det er vigtigt at starte tidligt og drikke rigeligt med vand. Efteråret (september og oktober) har behagelige temperaturer på 15-25°C i begyndelsen og køligere vejr senere. Landskabet er smukt på denne tid med efterårsfarver. Lagdelt tøj, solbeskyttelse og en god cykel er nødvendige for at nyde turen fuldt ud. Der er mest regn i foråret (marts til maj) og i efteråret (september oktober) i Toscana. I disse perioder kan der forekomme hyppige regnbyger, mens sommeren typisk er tør og solrig.
Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"