- Stel: Cannondale Mavaro ? HeadShok Fatty DL50 XL dempegaffel, 50mm, Isolated Damper Technology, OPI
- Bagskifter: Shimano Deore M610 10-trins
- Bremser: Shimano M365 hydrauliske skivebremser, 180/160mm
- Bosch batteri: 500 Wh
- Bosch Performance Cruise 25 motor
- Vægt: 23 kg
- Udstyr: Punkteringsbeskyttelse, reparationssæt, en slange til 3 cykler, pumpe, hjelm, tyverisikring, 1 x styrtaske, 2 x vandtætte bagagebærere, cykellader
- Leje af elcykler vælges på side to i bookingformularen
Rejseplan
Her kan du se programmet for turen.
Ankomst til Bordeaux og hotellet, hvor I får udleveret cykler, kort, rutebøger og andre materialer. Aftensmad på egen hånd og overnatning på et centralt beliggende hotel.
Hotel (eksempel): Hotel de Normandie
Det er nemt at finde vej ud i naturen fra Bordeaux over den berømte Place de la Bourse og langs kanalen til en 50 km lang sammenhængende cykelrute gennem Entre-Deux-Mers-egnen. Nyd en afslappende og behagelig cykeletape gennem et smukt landskab med middelalderlandsbyer, romanske kirker og monumentale bygninger, såsom Créon slot og fæstning, på vej til den smukke landsby Saint Emilion, der er verdensberømt for sine vine. Aftensmad (kan inkluderes) og indkvartering på et hyggeligt hotel i centrum af landsbyen.
Hotel (eksempel): Aurberge de la Commanderie
Efter morgenmaden kører I mod øst for at udforske regionens prestigefyldte vinmarker. På vejen kommer I forbi Castillon-la-Bataille og Sainte Foy-la-Grande, befæstede landsbyer med rødder tilbage til den tidlige middelalder. Den lille by Bergerac ligger smukt på bredden af Dordogne-floden i udkanten af det område, der er kendt som "Périgord Noir" (det sorte Périgord). Der er mange interessante ting at se i byens middelalderlige centrum, bl.a. Maison des Vins, et museum dedikeret til områdets vine. Aftensmad på egen hånd og overnatning.
Hotel (eksempel): Le Grand Hotel
Fra Bergerac fortsætter I ind i Périgord Noir (det sorte Périgord) gennem et varieret og fascinerende terræn. I følger Dordogne-floden og passerer Lalinde, der blev grundlagt på flodbredden af englænderne i en svunden tid. Derfra følger I Vézère-floden til Les Eyzies, landsbyen, der også er kendt som "Cro Magnon-mandens hjem" med sine overhængende kalkstensklipper og talrige huler, hvor stenalderfolket fandt deres hjem for næsten 50.000 år siden. Her finder I også det forhistoriske museum med unikke artefakter fra Cro Magnon-perioden.
Aftensmad (kan inkluderes) og overnatning i byens centrum.
Hotel (eksempel): Hostellerie Le Passeur
Turen fra Les Eyzies til Sarlat er relativt kort, og mange vælger at bruge formiddagen i Les Eyzies på museumsbesøg. Alternativt kan man starte tidligt og køre den spændende (men lidt krævende) tur til Montignac og se Lascaux-grotten med de berømte hulemalerier fra den tidlige stenalder. Om eftermiddagen ankommer I til Sarlat, som gør et stort indtryk med sine brostensbelagte gader og middelalderhuse. Sommeren er præget af festivaler og gadeteater, som giver liv til den gamle bymidte og sætter gang i fantasien.
Aftensmad på egen hånd og indkvartering på et hotel i byens centrum.
Hotel (eksempel): Hotel le Compostelle
Turen fortsætter på rolige cykelstier og nedlagte jernbanespor i Dordogne-dalen i et fredeligt område, der er let at cykle i. Undervejs passerer I de mange 1700-tals slotte, som giver området sit særpræg. Aftensmad på egen hånd og overnatning på et hyggeligt hotel i Souillac.
