Vis content
Spring til sidefod
Bestil nu
Til online-versionen

Cykelferie i Provence

8 Dage / 7 Nætter
Moderat

Provence er et fantastisk solskinshjørne af Frankrig med frodige dale, den smukke middelhavskyst og middelalderlige kulturområder. Landskabet er fantastisk med dets karakteristiske duft af krydderurter og  unikke farver og det er malerisk gengivet af kunstnere som Van Gogh, Picasso, Matisse og Chagall. Udover landskabet byder Provence også på spændende historie, kultur og arkitektur.  På denne cykelferie vil I møde flere imponerende attraktioner som Papal Paladset i Avignon, Amfiteateret i Arles og den smukke gamle akvædukt og bro – Pont du Gard, alle tre er de på UNESCO’s verdensarvsliste.

Cykelturen tager jer desuden igennem Carmargue, et fantastisk floddelta mellem de to udmundinger af Rhône floden. Terrænet her er en blanding af hede og vådområde. Camarguedeltaet er kendt for sine hvide heste og lyserøde flamingoer og et storslået fugleliv og området giver en fascinerende kontrast til turens kulturelle oplevelser.

Få et tilbud
  • Overnatning på charmerende hoteller i Provence
  • Cykelbeskrivelser der leder jer af områdets smukkeste og roligste stier
  • Transport af jeres bagage mellem hotellerne
  • Den berømte vinlandsby Châteauneuf du Pape
  • Opleve det imponerende Papal Palads i Avignon
  • De historiske ruiner ved Les Baux
  • Van Gogh's hjemby Arles, der har lagt inspiration til flere af hans store værker
  • Det naturskønne Camargue-delta med dets hvide heste, sorte tyrer og lyserøde flamingoer
  • Den gamle akvædukt Pont du Gard der er afbilledet på 5-euro seddelerne

Rejseplan

Her kan du se programmet for ugen.

Afhængigt af hvornår I ankommer, bør I give jer tid til at nyde byens smukke arkitektoniske monumenter fra romertiden. Her i blandt det romerske teater og byens triumfbue der står som historiske vidner fra en svunden tid. Den gamle by emmer af en provencalsk charme og byder på et væld af små butikker og caféer.

Hotel (eksempel): Mercure Hotel Orange

Den første cykeletape bringer jer ind gennem den verdensberømte vinby Châteauneuf-du-Pape.  En slentretur gennem landsbyens gader er absolut oplevelsen værd. Derpå cykler I videre til Avignon via de fine Rhône cykelstier, der tager jer væk fra biltrafikken. Ved ankomst til Avignon bør I gå igennem den gamle bydel og besøge den fascinerende Papal Palads. 

Hotel (eksempel): Hotel Central

Cykeletapen fortsætter via rolige stier fra Avignon til St. Rémy, der er en af smukkeste og mest karakteristiske Provence-landsbyer. Farverne, duftene og det daglige liv i de små stræder i den gamle by, indbyder til at give sig god tid og bruge alle sanser. På turen videre mod Arles passerer I en længere stigning, der belønner jer med en formidabel udsigt af ruinerne ved Les Baux. Herfra leder udvalgte små stier og stræder jer til den romersk prægede by Arles, som også er byen hvor Vincent van Gogh boede og malede nogle af sine største værker.

Hotel (eksempel): Hotel du Forum

Den underlige blanding af brakvand og hedeland gør Camargue til et helt unikt landskab, hvor vilde hvide heste lever blandt lyserøde flamingoer og et generelt storslået fugleliv. I følger de små stier igennem det imponerende naturreservat, inden I kommer til den lille landsby Mejanes. Udover at være kendt for sin arena har landsbyen også en lille station, hvorfra man kan komme med et lille tog, ud gennem noget af det urørte og vilde landskab. Med lidt held kan man både beundre de smukke flamingoer og vilde sorte tyre fra togets vogne. 
I cykler via rolige stier og småveje tilbage til Arles for endnu en overnatning.

Hotel (eksempel): Hotel du Forum

 

Om morgenen cykler I til byerne Tarascon og Beaucaire. Begge byer ligger ved Rhône-floden. Der er begge charmerenede steder, og vi anbefaler at I giver jer tid til et cafébesøg i Beaucaire, hvor det er oplagt at nyde en pause ved flodbredden. I cykler derop videre til Nîmes. Her vidner talrige velbevarede bygninger om romerne. Besøg arenaen, Maison Carrée eller Tour Magne, eller nyd den moderne del af byen, Norman Foster's "Carré d´art". I overnatter i Nîmes.