Hotel (eksempel): Hotel le Pavillon St. Martin
Vi anbefaler, at alle tager sig tid til denne sløjfe til den fantastiske by Rocamadour med dens spektakulære layout og beliggenhed. Byen er mejslet ind i bjergsiden og tårner sig 120 meter op over den naturskønne Alziou-dal. Rocamadour er et berømt stop på pilgrimsruten til Santiago de Compostela. Se kirken Saint-Saveur og krypten Saint-Amador, som begge er på UNESCO's verdensarvsliste.
Aftensmad på egen hånd og overnatning på samme hotel.
Hotel (eksempel): Hotel le Pavillon St. Martin
Morgenmad og hjemrejse.
Billeder fra turen
Dato og priser
Prisen inkluderer
- 7 nætter på 3-stjernede hoteller og "chambres d'hôtes de charme"
- Morgenmad alle dage
- Leje af standardcykel (se detaljer herunder)
- Detaljeret beskrivelser af de nøje forslåede ruter (rutekort, rutebeskrivelser, info om relevante turist attraktioner samt vigtige telefonnumre) (på engelsk)
- Bagage transport mellem hotellerne
- Direkte telefonnummer til en servicehotline der gælder under hele turens længde
- Forsikring af evt. lejede cykler
- GPS-data til brug i egen GPS
- 24 timers bemandet dansk nødtelefon under hele rejsen
- 10% rabat i bestemte udstyrsbutikker
- Dette er en pakkerejse og er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven - se hvilke fordele det medfører for dig - klik her
Mulige tilvalg
- Opgradering til Elcykel (vælges når du bestiller turen)
- Transport fra Danmark til Frankrig
- Administrationsgebyr kr. 145,-
- Eventuelle turistskatter på hotellerne
- Afbestillingsforsikring og Rejseforsikring
Cykler
Du kan vælge mellem de her cykler på turen.
Med denne cykel vil etaperne være endnu lettere at køre. Leje af gravelcykler vælges på bookingformularen. Prisen vises også her.
Altid inkluderet:
- 1 cykeltaske til bagagebæreren
- 1 styrtaske
- 1 reparationskit
- 1 lås (kan være 1 lås til 2 cykler på nogle ture)
- 1 holder til smartphone (en pr. værelse)
- Hjelm kan lånes gratis, men dette skal bestilles samtidig med turen
- Tyveriforsikring - er inkluderet
Elcyklen kommer også med udstyr og lappegrej samt en lokal nødkontakt.
Altid inkluderet:
- 1 cykeltaske til bagagebæreren
- 1 styrtaske
- 1 reparationskit
- 1 lås (kan være 1 lås til 2 cykler på nogle ture)
- 1 holder til smartphone (en pr. værelse)
- Hjelm kan lånes gratis, men dette skal bestilles samtidig med turen
- Tyveriforsikring - er inkluderet
Praktisk information
Prisen er baseret på, at man rejser to deltagere sammen og overnatter i et dobbeltværelse. Det er muligt at få enkeltværelser og det er også muligt at tage turen alene. Se mulighederne på bookingformularen.
På denne tur er I på egen hånd uden rejseleder. Vi har sørget for overnatningerne, rutebeskrivelserne, kort og andre praktiske ting, men I skal selv sørge for transporten til turens startsted, samt efter turens afslutning. Der er indlagt et velkomstmøde, hvor I vil blive briefet med relevante info i forhold til jeres tur.
Tjek prisen hurtigt
Du kan lynhurtigt tjekke prisen på din ønskede rejse helt uden at skulle udfylde noget som helst. Det gør du således:
- Vælg din ønskede startdato
- Tryk på den grønne knap ”Se pris og reservér ferien” og kom til bookingformularen
- Vælg antal personer og eventuelle tilvalg og se prisen i bunden af siden (du behøver ikke udfylde noget på formularen).
Bestil tilbud
Ønsker du fx flyrejse inkluderet eller ændringer i rejsen, kan du bestille et tilbud på dette ved at bruge knappen ”Modtag tilbud”. Husk at grundigt beskrive, hvad du evt. ønsker ændret.
Processen omkring din booking
Når du bestiller rejsen, går vi i gang med at booke hoteller og arrangere alt det praktiske omkring turen. Denne proces tager typisk 5-8 hverdage, men det er også muligt, at det tager længere tid med enkelte bookinger. Hvis du selv arrangerer transport, anbefaler vi, at du venter med at arrangere denne indtil vi har bekræftet din booking.
Datoer
Hvis du kan vælge datoen i rejsens kalender øverst på denne side, så er dette en mulig startdato. Vi opdaterer løbende rejserne med udsolgte datoer, hvorefter de datoer bliver røde og ikke kan vælges.
På alle vores cykelferier er det muligt at medbringe sin egen cykel, men det er også muligt at leje en cykel til turen. Cyklerne du kan leje egner sig alle perfekt til turen og terrænet og alle cykler er perfekt vedligeholdt.
Udstyr der følger med, når du lejer cykler gennem os:
- Bagagebærertaske (vandafvisende)
- Styrtaske (vandafvisende)
- Service-set med værktøj og ekstra dækslanger
- Pumpe
- Kombinationslås
Hjælp under turen
Alle cykler er udstyret med punkterfrie dæk, som betyder at det stort set er umuligt at punktere. Ingen regel uden undtagelser, så skulle du mod forventning opleve en punktering, så vil du hurtigt kunne lappe cyklen med tingene i det medfølgende service-sæt. Hvis skaden er større en blot en punktering, så er det blot at ringe og få fikset cyklen eller få en ny cykel leveret så hurtigt som muligt.
Forsikring er inkluderet
Forsikring mod tyveri og skader er inkluderet i prisen for at leje cyklen. Skulle der derfor være problemer af den art, så er det blot at sige til, så sørger vi for en ny cykel så hurtigt som muligt. Det er klart, at decideret hærværk mod cyklen er undtaget for forsikringen.
Flyrejsen fra Danmark til Frankrig er ikke inkluderet. Vi anbefaler, at du selv finder flyrejsen fx via www.momondo.dk.
Den nærmeste lufthavn er Bordeaux, men det kan nogle gange være en fordel at flyve hjem fra Toulouse.
Vi anbefaler, at du venter med at arrangere transporten, indtil vi har bekræftet din rejse.
Læs: Sådan finder du lynhurtigt den bedste flyrejse
Det foregår sådan her:
- Du bestiller rejsen hos os
- Vi bekræfter din rejse (oftest indenfor 2-5 hverdage)
- Du arrangerer din transport
Bestil tilbud
Hvis du har brug for, at vi arrangerer din flyrejse for dig, så kan du bestille et tilbud på turen inkl. flyrejse. Det tager ofte cirka to dage at få et tilbud. Du skal være opmærksom på, at vi tager et handling fee på 350kr pr. billet og det betyder, at du får flyrejsen billigere ved selv at bestille den.
Fra/til lufthavnen
Bordeaux Lufthavn ligger ganske tæt på centrum af Bordeaux, og det er nemt at tage en taxa fra lufthavnen.
Ved hjemrejse fra Souillac er der tog til Toulouse (2,5 timer) Bordeaux (ca. 4 timer) og Paris (ca. 5-7 timer).. Se tidspunkter og priser her.
På denne rejse bor du 7 nætter på 3-stjernede hoteller og "chambres d'hôtes de charme".
I rejseplanen kan du se eksempler på de hoteller, vi oftest bruger på denne rejse. Hvis hotellerne ikke er tilgængelige, når du booker din ferie, booker vi hoteller af en lignende standard.
Morgenmad er inkluderet hver dag.
Frokost og aftensmad er let at finde i byerne på turen.