Hotel (eksempel): Best Western L'Orangerie

 

I cykler gennem vinmakerne ved Costéres-de-Nîmes. Omkring middagstid vil I kunne se den berømte og smukke akvædukt Pont du Gard. Dette imponerende bygningsværk fra romertiden er også listet på UNESCO’s verdensarvsliste og er også afbilledet på 5-euro sedlerne. I cykler videre omgivet af aromatiske urter som Lavendel, timian og rosemarin, som I ankommer til Uzés, der emmer af middelalderlig charme. Det kan anbefales at besøge den unikke markedsplads i midten af byen. I overnatter i eller nær Uzés 

Hotel (eksempel): Logis Hôtel Uzès Pont du Gard

 

På den sidste cykeletape ændres landskabet igen. I cykler gennem Garrigue’s bakkede landskab, fyldt med egetræer og middelhavsurter. Senere går ruten gennem vinmarker og frugtplantager og som I passerer floden cykler i gennem endnu et berømt vinområde Côte du Rhône, inden I om eftermiddagen atter er tilbage ved udgangspunktet i Orange.

Hotel (eksempel): Mercure Hotel Orange

 

Efter morgenmaden er der individuel afrejse fra Orange.

Dato og priser

Pris per person i DKK

Prisen inkluderer

  • 7 nætter på 3-stjernede hoteller (nogle med aircondition og nogle med pool)
  • Morgenmad alle dage
  • Leje af standardcykel (se detaljer herunder)
  • Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre) (på engelsk)
  • Bagage transport mellem hotellerne
  • Velkomstmøde hvor I gives relevante informationer om turen
  • Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
  • Forsikring af evt. lejede cykler
  • GPS-data til brug i egen GPS
  • 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
  • 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
  • Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her

Mulige tilvalg

  • Opgradering til Elcykel (vælges når du bestiller rejsen)
Ikke inkluderet
  • Transport fra Danmark til Orange t/r.
  • Administrationsgebyr kr. 145,-
  • Eventuelle turistskatter på hotellerne
  • Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring

Cykler

Du kan vælge mellem de her cykler på turen.

Cykel
  • Cyklerne er unisex og udvalgt for deres solide kvalitet og bedste komfort
  • Udstyret med lys, bagagebærer, skærme, 7-21 gear, lås og komfortabelt cykelsæde
  • Vandafvisende cykeltaske monteret både på bagagebæreren og på styret
  • Medfølgende nødkit med værktøj, ekstra cykelslange og pumpe
Elcykel
Mulighed for at booke en el-cykel på turen
  • Så længe du er aktiv i pedalerne, assisterer motoren op til en maks hastighed på 25 km/t
  • Motoren drives af et aftageligt, genopladeligt batteri, som holder 120-180 km på én opladning
  • Elcyklerne har samme udstyr som de almindelige cykler

Praktisk information

Her kan du få svar på diverse spørgsmål om turen
Undskyld! Der blev ikke fundet nogen ofte stillede spørgsmål. Prøv venligst igen med et nyt søgeord.

Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.

På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.

Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:

  1. Vælg din ønskede startdato
  2. Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
  3. Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).

Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.

Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.

Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.

På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.

Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:

  • Bagagebærertaske (vandafvisende)
  • Styrtaske (vandafvisende)
  • Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
  • Pumpe
  • Kombinationslås

Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.

Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.

Flyrejsen fra Danmark til Marseille eller Nice er ikke inkluderet i rejsens pris. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.

Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse

Det foregår sådan her:

  1. Du bestiller rejsen hos os
  2. Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
  3. Du arrangerer din transport

Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.

Fra/til lufthavnen

Fra Lyon og Marseille kan man tage toget til Orange på 1,5-2 timer. Fra Nice er togturen på 4-5 timer. Man kan få et godt overblik over togene på www.sbb.ch/en/

Få overblik over turen fra Marseille til Orange her

Rome2Rio

Få overblik over turen fra Nice til Orange her

Rome2Rio

Komfortable hoteller, 3***-niveau (fransk klassifikation), delvis med klimaanlæg og pool.

Morgenmad er inkluderet i prisen.

Morgenmad er inkluderet på hele turen. Frokost og aftensmad kan nemt findes i byerne

Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken.  I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.

Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.

Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.

På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:

Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.

Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.

Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.

Denne rejse har sværhedsgrad 2

Grad 2

Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.

Læs mere om vores sværhedsgrader.

Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk  - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.

Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk

Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.

Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.

Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.

Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.

Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.

Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.

Link til gruppen

Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.

"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"

Bering Travel
Vi er kun et opkald væk!
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:00
Ring nu
Et klik til ferieglæde
 
Vi ser frem til din besked!
Kontaktformular

Se også disse rejser

fra
DKK 8.590,00
Bestil nu Bestil
Ved booking af en rejse får du nu særlige betingelser.