En 3-retters middag på dag 2 og 4 kan tilkøbes mod et ekstra gebyr på reservationssiden.
Bagagetransport er inkluderet på denne rejse. Det foregår på den måde, at I ved ankomst til første hotel får jeres bagagetags i velkomstpakken. I udfylder bagagetags og sætter dem på jeres taske, hvor den skal sidde hele turen.
Bagagen afhentes cirka kl. 9 hver morgen og er senest fremme ved næste hotel kl. 18 (oftest længe før). Hvis der er nogle særlige undtagelser i forbindelse med bagagetransporten, vil I få besked om dette ved ankomsten.
Der kan transporteres en taske pr. gæst og taskerne må maksimalt veje 20kg.
På denne rejse får I udleveret følgende dokumenter:
Ved booking
Umiddelbart efter at du har booket denne rejse, modtager du en pre-booking-mail, hvor du kan få et komplet overblik over din booking. Når turen er bekræftet, får du en bekræftelsesmail fra os sammen med praktiske oplysninger om turen.
Senest 2-4 uger før afrejse
I modtager en hotelliste og de endelige rejsedokumenter.
Ved ankomst til første hotel
I får udleveret velkomstpakken, som indeholder alt I skal bruge til turen. Der vil være rutebeskrivelser, kort, bagagetags, specifikke lokale vouchers og hvis I har lejet cykel vil de også blive udleveret på det første hotel. Materialet er på engelsk.
Bemærk venligst: På nogle ture er det nødvendigt enten at printe dokumenterne selv eller at medbringe dem elektronisk.
Denne rejse har sværhedsgrad 2
Grad 2
Egnet til cyklister som er vant til kuperede ruter med lejlighedsvis bakker og stigninger. Du cykler på gode stier og veje og du behøver ikke særlig erfaring med cykling. Disse ture er velegnet for cyklister med normal godt helbred og rimelig kondition.
Læs mere om vores sværhedsgrader.
Bag enhver storslået naturoplevelse, ligger kvalitetsudstyr og god planlægning til grund for friluftslivets muligheder, sikkerhed og komfort. Derfor samarbejder vi med Friluftsland, hvor vores kunder får 10% på grej i butikkerne, såvel som på webshoppen friluftsland.dk - I modtager en rabatkode ved køb af rejse. - Der gives ikke rabat på Canada Goose produkter, samt i forvejen nedsatte varer.
Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker sygdom, ulykke, hjemtransport, tabt ferie, bagage og ansvar. Du er som kunde selv ansvarlig for at tegne nødvendige rejseforsikringer, som dækker disse omkostninger.
Inden du tegner en forsikring, bør du undersøge, om du allerede er dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – bemærk dog venligst, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Skal du tegne en rejseforsikring, anbefaler vi Gouda Rejseforsikring. Læs mere her: www.gouda.dk
Afbestillingsforsikring
Det kan også være en god idé at overveje en afbestillingsforsikring i forbindelse med køb af din rejse.
Du kan tilkøbe en afbestillingsforsikring, når du booker en rejse ved os.
Du skal dog være opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende, så vi anbefaler, at du tjekker om du allerede er dækket, inden du tilvælger en afbestillingsforsikring. Men bemærk, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen afhængig af, hvor du er forsikret.
Tilvælger du en afbestillingsforsikring hos Bering Travel, tegner vi afbestillingsforsikringen gennem Gouda Rejseforsikring.
Bering Travel modtager provision ved salg af et Goudas afbestillingsprodukt. Eventuelle klager over afbestillingsforsikringen og formidlingen af denne, skal du rette til gouda@gouda.dk.
Her kan du læse mere om Gouda Afbestillingsforsikring.
Bliv medlem af den særlige "Bering Cykelferie"-gruppe på facebook. Her får du besked om nye rejser, særlige tilbud og en masse andet.
Bemærk: du skal anmode om medlemskab, men alle bliver godkendt.
"Vi ser frem til at gøre dine feriedrømme til virkelighed"